Ugens skribent er: Anders Skovgaard

Tir 3
02-05-2016 19:30:00 25-05-2016 21:30:00 40 Dogville) Møgunge laver umuligt teater Jernbanegade 21, Odense C Odense Teater false DD-MM-YYYY

Dogville Møgunge laver umuligt teater


Dogville
Teater | Kl. 19:30 - 21:30 | Jernbanegade 21, Odense C | Pris: 157 Kr. | Køb billet her

Sted: Odense Teater
Arrangør: Odense Teater
Døre åbnes: 19:30

For pokker, hvor har jeg set frem til den her forestilling. Faktisk var det en af dem, jeg havde med i This Is Odenses top ti-scenekunstoplevelser, som vi skulle se frem til i denne sæson. Og nu ved sæsonens udgang er den her endelig!

Lars von Triers Dogville på scenen med Tue Biering som instruktør – hvad kan være mere lovende! Jeg er ret vild med Bierings forestillinger, som altid tager den helt ud. Altid i bevægelse og nærmest stilistisk kaos i al sin skønhed og vildskab. Han er også den ene halvdel af kunstnerduoen Fix & Foxy, som virkelig er et interessant og livligt element i dansk scenekunst. Møgunge, har han vist kaldt sig, og det samme kan siges om Fix & Foxy. Jeg er i hvert fald altid spændt på deres projekter. Det samme er jeg også med Biering alene. 

Det er godt set af Odense Teater. En kunstnerisk fri Biering med Dogville og så helt op for volumen. Stor scene, stort cast og masser af probs over det hele. En slags scenekunstnerisk grand slam, hvor alt er tilladt. For det meste plejer at være tilladt i Bierings forestillinger, hvor formen og udviklingen konstant er til forhandling og dermed levende. Han har i hvert fald før udtalt, at han ikke laver færdige forestillinger, som er sat på en bestemt ”rigtig” måde. De er levende, foranderlige og kan udvikle sig løbende. I rammer og med en vision, men stadigvæk åbne. Det er det spændende og selvfølgelig også det provokerende. At frasige sig magten til sidst og lade snebolden rulle 

Helt alene er Biering dog ikke om det. Nærmest modsat. Det virker til, at Odense Teater har sat samtlige spillere på scenen og er klar til at blæse til angreb på von Triers skelsættende filmværk. En film, som er så teatralsk i sit udtryk, at det ligner kunstnerisk selvmord at prøve en scenisk udgave af den. Det er overhovedet ikke første gang, det er sket, og flere teatre har vist fejlet voldsomt ved at kopiere eller modsætte sig filmens præmisser. Dogville er så fyldt med metaretorik, regler og distance, at det er svært at skelne form fra stof. Genialiteten ved filmen er nok også, at massen er form, og omvendt, hvilket gør den uhyrlig farlig at røre ved - i min optik.

Men netop Biering kunne være kunstneren, der havde ideerne til at bryde den op og sætte den sammen på ny. Måske, men uanset resultatet, så glæder jeg mig til at se forsøget og deres valg. Med på scenen, eller rettere som scenen, er Nicolaj Spangaas scenografi, som ser særdeles lovende ud på de foreløbige forestillingsbilleder. Vel en af de mest brugte scenografer herhjemme og som da også har arbejdet sammen med Tue Biering en del gange før.

Foto: Emilia Therese



Link til begivenhed
Luk

Tir 3
02-05-2016 17:00:00 04-05-2016 19:00:00 40 Satie Festival) Den franske marmeladekomponists fødselsdag Claus Bergs Gade 9, Odense C Odense Musikskole false DD-MM-YYYY

Satie Festival Den franske marmeladekomponists fødselsdag


Satie Festival
Koncert | Kl. 17:00 - 19:00 | Claus Bergs Gade 9, Odense C | Pris: 20 Kr. | Køb billet her

Sted: Odense Koncerthus
Arrangør: Odense Musikskole

Odense Musikskole laver simpelthen en tredags Satie-festival i anledning af komponistens 150 fødselsdag. Bum – velkommen til fransk klaver i metervis.

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at anbefale denne begivenhed, alene grundet at jeg ikke er den store fan af Satie. Men en god ven fik mig overbevist om, at jeg ikke skulle undervurdere marmelademesterens kvaliteter så let, selvom min egen smagssans måske mener, at det er lige sødt nok.

Nu undrer I jer nok over, hvorfor jeg refererer til ham med marmelade, men det er simpelthen, fordi jeg kommer til at tænke på marmeladereklamer fra slut-90’erne hver gang, jeg hører Saties Gymnopédie No.2. Senere i min research har jeg opdaget, at nogen påstår, at det var fra en Miele-reklame, og sidst fandt jeg et ret vildt dokument, der lister musik brugt i tv-reklamer op fra omkring 2000, hvor Gymnopédie No.2 siges at være brugt i reklamer for Danmarks Apotekerforening på det tidspunkt. Men for mig minder det om marmelade, når jeg hører det stykke. Satie er dog meget mere, og han udviklede sig faktisk en del gennem sin karriere og har mange forskelligartede værker med sig.

Nå, men nok om det. Erik Satie er verdensberømt og ganske elsket uanset de danske reklamer. Satie er en af de franske mestre, der klimprer rundt omkring forrige århundredeskifte. Pausernes mestre, der langsomt varmer op til at være minimalismens forgangskomponister. Simple kompositioner, gentagelser og lange forløb over det samme motiv. Ostinato som det vist kaldes. Ravels Bolero er et meget godt eksempel, som de fleste kender. Debussy er også nævneværdig til en vis grad, mens Saties Vexations nærmest er en lang overdrivelse af samme, men samtidig også et af hans mest interessante værker. Jeg er slet ikke kyndig nok til at forstå det, men efter den værste irritation over den tilsyneladende mangel på fremdrift er væk, så fascineres jeg ret meget af det.  

Satie er som sagt meget mere end marmelade-associationer og fortjener klart et lyt. Især når Odense Musikskole ret beundringsværdigt kaster sig over en decideret Satie-festival, bl.a. med opførelsen af hans Musique d'Ameublement om mandagen samt noget Milhaud, som jeg ikke kender så godt, men husker som ret svær og nærmest Gershwin-agtig. Om tirsdagen kaster de sig endnu engang over Satie, men blander op med Ravel og Fauré, hvis requiem er helt vanvittig flot og en af mine favoritter. Det er dog nok ikke den, Odense Musikskole tager livtag med, men mindre kan bestemt også gøre det. Fauré er en oplevelse, som jeg ser frem til. Onsdag disker de op med en uropførelse af huskomponist Jesper Hendzes Bonjour Monsieur Satie.

Spændende er det hvert fald med en lille Satie-festival, som jeg (på trods af fordomme) ser frem til. Og hvis I bliver helt frankofile af det og vil have noget, der er meget mere impressionistisk, så kan I se frem til Odense Symfoniorkesters opførelse af Ravels Daphnie et Cloe senere i maj.

Festivalen afholdes om mandagen på Syddansk musikkons, tirsdagen på Carl Nielsen Museet og om onsdagen i koncerthuset



Link til begivenhed
Luk

Tir 3
02-05-2016 18:35:00 04-05-2016 40 Blodbrødrene) Om store instruktører Brandts Passage 39, Odense C Cafe Biografen false DD-MM-YYYY

Blodbrødrene Om store instruktører


Blodbrødrene
Film | Kl. 18:35 | Brandts Passage 39, Odense C | Pris: 80 Kr. | Skrevet af: Jakob Cæsius Krohn

Sted: Cafe Biografen
Arrangør: Cafe Biografen

”Jeg har aldrig set en god film uden blodsudgydelse”, proklamerede Smedens Søn. Jeg blev dybt provokeret, og skingert tog jeg til genmæle, men helt løwn er det vel ikke, tænkte jeg inderst inde. Alle bliver vi dog ældre og rundere. Ja, sidst i denne anbefaling melder jeg, tvunget af omstændighederne, kulør som en grådlabil weakling.

Dengang var jeg lige startet på Litteraturvidenskab, havde indhentet min første kulturelle kapital ved at se en kavalkade af Carl Th. Dreyer-film på ”Brandts Klichefabrik”, købt mig en dertil matchende ”café-jakke”, som min mor ironisk kaldet den, og havde fået en ny frits hos den nu genopstandne Yenz, som Smedens Søn døbte ”Odense-punk”. Ham så jeg jævnligt, når jeg gik fallit og derfor måtte vende næsen nordpå mod Hem, kære Hem for at få min varme mad, medbringende en stor, sort affaldspose med vasketøj. Jo, præstesønner har altid været de værste. Aftenerne tilbragte jeg da også på nævnte barndomsvens gedulgte loftskammer, hvor vi som det lokale svar på Beavis & Butthead forlystede os med billige, tyske dåsebajere, hard liquor, chips, saltstænger (”Livets Salt”), musikvideoer, Commodore-computerspil og utallige VHS-film.

Med seancerne hos Smedens Søn fik jeg min svendeprøve udi film. Uden den havde jeg nok ikke en fetish for Clinten og Arnie. Eller havde vidst, at instruktører såsom Sam Peckinpah, John Carpenter og Walter Hill langt overgik den kriminelt kedsommelige Kieslowski, mine medstuderende sværgede til. Det er svært at forestille sig i dag, men dengang var der en elitær foragt for alt andet end laaangaaaberne, som tilmed ofte var teknisk klodsede. Senere kom postmodernismen med dens dyrkelse af popkulturen, og så begyndte min lærde venner pludselig at se drengerøvsfilm med Harrison Ford og Bruce Willis. De var dog og er stadig under min værdighed. Ud over videovolds-mestrene er jeg til de helt store auteurs såsom Murnau, Bunuel, Pasolini, Polanski. Men ét oeuvre kunne vi dog alle blive enige om holdt max, nemlig Joel og Ethan Coens.

”Store Instruktører” har været temaet for en præsentationsrække på Centralbiblioteket, som jeg desværre ikke selv har kunnet deltage i. Men det har været et spændende program med Fellini (selv om jeg dog havde foretrukket Visconti) og Fassbinder (selv om jeg dog havde foretrukket Herzog). Og nu var turen så kommet til ”The Kings of Indie”, Coen-bros, hvis film fra ”Blood Simple” (YES!) og frem til i alt fald ”The Man Who Wasn’t There” for mig udgør en uafbrudt række af – små – mesterværker. Men, men, men. Arrangementet er her kort inden deadline blevet AFLYST! Nu er det så, jeg må spørge, om det ikke er såre symptomatisk, for findes der overhovedet nogen mesterinstruktører i dag? Var Stanley Kubrick, eller måske David Lynch, ikke den sidste af de helt store, inden valget stod mellem blockbustere og vimsede indiefilm?    

Den film, som gennem alle årene har beskæftiget mig mest, er Coen-brødrenes "Barton Fink” – om en grøn, selvretfærdig, salonsocialistiske forfatter og hans fatale møde med Hollywood/Holocaust. Og med ”the working stiff”/”the common man” i skikkelse af bulderbassen Charlie, som viser at være en blodbesudlet storeslem. Men den højrøvede og -hårede titelfigur er nok den allerværste … Selv er de to pseudotvillinger Joel og Ethan også akademikere, hvilket dog ikke plager dem. Modsat Barton, som de ellers ligner af fysiognomi, udtrykker de sig helst blot med et gnækkende ”he-he” eller ”yeah-yeah”. Det bringer os retur til de to Beavis og Butthead-typer på karlekammeret, som dog nørdede med at karaktergive filmene. Smedens Søn gav Dreyers ekstremt anæmiske ”Gertrud” 00 – med pil nedad. Helt løwn er det vel ikke, tænkte jeg inderst inde.

NU har jeg så set en film til 11 uden en dråbe blod: ”Carol” af Tod Haynes – vor tids nok største auteur – der handler om lesbisk kærlighed, uden at være lummer, og tilmed ender lykkeligt. Jeg kneb så en tåre. Men da Smedens Søn og jeg for nyligt genså det mørke kammer, holdt jeg mig i skinnet. Han skulle nødig vide, at jeg er blevet blødsøden.



Link til begivenhed
Luk

Ons 4
04-05-2016 19:00:00 01-01-0001 22:00:00 40 Magi i luften) Frihedens sande røst Ansgar Anlæg, Odense C 4. Maj Komiteen false DD-MM-YYYY

Magi i luften Frihedens sande røst


Magi i luften
Andet | Kl. 19:00 - 22:00 | Ansgar Anlæg, Odense C | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Jakob Cæsius Krohn

Sted: Ansgar Anlæg
Arrangør: 4. Maj Komiteen

”The real scene is out beyond the law” (Iggy Pop)

Jeg elsker smalle, skumle undergrundsarrangementer. Men i vores gentrificerede by, hvor Kizzers Klub for længst har drejet nøglen om, og selv BobZ er geschlossen, skal man længere ud på landet for rende ind i dem. Men sådan har det vel egentlig altid været. I gamle dage var det også sådan, at jo længere væk fra den slagne vej, man kom, des bedre muligheder var der for at finde en tankstation, hvor man kunne leje en tyndslidt udgave af ”Motorsavsmassakren”, da rettighederne ifølge et sejlivet rygte lå hos Cosa Nostra. Og at man ovenikøbet kunne købe et par dansktopbånd med repræsentanter fra ”Den jyske Mafia” gjorde for alvor livet værd at leve. For et par år siden hørte jeg i øvrigt, at Aarup var Danmarks mest kriminelle by. Så, det …

I Odense er det altså pokkers svært at ramme folkedybet. Men hvert år den 4. maj henad skumringstid er muligheden der alligevel i Ansgar Anlæg og inde i selveste Guds hus. Her har du mulighed for at opleve faneborge, mænd i sære uniformer, også fra andre lande, og en skjoldmø af en svovlprædikant, som jeg to gange har hørt sætte et direkte lighedstegn mellem islam og nazisme. Ja, jeg er sågar også rendt ind i en dybt anløben personage som … Carl Holst. Og, huh, jeg turde ikke at give mig til kende, men jeg tror faktisk, at det var eks-trommeslageren i Odense-kultbandet über Alles: Dorias Baracca, som jeg så første gang i Kizzers Klub, og som senere har hærget på BobZ som shoegaze-DJ, der nu stod bag mixerpulten her. Stærke sager. 

Jeg taler selvsagt om markeringen af frihedsbudskabet d. 4. maj med kransenedlæggelse, hornmusik og fællessang, hjemmeværnet, allierede soldater, biskop og Bürgermeister (og Bilderberg?), samt afspilning af de udødelige ord fra BBC-radioen. Jeg ved godt, at dette for mange af This Is Odenses læsere er et okkult, betændt foretagende, og man kan da også have sine forbehold, men for mig er det alligevel – for nu at bruge tidens mest slidte frase – en magisk oplevelse, som forstærkes af åstedets blå og hvide blomsterflor. For nylig erfarede jeg, at der ikke er en eneste veteran tilbage fra Første Verdenskrig, men her vil der være nogle fra WW2. Jeg synes, der er al mulig grund til at tænde et lys for de gamle kæmpere for den frie verden.   

For dagen efter at tage til Kbh. og gig med THE IG.



Link til begivenhed
Luk

Lør 7
07-05-2016 10:00:00 07-05-2016 18:00:00 40 Skriv det selv!) Odense WikiLab Buchwaldsgade 33, Odense C This Is Odense false DD-MM-YYYY

Skriv det selv! Odense WikiLab


Skriv det selv!
Andet | Kl. 10:00 - 18:00 | Buchwaldsgade 33, Odense C | Pris: 0 Kr.

Sted: Thriges Kraftcentral
Arrangør: This Is Odense
Døre åbnes: 10:00

Wikipedia er efterhånden min primære kilde til ny viden. Sådan er det hvert fald blevet, og det virker. Sådan tror jeg, de fleste har det. Dog må jeg klart indrømme, at selvom det er tænkt som et open source-netværk, hvor viden deles, så er jeg nok markant mere modtager, end jeg er yder. Jeg er heller ikke den skarpeste i skuffen, men på mange af de danske sider, kunne jeg nok godt skrive med, hvis emnet var det rigtige. Derfor er Wiki Lab sådan et fedt initiativ, der forhåbentlig og helt konkret kan få Odense mere på kortet. Ind i det store vidensnetværk, hvor fakta bliver fortælling.

For ud over at Wikipedia selvfølgelig skal passe, så er det selve mængden af informationer og sammensætningen, der er vigtig. Hvis det er der, vi primært henter vores viden, og der intet er tilgængeligt, så er historien, narrativet om Odense, også halt. Hvis det ikke er skrevet, bliver det aldrig læst. Og hvis det er skrevet, men ikke på Wiki, så tænk over, hvor lidt, det bliver læst, altså hvis det også er der, hvor i primært henter trivialviden. Og det gælder både de engelske og danske sider. Odense trænger virkelig til gode beskrivelser, der kan sætte byen på nettet og er offentlig tilgængelige, der hvor vi Wiki-forbrugere søger svar. 

Nu kan det virke søgt, at jeg sådan anbefaler et event, som This Is Odense selv er medarrangør af, men vi er en stor gruppe, og personligt er jeg ikke selv med inde over dette arrangement. Og derudover er det her vitterligt et super stærkt initiativ, der har kvalitet samt vigtighed, og som jeg på alle måder brænder for. Det handler om fakta og fortælling – historien om Odense og byens virke i prosaisk from. Og sidst, men ikke mindst, så er det i et byens fedeste rum. Thrige Kraftcentral er en oase af fantastiske historier, der er det perfekte rum for sådan et event.



Link til begivenhed
Luk