Idet vi imødegår vores tredje uge under lockdown, kan jeg ikke undgå at bemærke hvor primært visuel vores - eller er det kun mine? – indendørsaktiviteter er: tv streaming, filmstreaming, dokumentarstreaming, bladring gennem gamle kunstmagasiner, læsning, videokonferencer, flirten med vandfarver og mere tv streaming. Det gør mig lettere ængstelig, at jeg skal gå en dag med mit syn sat på pause. Hvordan genopretter jeg balancen i mit sansemæssige indtag?

Heldigvis tilbyder den Odensebaserede nonprofit sammenslutning Røde Himmel en udvej med deres nyetablerede radiostation: Live fra Lockdown. Røde Himmel har eksisteret siden 2016 og begyndte som en undergrundsvenue for upcoming danske navne, "som ellers ikke ville spille i Odense". Denne nødvendighedstilstand gør Røde Himmel unik og ja, nødvendig for Odense. Og derfor er det så vigtig at tune ind på deres live transmissioner – fra deres lockdown til din; for ellers ville du gå glip af noget fantastisk musik. Og ellers ville du ligge under for det visuelles tyranni.

Som en sidebemærkning ved jeg ikke endnu, hvorfor deres himmel er rød, men jeg sætter ikke desto mindre pris på, at denne detalje forstyrrer hvordan mine visuelt betingede perceptioner fortolker omverdenen.

Live fra Lockdown sender ikke regelmæssigt, så følg deres Facebookside for opdateringer.

Foto: Røde Himmel

Creative Space er en relativt ny ting i Odense. Caféen åbnede i tidligt i februar for en flok af entusiastiske kreatyper, hvis typiske kaffedrikkende måde at være sammen på pludseligt blev ophøjet til et regulært hænge-ud-i-et-atelier samværsmode.

Indrømmet: Den kreative café henvender sig mest til novicer, der elsker at lave ting, men måske ikke er klar til pottemagerhjulet endnu. Der er imidlertid en vis bekvemmelighed forbundet hermed – i at vide at din suppeskål faktisk vil holde på suppen, da den er designet og lavet af italienske keramikere. Dit job består således i at vælge farver, mønstre og at sørge for at skabe minder under disse dejlige male-seancer. Og selvfølgelig også huske at afhente dine kreationer, så snart de er blevet brændt og givet en flot finish, samt at passe godt på dem resten af livet. Nemt nok!

Med den nye verdensorden der har indfundet sig, bliver caféen imidlertid nødt til at holde dørene lukkede for det fysiske atelier. I stedet har de fundet en måde at bringe projektet til dig på – bogstavelig talt lige til din dør. Eller rettere: forsigtigt lægge det ved din dør, såfremt du bor i et område hvor direkte aflevering er muligt. Alt hvad du behøver er en godt oplyst hjørnekam, en god radiostation der spiller og et par håndværksglade venner, der laver det samme i et Skype vindue ved siden af dig. Nye tider, nye minder.

Find over på hjemmesiden og vælg de keramikgenstande, pensler og den maling du behøver. Aflever det derefter til at blive brændt og overlagt med finish og nyd suppen!

Foto: Creative Space

Når de ting vi er kommet til at elske tages fra os, ryger vi ind i et sorgarbejde. Eller burde i hvert fald. De fleste af os kalder det dog ikke for sorg - en følelse der er eksklusivt tilegnet tabet af vores nærmeste. Men at miste ting, steder, sociale vaner og muligheder vi har taget for givet, burde også udløse en slags sorg. Interessant er det også at iagttage hvilke tabte ting, steder og muligheder, folk omkring os begræder mest - eller mest højlydt – restauranter, caféer, pubber, friheden til picnic i parken, finurlige butikker. Disse er steder for forbrug; steder du forlader med noget i hånden eller på anden måde tilfredsstillet. Allesammen steder hvor penge gør en forskel.

Jeg har endnu ikke set en opfordring til at støtte lokale gallerier – steder hvor vi ikke nødvendigvis betaler; steder vi forlader igen uden håndgribelig værdi. Og jo bestemt, støtte i disse dage handler om penge, overlevelse er en pengesag, men hvordan støtter vi der, hvor penge ikke er måden at støtte på.

De fleste gallerier sælger kunst, men til os der ikke har råd til det, tilbyder de erfaring og oplevelse, følelser og muligheden for at danne nye tankebaner i det kunstneriske udtryks nærvær. Imidlertid er det alt sammen et spørgsmål om adgang. Man må forlade sit hjem, gå igennem byen og ind ad døren til galleriert Hvad gør man, når denne mulighed ikke længere foreligger?

Museer og gallerier verden over udvider tilgængeligheden til deres rum og vægge via digitale løsninger – 3D ture har været udbredte i noget tid efterhånden. Nogle kunstvenues har implementeret en infrastruktur for fjernadgang længe før adgang blev et allemandsproblem. Ja, denne tid er måske moden til at føle empati med dem, der oplever adgangsbegrænsning hver dag - og også huske dette, når vi alle kan bevæge os frit rundt igen.

Her til lands har det københavnerbaserede digitale artspace Artland arbejdet med dette adgangsbegreb i noget tid nu, idet de gerne vil skubbe kunsten tættere på offentligheden. 3D gallerier er en del af denne mission. Desværre er der ikke nogen Odensegallerier på listen, hvilket er en pointe, i mine øjne, i forhold til den måde Odense og dens kunstcentre opfatter sig selv.

Hvorom alting er, er det at forholde sig til kunst i både aktuelle og tidligere udstillinger vigtigt – vi kan stadig filosofere over det, emote, reflektere, dele vores tanker og skabe en oplevelse. Vi kan støtte kunstgallerier ved at give rum i vores liv til dem, selv hvis vi ikke får et selvtillidsboost ved at træde ind i deres hvide rum.

Tættere på hjemmet giver Kunstmuseet Brandts en live onlinetur gennem deres Pixar udstilling den 1. april. Det er en engangsforestilling på 30 minutter, der er væsentligt forskellig fra deres allerede tilgængelige 3D ture hvad frihed og tilskuerrolle angår, men måske ikke desto indre en god start.

Den der delt skærm, snakkehoveder, digitale-sociale-interaktionsrutine breder sig langsomt som den eneste måde, hvorpå vi kan være i kontakt med folk omkring os. Venner, familie, kolleger, chefer – hundredvis af mennesker, der sidder foran deres skærme, idet de smiler, nikker, nipper til kaffe og ønsker hinanden alt det bedste. Essentielle dele af medmenneskelig kommunikation er ikke længere relevante eller i hvert fald stærkt begrænsede: kropssprog, subtile ansigtsudtryk, øjenkontakt, positurer. Vi er delvist afholdte fra samtaler, der ville have fyldt vores sind og hjerter, når de afholdes ansigt til ansigt. I denne situation går vores talemæssige kommunikation i overdrive – en højnet optagethed af det vi siger, sætningernes struktur, vores tankebaners logik – de kompenserer for umuligheden af at sende andre cues.

Et perfekt sted at træne sig i dette er i den nyetablerede Mafia Club – den første og eneste i landet. Den følger i kølvandet på et par live (in person) klubber, der har været aktive i Kolding og København (midlertidigt sat på pause) og foregriber, håber jeg, en live klub i Odense.

Denne anbefaling er således delvist et kampråb til de af jer, der gerne vil etablere en Mafia Club her. Jeg tror oprigtigt på, at vi alle bør spille dette spil, og før jeg går helt i selvsving, vil jeg fortælle jer hvorfor.

Mafia er et dynamisk gruppespil, der opdeler spillerne i mafia på den ene side og borgere på den anden. Borgerne skal gætte hvem mafiaen er, ved at samle clues og analysere mafiaens bevægelser mens den udrydder borgerne én efter én. Den gruppe der udholder længst, vinder spillet. Hele mafiaen kender hinanden, mens borgeren må finde ud af, hvem dens medlemmer er for at afsløre den. Undervejs er strategi og samarbejdet altafgørende; intuition og følelser støder sammen, hukommelse er alfa omega og godt skuespil en bonus. Evnen til overtalelse og bedrag er en styrke, idet at erfaringen af at være blev bedraget rammer én hver eneste gang.

At spille det online udelukker muligheden for clues fra bevægelser, rødmen, tungt åndedræt og rystende ben. Alt der er tilbage er talens brug og balancen mellem følelsesladet snak og fornuftige argumenter. Du får lov til at forsvare og anklage, plus den luksus at kunne mute din mikrofon, hvis du bliver frustreret. Stress, fokus, personlighedstræk blandes, delvist af mediet, men mest af spillet selv. Styrkeforholdet mellem at vide og ikke vide er vigtigere end noget andet, og det kan blive din undergang, hvis du ikke er forsigtig.

Det brillante spil tilvejebringer unikke situationer, hvor vi kan lære meget om os selv, alt imens vi lader som om - tror vi! - for spillets skyld. Game master Pavel Bavtra har 15 års erfaring i at spille og studere spillet. Han tilfører struktur, regler og spot-on feedback til hvert eneste spil, hvilket forhindrer kaos og formelle fejl. Jeg opfordrer jer stærkt til at joine online version og live versionen, så snart en klub etableres i Odense.

Næste spil er torsdag den 2. april og du kan holde dig selv informeret via Facebookgruppen.