Arrangør: Andre
Søndagspromenerer du? Bare en smule?
I søndags var jeg ude at gå en lille tur midt på dagen. Bare lige rundt om hjørnet og for at få lidt frisk luft, der ikke handlede om at få pulsen op. Man kan næsten heller ikke lave andet i denne periode. Det var koldt, men også en pæn søndag med frostknirkende Odense Å, mat sol og dampende ånde. Og så en masse andre der som mig blot slentrede roligt gennem middagstimerne langs åen og de sideløbende gader. Ikke formålsløst, det var ikke uden opmærksomhed, men bare på en overskudsagtig måde. Der var virkelig mange ude, og det var på en anderledes måde end normalt.
Det er ikke underligt at der er folk ude at gå en søndag, men søndage under nedlukningen, både den første og anden, er lidt anderledes. Der er knap så mange der løber og cykler. Det er ligesom klaret hos de fleste. Søndagsturen ligner langt mere at der promeneres. At går for at se og blive set. Mange stopper og småsludrer med nogle de måske kender eller andre der også lige har en hun med. Det virker til at der er mere tid og mindre formål.
At søndagspromenere er ikke noget man sådan gør længere. Eller man kalder det i hvert fald ikke det. Det er lidt en anden tid. Vi tager ikke søndagstøjet og hatten på mens vi går op og ned af Kongensgade. Nu bevæger vi os med formål eller vi tager på tur ud af byen, til en skov, sø eller strand, væk fra byen og andre. Vi promenerer ikke rundt om hjørnet længere. Vi både ser og bliver set rigeligt på arbejde, online, af familie og venner, og når vi har ekstra behov eller skal finde en at danse med, så smutter vi i byen. Der er andre og mere effektive måder at blive bemærket på, og det er langt mere inkorporeret i vores daglige liv, at det ikke længere kræver en gåtur for at blive opfyldt.
Men nedlukningen har på mange måder både vendt rundt på tingene. Også søndagene. Det er som om folk promenerer en lille smule. Anerkender hinanden med vink, nik og smil, mens de går gennem søndagenes dejlige formålsløshed. Det er klart min egen lommefornemmelse, men jeg tror vi har et behov for at blive set og at se andre på denne lidt formulerede måde, hvor vi ikke nødvendigvis kommer og går sammen, men mødes derude i verden og nikker lidt til at andre også eksisterer side om side.
Personligt fik jeg hvert fald en rigtig lækker fornemmelse af det, da jeg var ude. Jeg er normalt forholdsvist mest aktiv i de kulturelle arrangementer, hvor jeg primært får stillet mit hilse-gen og kalibreret lidt med omverdenen. Og jeg kan godt mærke, at den her nedlukning rammer lidt hårdt på mit humør efterhånden. Derfor ramte det mig også rigtigt fint at promenere lidt med resten af Odense. Tænker vi gør det igen på søndag?
Link til begivenhed
Luk
