Intet skriger sommer for mig som film om teenagere, der hænger ud i intethedens vakuum. Uendelige sommeraftener, der både er ubekymret leg, kærlighedens dramaer og store tanker med udsyn og ambitioner. Mellemrummet mellem afsluttet skole og fremtidens angstprovokerende valg.

En slags melankoli på forskud. For lige så uendelige de sommeraftener føles, lige så vel ved man, at man aldrig får dem igen.

Transnistrien er en dansk dokumentar af den svenske instruktør Anna Erborn, som udspiller sig i udbryderområdet af samme navn mellem Moldova og Ukraine.

Det forandrer sådan set ikke fortællingen. Bortset fra at den gruppe af venner, man følger, ikke har gjort deres uddannelser færdige, og at de ikke har nogen jobudsigter. I stedet for at drømme om at flytte til storbyen vil nogen gerne slippe væk fra Transnistrien. Og i stedet for at være nervøse for næste livsfase i velfærdssamfundets trygge favn, er de fanget i tomrummet mellem postkommunistisk armod og de drømme, der fulgte af murens fald. Allerbedst illustreret af deres leg på boomtidens halvfærdige byggepladser.

Men solen, den skinner alligevel. Og teenagerne, de er teenagere.

Filmen spiller desværre kun kl. 14.10 mandag-onsdag i Cafe Biografen.

Den danske filmskole har gennem 50 år uddannet danske filminstruktør, og ingen begivenheder er bedre til at vurdere kvaliteten af fremtidens filmmagere på end afgangsfilmene. Her er sjælen krænget ud og pocheret i sved, tårer og lange, lange arbejdsdage.

Det er en god tradition i Danmark, at de største skuespillere træder et niveau ned og indvilger i at være med i afgangsfilmene. Således også i år, hvor man blandt andet kan støde på Thure Lindhardt, Lotte Andersen, Sofie Torp, Nicolas Bro og Thomas W. Gabrielsson.

Tirsdag aften er der seks kortfilm - 3 timer og 14 minutters velspillet, udfordrende underholdning og smerte på plakaten i banegårdsbiografen.

Se trailere her:
- Hjertekvaler af Jacob Møller
- Dronning Ingrid af Katrin Björgsvindóttir
- Under bølgerne under skyerne af Katrine Brocks
- Viktor på månen af Christian Arhoff
- Forestillingen om Juliane af Mads Mengel
- Hollow heart af Emilie Marloth Frøkjær

Både filmenes instruktører og producere vil være til stede, men det kan betale sig at sikre sig en billet hurtigt, da størstedelen af billetterne var væk allerede i weekenden.

La Redada skruer op for sommertemperaturerne med en fritflydende latinamerikansk genreblanding. Bandet kommer direkte fra den flydende storby, Mexico City, til den røde sommerhimmel på taget af Odense.

La Redada er en legende, lettere obskur dansabel blanding af free jazz, elektronisk, noise, surf, garage og helt sikkert meget andet. Gennemgående er en umiskendelig klar latinamerikansk grundrytme, der kalder på bevægelse, store smil og kolde drinks. Her i firskåren fortolkning af Ali Baba og de fyrretyve røvere:

Med sig har de taget DJ'en Tropic Aza, der slutter af med et tropisk overflødighedshorn af sjælden latinamerikansk musik. Højsommer og en sen nattetime i en jungle på Yucatan møder stram firserelektro og disco. Hør et Boiler Room set her:

Mine år går fra sommer til sommer. Hvis du har det på samme måde, så kan det være fredag d. 28 juni er sidste dag i et langt, hårdt og hurtigt år. Et år, hvor du havde lidt for lidt tid, lidt for meget at lave og ikke altid plads nok til at mærke, hvad tingene var værd. Og nu, sommerferie.

Hvis det er tilfældet, hvad kunne så være mere oplagt end at starte sommeren med en fernisering til en udstilling i langsommelighed? Jeg mener - hvidvin, tidlig aftensol, brostensbelagte gader og kunstværker, der forsager det, der kan betale sig, til gengæld for en hyldest til det, der er sandt. Lyder det godt?

Fyns Grafiske Værksted har inviteret medlemmerne til at udstille stentryk - litografier. Ironisk nok netop opfundet med det formål at kunne reproducere billigt og hurtigt, men i dag overhalet af så mange hurtige teknologier, at litografier altid sælges i få eksemplarer. Men lidt er godt, hvis det er godt nok.

Fernisering fra kl. 15-17. Udstillingen løber til 30. juli.