Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Andrias Høgenni

Tir 30
29-08-2016 09:00:00 04-09-2016 23:00:00 40 En guide til det danske OFF) Fire OFF-anbefalinger fra en instruktør i konkurrencen Brandts Passage 39, Odense C Odense International Film Festival false DD-MM-YYYY

En guide til det danske OFF Fire OFF-anbefalinger fra en instruktør i konkurrencen


En guide til det danske OFF
Festival | Kl. 09:00 - 23:00 | Brandts Passage 39, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Andrias Høgenni

Sted: Cafe biografen
Arrangør: Odense International Film Festival

Det er altid en følelsesmæssig rutsjetur at tage på Odense International Film Festival som filminstruktør. I år har jeg været så heldig at få to film med i den danske konkurrence, og i et splitsekund medførte det en følelse af balstyrisk arrogance. Fordi det var pissefedt at få at vide, at ud af 26 udvalgte kortfilm bliver ens ubønhørlige talent repræsenteret TO gange!

Men den følelse varer kun, indtil man begynder at bladre igennem konkurrenceprogrammet og opdager, hvad man er oppe imod.

Niveauet er tårnhøjt i år, og den danske filmbranche kan glæde sig, da der er meget spændende i vente. Og selvom mine egne vinderchancer er små, så er det utroligt livsbekræftende, at der sker så meget vildt og skørt i talentmiljøerne rundt omkring i Danmark. Så i stedet for at sidde mutters alene og pigefornærmet i biografmørket, så vil jeg hellere anbefale fire kortfilmsperler, som fortjener at blive set på det store lærred.

“MUKWANO” - Instrueret af Cecilie McNair
Lesbiske Mary Kabufufu er flygtet fra Uganda og er nu fanget i et bureaukratihelvede, som ikke tror på hende. Alt imens at hun desperat prøver at genfinde sin kæreste, som hun ikke har set siden afrejsen fra Afrika. Cecilie McNair formår med meget simple midler at skabe en rørende skæbnefortælling som vækker minder om bl.a. Dreyers “La Passion de Jeanne D’Arc”. Skuespiller Wanjiku Victoria Seest er en åbenbaring i rollen som Mary, og jeg håber inderligt, at dette ikke er sidste gang, at vi får lov til at se hende på det store lærred i Danmark. Kan ses i programmet DK1.

“UNTAMED” - Instrueret af Juliette Vinger
En ung kvinde er datter af en jazz-elskende varulv, og hun kæmper med konsekvenserne af hans dyriske tendenser. Det hele kollapser en aften, hvor hun opdager, at han har blod i mundvigen. Selvom allegorien til tider bliver lidt for tydelig, så er “Untamed” et nærværende kammerspil, som helt uden ord er i stand til at fremmane yderst komplekse situationer og følelser. Stemningen er dragende, og det jazzede soundtrack passer perfekt til den drømmeagtige æstetik. Kan ses i programmet DK3.

“MIN FAR FORFRA” - Nicoline Skotte
Aldrig før har jeg smilt så meget af en afgangsfilm fra Filmskolens flerkameralinje. Nicoline Skotte leder os igennem en filmisk selskabsleg, hvor hun prøver at komme ind på sin jyske far, som hun prøver at genfinde på ny. Filmen skaber et neutralt rum, hvor datter leder far igennem forskellige aktiviteter, som fører til en længere snak om deres fælles fortid. På overfladen lyder handlingen måske meget banal, men langsomt sniger filmen sig ind under huden på en, og til sidst sidder man tilbage og er helt forelsket i denne lille familie. Kan ses i programmet DK5.

“RIDERS” - Jesper Vidkjær Rasmussen
Eksrockeren Lars prøver desperat at flygte fra sin tidligere makker. Men det er lidt svært, når man er afsted med både kone og barn. Jesper Vidkjær har sit ophav i det århusianske filmmiljø og har formået at skabe en helt særegen filmstemme, uden at flygte bort til København, som så mange andre har gjort (inklusiv mig selv!). “Riders” er en dyster jysk western, som ikke er bange for at benytte de store fortællemæssige redskaber, hvilket kun gør den bedre. Vi har her at gøre med noget så sjældent som en vellykket dansk genrekortfilm, som sagtens kan bide skeer med "Pusher" og "Nordkraft". Mere af det, tak! Kan ses i programmet DK4.

Andrias Høgenni kommer oprindeligt fra Færøerne, har gået på den fynske filmuddannelse 18frames og er nu instruktør-studerende på Super16 årgang #9. Hans to kortfilm “Stina Karina” og “Et Knæk” kan ses på Odense International Film Festival 2016 i den danske konkurrence.



Link til begivenhed
Luk

Ugens skribent er: Bo Jessen
Tir 30
29-08-2016 09:00:00 04-09-2016 23:00:00 40 Derfor skal du glæde dig til OFF16) Din guide til Danmarks mest interessante filmfestival Brandts Passage 39, Odense C Odense International Film Festival false DD-MM-YYYY

Derfor skal du glæde dig til OFF16 Din guide til Danmarks mest interessante filmfestival


Derfor skal du glæde dig til OFF16
Film | Kl. 09:00 - 23:00 | Brandts Passage 39, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her

Sted: Cafe biografen
Arrangør: Odense International Film Festival

OFF fyldte sidste år 40. Klædte sig i guldpailetter og kendissmil og gik de velkendte travere. Fejrede sig selv med grisefest, billig rødvin og godt med larm.

OFF16-kataloget begynder med: "Nu, et år senere, er glimmerskyen lettet lidt og guldplakaterne pillet ned. Tilbage står den blanke væg, renskuret og hvid, klar til en ny begyndelse..."

I de senere år er OFF gået fra at være en lokal, identitetsforvirret obskuritet til at være kortfilmens samlingspunkt i Danmark, at blive oscarkvalificerende, at række ud til resten af byen med crossover-arrangementer og at være en kæmpe publikumssucces.

I processen er festivalen blevet lidt mindre modig. For til tider er showet blevet det objektiv, som filmkunsten skulle betragtes igennem. Succes forpligter til at levere mere succes, især når der er nogen, der betaler for festen.

Men succes kan også hindre udvikling, og OFF er et af de kulturflagskibe, som vi har brug for er modige. Som tør provokere os, Odense Kommune, byens erhvervsliv og den odenseanske mentalitet. Som tør gøre en forskel.

I Odense er det de færreste i kulturlivet, der tør sige, hvad de sådan rigtigt tænker, fordi de er afhængige af gode forbindelser. Odense er for stor til, at vi kan blive enige om millioninvesteringer over cafeteriepomfritterne i hallen, som I Herning, men for lille til, at vi kan klare os uden samarbejde, som i København. Derfor er det afgørende, hvad de institutioner, der har en privilegeret position i byens kulturlandskab gør. Tør gøre.

Hos OFF giver modet mening. Kortfilmen er en fin genre, i ordets egentlige betydning (det vil sige ikke fin, som når du smager på halvdårlig mad, ser et hjem indrettet efter dagens pinterestpalette eller er ligeglad med en optræden fra balletbørn. Men derimod afmålt, smuk, underfundig og altid relevant).

Putter du for meget ind i en kortfilm, bliver den ligegyldig. På 14 minutter kan man gennemskue den dårlige fortælling og de fejlagtige filmgreb, så der skal træffes valg og fravalg. Man skal turde gå i en retning og forlade de bekvemmelige gentagelser og kompromiser.

Hvis OFF15 var en ubevidst midtvejskrise, kan OFF16 blive en genfødsel i tømmermændene fra sidste års fest. Det virker til, at man i festivalens førerbunker betragter OFF16 som en mulighed for at gå lidt foran publikum ind i fremtiden og vise os det, vi endnu ikke ved, vi synes er godt. Dansk films provokatør, Poul Nesgaard, er hyret som kunstnerisk profil. Han taler om det skandaløse og det grænseoverskridende. Om samfundskritik gennem kunst. Og programmet bugner af kvalitet, mod og opfindsomhed.

Det er fan-fucking-tastisk, folkens. Altså, lige bortset fra mad&film-programmet og open air-visningerne, der mest er så sikre, halvlunkne kort, at man skulle tro Culture Club eller JVB havde en finger med i spillet.

Her er nogle af de ting, du skal holde øje med på årets festival:

- Gå efter Poul! Poul Nesgaard sætter sit aftryk på årets festival gennem to filmprogrammer - mit filmhistoriske fundament og kortfilm jeg aldrig glemmer, og en række samtalesaloner - kan talent skoles, kunsten som samfundskritik, dansk films ublinkende øje og demokratiets brændkammer. Oplev La Vita È Bella, Christian Braad Thomsen og makkerparret bag Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. (alle dage)

- A Wall Is A Screen. Intet arrangement indkapsler filmfestivalens potentiale mere. Mit absolutte højdepunkt på sidste års festival var en tur rundt i gaderne med de her fantastiske folk fra Hamborg, der bl.a. viste en ulovlig film om, da flaget på Brooklyn Bridge forsvandt og en animationsfilm om køer med pumpguns og en sindssyg madindustri. Sidstnævnte projiceret op på McDonald's facade i Kongensgade. Byens mure bliver levende, og torsdag aftens byture bliver en del af fortællingen på byvandring med film. (torsdag)

- Turd talenterne! (jeg elsker korte bydeformer). På Fyn har vi efterhånden en ganske frodig underskov af filmtalenter. Se nogle af dem - som f.eks. Peter Salling, Abbi Moreno og Jesper Quistgaard og mange andre i Talent, talent, talent, Upcoming Odense, The Next Film Festival og Future Shorts. (alle dage)

- Gå på jagt i programmet efter dine perler, men flyd også rundt mellem salene og lad dig overraske til programmer, du aldrig ville have valgt. En del af tricket ved OFF er muligheden for at hensvæve til en biografmørk parallelverden hvor ting kan lade sig gøre og tid er noget, der flyder sammen. (alle dage)

- Nordatlantiske Filmdage. Se film fra Færøerne, Island og Grønland på Nordatlantisk Hus - lande og filmkunst, der både er os nært beslægtet og uendeligt langt væk. (mandag-onsdag)

- Why Women. Debat og film om piger og kvinders vilkår i verden. For nyfeminister, og mennesker. (tirsdag, onsdag og fredag)

- Kulturmøder i film og virkelighed i Vollsmose Kulturhus. Ikke en uge uden gode arrangementer i Vollsmose Kulturhus. I forbindelse med OFF vises en række fremragende kortfilm om kulturmøder. (tirsdag og torsdag)

- En øjenåbner til Kina. Så rigt et land, så dygtige filmskabere - så ofte misforstået og fejlfortolket (onsdag)

- Radiobiograf. Well, konceptet kender man fra København. P4Fyn streamer DR's bedste podcasts i mørket. Hvis bedste betyder mere arabiske stemmer end Mads og Monopolet, kan det ovenikøbet blive godt. (torsdag)

- Music and film. Hør bl.a. soundtrackkoncert - i form af idealisten live på Musikbiblioteket og se Blade Runners dystopiske fremtids-film-noir fra Osakas mørke mellemrum til lyden af Ras Bolding fra Klub Golem, der live-fortolker filmens musik. (tirsdag-fredag)

- Doc Lounge viser A Good American. Byens dokumentarfilmklub viser storpolitisk thrillerdokumentar (onsdag)

- PlayOFF. OFF fusionerer filmen, spilverdenen og virtual reality i en festival i festivalen. Hvad med en Virtual Reality-biograf? (alle dage)

Gå selv på opdagelse i årets program her: https://issuu.com/clausengrafisk/docs/off_2016?e=9155693%2F37524270!



Link til begivenhed
Luk

Ons 31
31-08-2016 10:00:00 30-12-2016 17:00:00 40 Kloge fotografier på Brandts 13) Tre fotoudstillinger på Brandts 13 giver udsigt til verden, indsigt i mørket og sætter billeder på det, vi ikke forstår Jernbanegade 13, Odense C Brandts 13 false DD-MM-YYYY

Kloge fotografier på Brandts 13 Tre fotoudstillinger på Brandts 13 giver udsigt til verden, indsigt i mørket og sætter billeder på det, vi ikke forstår


Kloge fotografier på Brandts 13
Udstilling | Kl. 10:00 - 17:00 | Jernbanegade 13, Odense C | Pris: 90 Kr. | Køb billet her

Sted: Brandts 13
Arrangør: Brandts 13

Jan Grarup: Back into the Darkness

Jeg er mål/middel-rationel. Jeg er drevet af pligt og arbejder kun brændende med og for ting. Ellers arbejder jeg ikke, siger min kæreste. Og hun har næsten ret. Jeg er instrumentalistisk. Jeg er så optaget af det, jeg skal, at jeg dårligt kan blive berørt af den enkelte historie, det enkelte menneske og slet ikke af hverdagen. Jeg kan stort set kun bevæges af den store uretfærdighed, af byen, af ideer, der kan gøre en forskel. Af det abstrakte.

Fotografiet lærer jeg af. Jeg kan beundre det. Som kunstværk eller som formidlingsværktøj. Men det rører mig ikke. Heller ikke krigsfotografiet. Af børn, lemlæstede kroppe, ødelæggelse. Det passerer forbi i højt tempo, som banale fortællinger om livets store spørgsmål. Uanset hvor længe jeg betragter det.

Jan Grarups sort-hvide billeder står altid helt stille, insisterende, endeløse. De larmer ikke. De forlanger bare en del af mig, som jeg ikke kan undlade at give. Og derfor er de vigtige for mig.

Jan Grarup er også drevet af pligt. Pligt til at vise verden, hvad verden er, også selvom konsekvenserne står skrevet i linjerne i hans hud og mørket i hans øjne: Post-trau-ma-tisk-stress.

Livet som krigsfotograf forener han med livet som menneske, med kæreste og børn på Østerbro. En helt umulig kombination er jeg sikker på. Jeg har læst nok interviews med Jan Grarup og set nok af hans billeder til ikke at tro ham over en dørtærskel, når han siger, at han efterhånden har fundet den balance, der tillader ham at være familiefar i Danmark og tage de mest kyniske billeder af døende børn i Somalia.

Jan Grarups fotografier er så gode, fordi han er æstetiker og en helt afsindigt dygtig håndværker. Og så fordi han går det ekstra skridt, som kun en tosse gør - altid med fast brændvidde, aldrig på bekvem afstand. Det skridt, man kun går, når idealismen har fortrængt den basale selvopholdelsesdrift, og der ikke er nogen vej tilbage fra mørket.

I sidste uge åbnede Jan Grarups udstilling - Back into the Darkness - på Brandts 13. Her udstiller han for første gang sine reportagebilleder i kombination med personlige billeder - polaroidbilleder af det ensomme liv i Danmark - her, hvor han er omgivet af mennesker. En umulig udstilling af ham selv, ligeså meget som af hans fotografier.

 

Cities and Memory

Cities and Memory er en del af en ny national fotobiennale, Brandts laver i samarbejde med Fotografisk Center i København og Galleri Image i Århus.

Fotobiennalen (hvert andet år) afløser Museet for Fotokunsts fototriennale (hvert tredje år), og temaet er BRIKS-landenes storbyer, der med den globale urbanisering i disse år gennemgår så store forandringer, at forholdet mellem mennesker og det byggede miljø for alvor sættes under pres.

To af mine yndlingskort viser det ganske godt. Først befolkningstilvækst i timen og så forventet befolkningstilvækst frem mod 2025 (gul) i forhold til hidtidig befolkningstilvækst fra 1950 (grøn):

Kortene viser med al tydelighed, at tiden, hvor Vesten havde en særlig privilegeret rolle i forhold til at fortolke og forstå udviklingslandene, er forbi. Derfor er det dejligt at se Brandts ikke forfalder til selv at gå på opdagelse i den sydlige halvkugles fotokartotek, men i stedet har sat fem internationale kuratorer til at invitere hver fem fotografer fra hhv. Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika til Danmark.

For hvordan er det egentlig at komme fra landet i et udviklingsland og flytte til en af de her megabyer? Hvordan er det at bo i en megaby, når byen hver morgen har skiftet form og indhold? Hvordan finder man sin plads i noget, der er så foranderligt, uden selv at flyde med? Kollektiv identitetsforvirring er uundgåelig, når traditionelle bygninger, byrum og traditioner bliver stadigt mindre tidslommer i en brølende strøm af uplanlagt vækst, der både har glemt fortiden og fremtiden.

Skulle jeg alligevel give et råd fotograferne kan tage med tilbage til deres hjemlande, så er det at lære af os i Vesten, hvordan man ikke skal gøre, bedst illustreret ved endnu et kort:

Susanne Wellm: Between still and moving

Susanne Wellm udstiller mystiske, underligt ensomme og stemningsfulde billeder. Ofte dobbelteksponeringer. Egentlig er jeg ikke glad for ideen om at tage flere billeder oven i hinanden. Det synes ligesom at være den lette måde at vise noget bestemt, som en dygtig fotograf ville kunne vise med bare det ene billede.

Men de fleste af Susanne Wellms dobbelteksponeringer skaber faktisk helt nye billeder, der får deres eget selvstændige liv og synes at stille spørgsmål ved tid og sted. Hvor er vi? Hvornår er det? Er det minder? Er det overhovedet sket?

Ingen af objekterne orienterer sig mod fotografen - menneskerne i portrætterne, rummene, detaljerne. Det får dem til at virke fjerne, som om de ville forsvinde, hvis man rakte hånden ud efter dem. De er der ligesom af en anden grund, for nogle andres skyld, uden at de andre er til stede.

Besøg alle tre udstillinger tirsdag-søndag. Torsdag fra 17-21 er der gratis entré



Link til begivenhed
Luk

Lør 3
03-09-2016 00:00:00 04-09-2016 40 Weekendlopper galore!) Sensommerodense er åbenbart loppemarkedodense Havnegade 20, Odense C Hello Vintage, Retroguld, Odense Cityforening m.fl. false DD-MM-YYYY

Weekendlopper galore! Sensommerodense er åbenbart loppemarkedodense


Weekendlopper galore!
| Kl. 00:00 | Havnegade 20, Odense C | Pris: 0 Kr.

Sted: DOK5000
Arrangør: Hello Vintage, Retroguld, Odense Cityforening m.fl.

Er der noget danskere kan lide, så er det ting, man kan købe. Har de patina, så er lykken gjort og koster tingene mindre, end de burde, så er ekstasen total. I sidste weekend var der loppemarked på Sadolinsgade og Teater Momentum - tusindvis og atter tusindvis af interesserede og fremmødte. Og hvorfor bevæges af samvær og kultur, der flytter dig, når du kan få et øjebliks dopamintilførsel ved at handle, endda uden at der skal spyttes mere plastik i verdenshavene og fældes flere træer?

Sensommer i Odense er åbenbart tid for loppemarkeder, og i weekenden kan du tage en rundtur i Odense og støde på hele fire styk.

På DOK5000 arrangerer århusiansk/koldingensiske Hello Vintage og Retroguld kombineret betal-en-bunke-tøj-efter-kilopris, og retroloppemarked med møbler, interiør, keramik og porcelæn, lamper og mere tøj, både lørdag og søndag fra 10-16. De lover høj kvalitet og udstillerlisten ser lang, professionel og kapabel ud. Et godt bud er, at priserne følger med. Indgangen koster 30 kr, og så er der fri leg.

Når du alligevel er ved havnen, så gå forbi gadeloppemarkedet på Kanalvej (Slotsbakkevænget), der foregår fra 10-13 lørdag. Begivenheden lover møbler, teaktræ, tøj, legetøj, værktøj med mere. De små gadeloppemarkeder er som regel ikke mere velassorterede end nabolagets kældre tillader, men af og til er der noget, der har ligget så længe, at man har glemt, det var godt... Og ellers fik du gennem traveturen en ny vinkel på en havn i udvikling.

Der er Antikmarked på Flakhaven lørdag fra 10-16. Professionelle loppekunstnere sender både kvalitet og priser i vejret. Der er kun få fund, men ting i brunt med retro-, design- eller Matador-snit til forstadshjemmet i Stegsted burde kunne findes. Markedet er ikke stort, men det ligger som bekendt på vejen til mange ting, så kig forbi.

Til sidst er der, som altid, loppemarked på Havnepladsen, søndag fra 9-15. Imellem bjergene af plastik fra Fisher Price, vinyler a la Tanz Mit Dem Herzen og aflagte teenageklæder, kan der faktisk findes ting og sager med æstetisk, nostalgisk eller brugsmæssig værdi.

Markedet er stort, og priserne er overvejende i kategorien "hvis du ikke køber det, skal jeg på en eller anden måde få det med hjem på cykel."



Link til begivenhed
Luk

Lør 3
03-09-2016 10:00:00 01-01-0001 14:00:00 40 Det Fynske Folkemøde) Kom, lad os brokke os... Eller, vær med til at hæve det fynske debatniveau Banegårdspladsen, Odense C Fyens Stiftstidende false DD-MM-YYYY

Det Fynske Folkemøde Kom, lad os brokke os... Eller, vær med til at hæve det fynske debatniveau


Det Fynske Folkemøde
Andet | Kl. 10:00 - 14:00 | Banegårdspladsen, Odense C | Pris: 0 Kr.

Sted: Banegårdspladsen
Arrangør: Fyens Stiftstidende

Det virker ikke særlig originalt med et fynsk folkemøde, hverken i titel eller form. Og giver titlen overhovedet mening? Er det ikke ofte sådan, at det, der kaldes folkeligt, ikke er særligt bredt. Er det folkelige ikke helt stramt segmenteret til én slags mennesker, som der nu engang bare er mange af?

Er det samme ikke gældende for Fyens Stiftstidende, der stort set har monopol på det lokale medie- og meningsmarked, men ikke desto mindre har en meget segmenteret læserskare. Dem passer de godt på med læssevis af arrangementer og skarpt vinklede historier om byens forfald, mens byens unge dårligt ved, avisen eksisterer.

En tur gennem debatsektionerne på Fyens viser, at kernelæserne sidder engagerede og klar til at kaste sig over den næste artikel om overbetaling af BIOS, afbrændte knallerter eller et muligt budgetskred på letbanen. Ofte med samme fråde, som Nationen på sine bedste dage. Der er sjældent overvældende mængder fakta blandet ind i debatten, men masser af holdninger, tro på egne evner og store bogstaver. Rammerne er vide og diskussionerne lystige, selvom de fleste ofte er enige om i hvert fald at være forargede.

En del af de gode debattører vil sikkert også være til stede til Det Fynske Folkemøde, men lidt mere saglig virker årets udgave alligevel til at blive. Makkerparet Mylenberg og Svane, der til daglig begge gør, hvad de kan for at bevise, at man godt kan være dygtig politisk analytiker uden for København, byder både velkommen til ministre, fynske folketingspolitikere, kommunalpolitikere, organisationer og foreninger.

Navnene er velkendte - ofte de sikreste kort, der er veltrænede i at tale uden at sige, men debatemnerne er relevante. Folkelige, nuvel, men vedkommende.

Du kan diskutere landspolitiske emner som terror, retspolitik og flygtninge med Søren Pind og Pernille Skipper, danske værdier med Bertel Haarder og Dan Jørgensen eller klimapolitik med Lars Christian Lilleholt og Gitte Seeberg (hint: De er i virkeligheden mere enige, end de lyder til).

Eller regionale temaer om kollektiv trafik, lokal integration af flygtninge, jobskabelse, fynske sygehuse og postreforms-folkeskoler.

Der er endda kuriøse indslag om fremtidens bolig, det politiske opbrud og dansk landsbrugs overlevelseschancer (psst - det ser ikke for godt ud), liveinterviews, indblik i avisredaktionen og jazz, balloner, pølser, ØKOllektivet og en stor gruppe af organisationer, der fortæller om alt fra EU til vandpleje. Sådan en slags medieverdenens dyreskue.

Få overblik over programmet her: http://www.fyens.dk/folkemoede. Mød op, defiler, og når du har gået rundt i mediehuset i fire timer, så skal du spørge dig selv, om du er blevet klogere. Hvis det ikke er tilfældet, så er det bare ind på debatsektionen for at brokke dig.



Link til begivenhed
Luk