Ugens skribent er: Albert Petersen

Man 1

Ungdomshusets Monday Cafe Spis en burger med en international!

01-02-2016 18:00:00 01-02-2016 21:00:00 40 Ungdomshusets Monday Cafe Spis en burger med en international! Nørregade 60 ESN Odense false DD-MM-YYYY
Ungdomshusets Monday Cafe
Andet | Kl. 18:00 - 21:00 | Nørregade 60 | Pris: 40 Kr.

Sted: Ungdomshuset Odense
Arrangør: ESN Odense

Studiemiljø er noget af det, der virkelig kan løfte en by, gøre den levende og ’hip’, som byplanlæggerne kalder det. I Odense kan det til tider virke som en evig kamp at få de studerende aktiveret i byens liv, og i det hele taget få dem til at flytte hertil - forleden blev der inde på nyodense.dk spurgt, hvorvidt man skulle have lokket med gratis sodavand for at tiltrække studerende til et møde om udviklingen af byens havn.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Når det så er sagt, er miljøet for internationale studerende faktisk blomstrende - stærkt hjulpet på vej af ESN Odense.

ESN Odense arrangerer jævnligt forskellige aktiviteter for byens udvekslingsstuderende. Den ugentlige café i Ungdomshuset er dog åben for alle. Derfor er der helt sikkert mulighed for at møde spændende mennesker over en øl og en lækker burger (der også fås i vegetarversion!), lige meget om du læser denne anbefaling oversat eller ej. Du kan for eksempel spørge, hvorfor de lige præcis valgte Odense. Og om de kunne overveje at vende tilbage efter udvekslingsopholdet. Eller om de var taget til et arrangement, der omhandlede udvikling af havnen, hvis de havde vidst, at der var gratis øl.



Link til begivenhed
Luk

Tir 2

I Love Old Odense Foredrag om den mørke tidsalder

02-02-2016 19:30:00 02-02-2016 40 I Love Old Odense Foredrag om den mørke tidsalder Nordatlantisk Promenade 1 5000 C. Nordatlantisk Hus i samarbejde med Fyens Stiftstidende og StiftenFordele false DD-MM-YYYY
I Love Old Odense
Andet | Kl. 19:30 | Nordatlantisk Promenade 1 5000 C. | Pris: 115 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Jakob Cæsius Krohn

Sted: Nordatlantisk Hus
Arrangør: Nordatlantisk Hus i samarbejde med Fyens Stiftstidende og StiftenFordele

I min evindelige bestræbelse på at undgå, at This Is Odenses segment bliver dame- eller reklamebladets vil jeg sædvanen tro starte denne anbefaling med en upassende provokation. Thi jeg er, som Jerry Lee Lewis har udtrykt det, ”just a country boy – mean as hell!”.

Jeg har det svært med fynboernes lyse sind. Det er, som om, I slet ikke er bevidst om tilværelsens alvor og om det faktum, at I engang skal dø. Det har ofte foranlediget mig til – ihukommende min gamle landsbydegns på ”kloakdyr” baserede (uhyrligt racistiske, RED.) antagelse om ”australnegere” – at anstille den tese, at fynboer er dummere end resten af jordens befolkning. Sådan set gouterer jeg – ihukommende en primitiv bondeknold fra min hemske hjemegn, der efter en safari var fuld af lovord om det mørke Afrika, hvis det altså ikke havde været for alle de ”swåt” (: ”sorte”, RED.) – det fynske landskab med de levende hegn og herregårdene. Jo, jo, Fyn er fin nok – hvis det ikke havde været for alle de forbandede fynboer! Nu må jeg så affinde mig med at min kæreste er fra Fynsland. Jeg omtaler hende da også ofte – ihukommende en jovial guttermand fra min Strunge- og Joy Division-befængte gymnasietid, vi ukærligt kaldte Altid-glad-Bjarne – for Altid-glad-Maria. Ja, mine børn er tilmed fuldbårne odenseanere. Og, og – selv er jeg, o rædsel, blevet 3/5-dele fynbo. Jeg må for Guds, eller rettere Odins, skyld retfærdiggøre min eksistens ved at søge tilbage til ondets rod. Derfor tager jeg til foredraget på Nordatlantisk hus om vikingetidens skumle Odense.

Rent etymologisk skulle Odense betyde ”Odins helligdom/hjem”. Med andre ord blev der tilbage i hedensk tid udført offerfester for Odin her. Mon ikke der er ofret diverse fremmedlegemer til guderne for at udsætte den uafvendelige død? Men hvad sker der så, da vi bevæger os ind i kristen tid? Det er simpelthen så typisk fynsk: På gamle bykort er Odins by blevet til Ottos by! ("Ottoniae", RED.). Man benægtede simpelthen den ukristelige fortid ved at hævde, byen var opkaldt efter den tyske kejser, der vistnok udpegede et bispesæde her. På tilsvarende vis har Møntergården forsøgt at sminke Odenses lig i lasten ved i anledning af de ellers hochinteressante arkæologiske fund under byens nuværende metamorfose at invitere til ”Babylounge” og ”Tegneserieworkshop”!  Da jeg i sidste weekend var i formidlingscenteret i jyske, YEAH!, Jelling var scoopet for min 10-årige papsøn ellers levendegørelsen af et banesår (døden indtræffer to timer efter benet er hugget af) og historien om kong Erik Emune, der fik slået hele otte nevøer ihjel (Richard 3, gå hjem og vug!). Han er nu en dejlig dreng, selv om også han er fucking fynsk. Og nu vil min datter tilmed være politimand – og, og fynske betjente er jo de allerdummeste i hele verden. Ja, nu må de sgu da snart finde den pyroman, så vi kan få bragt civilisationen til staden. Vi skriver jo ikke den mørke middelalder længere. Og, og ...

REDAKTIONEL NOTE: Vores skribent er desværre gået helt i formørket selvsving, og vi skylder jer derfor oplysningen om, at foredraget bliver holdt af museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, og miniudstillingen på Møntergården kører frem til den 29. maj.



Link til begivenhed
Luk

Ons 3

Gypsypunk på Dexter The Great Malarkey rammer Odense

03-02-2016 20:00:00 03-02-2016 40 Gypsypunk på Dexter The Great Malarkey rammer Odense Vindegade 65, 5000 Odense C Dexter false DD-MM-YYYY
Gypsypunk på Dexter
Koncert | Kl. 20:00 | Vindegade 65, 5000 Odense C | Pris: 80 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Brian Lindskov Larsen

Sted: Dexter
Arrangør: Dexter

Som skribent for This Is Odense bliver man ofte tvunget til at tage chancer. Begivenheden er jo ligesom ikke rigtigt foregået endnu (på nær udstillinger, hvor vi kan vove os ind til et sneak peak), så vi må gå efter nyhedsværdi, rygter, vores kendskab til producenterne, tidligere anmeldelser eller arrangørernes evne til at servere appetitligt i pressemeddelelser eller på Facebook.

Sådan er det ikke med The Great Malarkey. Dem har jeg set live, ovenikøbet i en æblehave på den lille, men efterhånden kultisk legendariske Love-Inn festival på den sydfynske ø Skarø. Det var i 2013, og TGM stak noget op i rodebunken af mindre danske bands i og med, at de var fra det store udland og så med et rygte om at være et liveband extraordinaire. TGM lukkede og slukkede festivalen med mere end manér, faktisk erindrer jeg, at publikum og undertegnede gik fuldstændig amok til den to-tre timer lange koncert, der var et syret miks af balkan, folk, shanty, gypsy, cabaret og rock, med et godt skvæt east end pub-punk i. TGM er inspireret af Pogues, Mano Negra, Nirvana, men minder også som en god blanding af danske Tako Lako og Gogol Bordello. Selv synes jeg, at forsangerinden Alex Ware lyder som Tom Waits hemmelige lillesøster, og det er måske det største kompliment, der kan komme fra mit tastatur. 

Og bemærk så lige prisen - Der er ingen undskyldning for at blive hjemme.



Link til begivenhed
Luk

Tor 4

Da Balkan kom til Danmark Ord fra en erfaren integrationskaptajn

04-02-2016 19:00:00 04-02-2016 40 Da Balkan kom til Danmark Ord fra en erfaren integrationskaptajn Campusvej 55, 5230 Odense M Folkeuniversitetet false DD-MM-YYYY
Da Balkan kom til Danmark
Andet | Kl. 19:00 | Campusvej 55, 5230 Odense M | Pris: 60 Kr. | Køb billet her

Sted: Syddansk Universitet
Arrangør: Folkeuniversitetet

Hvor mange kan vi tage? Hvor meget skal der til, før vort fædreland bryder sammen? For flygtningene er en belastning for samfundet, og velfærdsstaten vil ej bestå, hvis ikke grænserne tegnes op, så at sige. Eller hvad?

Den blodige borgerkrig i Jugoslavien sendte en strøm af mennesker på flugt, hvoraf omkring 20.000 fik permanent opholdstilladelse i Danmark. Udtalelser fra dengang kan tilnærmelsesvist forveksles med de, man hører om flygtninge i dag. Der blev udstedt opholdstilladelser, med løftet om at de fleste ville vende ”hjem”, når dette var blevet roligt igen - fredsprocessen trak dog ud, og de fleste endte med at blive boende.

Nu var undertegnede ikke født i 1992. Men historierne om, hvordan samfundet dengang kollapsede som et nutidigt Sodoma er udeblevet til et niveau, der kan friste mig til at tro, at det aldrig fandt sted. Dette kan skyldes, at de bosniske flygtninge er blevet særdeles godt integreret. Flygtningene fra eks-Jugoslavien uddanner sig i højere grad end etniske danskere og giver grønne tal på bundlinjen i en grad, der giver anledning til at spørge, hvorvidt det ikke er relevant at finde ud af, hvad vi gjorde rigtigt dengang, og om det er noget, vi kan gøre igen?

Birte Weiss, socialdemokratisk udenrigsminister fra 1993 til 1997 holder foredrag om, hvordan flygtningesituationen dengang blev håndteret i anledning af, at hun har udgivet bogen ”Og Balkan kom til Danmark”. Foredraget vil beskæftige sig med datidens behandling af flygtningene, og hvordan 90’ernes situation kan bidrage til vores håndtering af flygtningene i dag.

Dermed ikke sagt, at der vil blive fremlagt en entydig løsning. Eller at løsning overhovedet er det rigtige ord at bruge om noget så komplekst som integration. Men det er sikkert, at det er værd at lytte til en, der sad ved roret sidste gang, de fremmede bankede på vores dør.



Link til begivenhed
Luk

Søn 7

Vampyrisk blodrus i socialgruppe 5 Drabeligt teater dyppet i blod og golde gys

06-02-2016 16:00:00 08-03-2016 18:00:00 40 Vampyrisk blodrus i socialgruppe 5 Drabeligt teater dyppet i blod og golde gys Roersvej 33 Odense Teater false DD-MM-YYYY
Vampyrisk blodrus i socialgruppe 5
Teater | Kl. 16:00 - 18:00 | Roersvej 33 | Pris: 180 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Anders Skovgaard

Sted: Sukkerkogeriet
Arrangør: Odense Teater
Døre åbnes: 15:00

Vi er i konkaven af en skatergrav. I underklassens golde kravlegård. På bunden af samfundet. På bunden af alt. Vi er i socialgruppe 5’s forjættede land, og vi bliver ført ind i historien om den misforståede dreng, der rebelsk går for sig selv og til sidst går helt sin egen vej

I Odense Teaters seneste forestilling LAD DEN RETTE KOMME IND på Sukkerkogeriet følger vi den 12-årige skilsmissedreng Oskar, der tydeligt føler sig fanget i både socialboligkvarterets betongård samt i sin egen ensomhed. Han har ingen venner, kun plageånder. Hans forældre er skilt og drikker nok lidt for meget. Og på trods af morens dybfølte, men misforståede kærlighed, så kan drengens ensomhed ikke skæres mere ud i pap. Han er alene – hvert fald indtil han møder den mystiske pige Eli. Samtidig, alt i mens venskabet mellem Oskar og Eli formes, ser og hører vi om det ene bloddryppende drab efter det andet. Noget morderisk er på spil i socialgruppe 5.

Jeg var inde at opleve en af forpremiererne på LAD DEN RETTE KOMME IND, og det er ren optur, når scenekunst på den både fungerer konsekvent. Forestillingen er grundet i en litterær genre og formet af en filmisk tradition. Det er tydeligt. Men det virker lige så bloddryppende på scenen, som hvis det havde været på lærredet. Scenen forstærker måske ligefrem det effektfulde element i blod, lyd og skygger. Vi er midt i det, og måske er det os, der bliver bidt næsten gang, mørket falder over salen.

Der er absolut ingen tvivl om, at scenografien og lyddesignet er forestillingens helt store scoop. Simpelthen fantastisk scenografi med det klart abstrakte og dog skatergrav-associerede rum, som undergår en af de der magiske forvandlinger, der netop kun kan gøres elegant, når rummet er gennemtænkt, konsekvent opbygget og stringent brugt. Skuespillerne bruger rummet præcis, som de skal. Der er overraskende få rekvisitter. Hvilket er godt. Overraskende, da der i dansk teater bruges latterligt meget tingeltangel på scenerne. Stop det nu og spil i stedet for, siger jeg bare. Rummet er rent med sand og stål centreret i midten, på nær en lille lem i gulvet, som totalt ødelægger renheden og kun bruges i en enkelt og komplet ligegyldig scene, der af uransagelige årsager ikke er skåret væk. På trods af dette lille misgreb, så præsterer scenografen Peter Schultz sig som en af landets skarpeste rummagere og kunne let være en af de kunstnere, sammen med lyddesigneren, man snart oplever på de store scener i udlandet, håber jeg. De har hvert fald kvaliteterne og fremvist dem nok gange til, at det må siges at være en tendens hos dem begge.

Lyset gør det, det skal, og glimtvis sætter det rammen for diverse skift i scenografien. Videodesignet er desværre lidt hjælpeløst og til tider alt for konkret designet i forhold til scenografien monomentale abstraktionsværdi.
Lyddesignet er til gengæld helt i verdensklasse. Nærmest en stemningssymfoni i magtfuld diskretion. Et spor, der bestemt sætter tempoet i tilskuernes puls og styrer niveauet af nervesammenbrud og uhygge alt efter behag og behov. Lyddesigneren Ditlev Brinth demonstrer endnu engang sin mestring af lydens magt over scene og publikum og viser, hvilken rolle dette kunsthåndværk besidder i scenekunsten. Nu kan Reumert-komiteen snart ikke undgå en kategorisering af lyd- og lyskunsten længere!

Forestillingen er stramt og konsekvent komponeret af instruktøren Jacob Schjødt, der forløser opgaven helt perfekt. Dialogerne og skiftene flyder behageligt, og selvom jeg egentlig ikke er særlig draget eller fanget af historien, så opdager jeg det næsten ikke. Jeg er underholdt fra start til slut. Selvfølgelig hjulpet godt på vej af de gode skuespillere med de to talenter Kristoffer Helmut og Nana Monks i centrum.

Jeg er normalt slet ikke til vampyrgenren eller effekt-reaktionsteater, men det fungerer fint her. Miljøsætningen i socialgruppe 5’s betonhul og intensiteten i Oskar-figurens indre ensomhed er klart formildende omstændigheder, der giver den dramatiserede iscenesættelse sin berettigelse.

Et yderligere og vildt dramatisk element i forestillingen er de yderst diskrete pædofile hentydninger, der tydeligt ikke vægtes højt og måske endda nedtones som irrelevante for ikke at tage fokus fra de andre retninger i historien. Køn og kærlighed er stadig fremtrædende i forestillingen, men dog mere på et platonisk plan. Men det er tydeligt, at der er et seksualforstyrrende tema i historien (”skal det være uden tøj?” spørger den evige 12-årige Eli på et tidspunkt sin aldrende far/samlever/elsker, inden de lægger sig hos hinanden), som sagtens kunne have haft mere fokus og gjort fortællingen og dermed forestillingen langt mere farlig og spændende, og måske have hævet den op mod traditionen fra Ødipus, Medea og Lolita. Menneskehedens seksualhistorie er, som både Foucault, Freud og Marquis de Sade på hver deres måde identificerede, et fantastisk urstof og på mange måder nøglen til menneskets inderste drømme, komplekser, fantasier og tabuer. Det er stadig et sprængfarligt emne, og det kunne have været spændende, hvis det netop var den vinkel LAD DEN RETTE KOMME IND havde fået.

Det er det ikke, og det er helt fair, når det nu også skal være en ungdomsforestilling. I stedet kan man nyde en vampyrisk blodrus midt i socialgruppe 5’s golde betonkravlegård. 
 

Foto: Emilia Therese



Link til begivenhed
Luk