On Wings udstilling på The Studio Gallery Tematisk udstilling om vinger på The Sudio Gallery


On Wings udstilling på The Studio Gallery
Udstilling | Torsdag d. 7. nov. - Lørdag d. 1. feb. 2013 | Ny Vestergade 13, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Ane Cornelia Pade

Sted: The Studio Gallery
Arrangør: The Studio Gallery

Åbningstider:

Tirsdag - torsdag 10.00-16.00

Fredag 12.00-18.00

Lørdag 10.00-14.00

Eller efter aftale.

The Studio Gallery er et galleri i Odense centrum ejet af kunstnerparret Shaun G. Day og Christina James Nielsen. Galleriet har skiftende tematiske udstillinger med værker af galleriets ejere samt indbudte kunstnere. Det samme gør sig gældende for den nuværende udstilling ”On Wings”, der som navnet indikerer, er centreret omkring temaet: Vinger.    

Udstillingen rummer værker fra 7 forskellige kunstnere, der alle arbejder med forskellige materialer så som porcelæn, metaltråd og keramik. Forelsker man sig hovedkulds i et af værkerne kan det anbefales, at man besøger galleriets månedlige auktion, som altid annonceres i forvejen på galleriets hjemmeside.

Mens man går omkring og nyder udstillingen, kan man få sig et smugkig ind i den kunstneriske proces. Ud over at være galleri lokaler dobler The Studio Gallery også som atelier for den ene af galleriets indehavere. Christina James Nielsen arbejder med skitser omsat i metaltråd, og som gæst i galleriet har man mulighed for at kigge kunstneren over skulderen og følge hendes arbejdsproces.

Når man har været på The Studio Gallery, kan det anbefales, at man forsætter sin galleri tur videre til Odenses ”galleri gade” Ny Vestergade, der kun ligger et stenkast fra The Studio Gallery. Her kunne man f.eks. besøge Galleri Rasmus, der fra d. 2. Januar viser ti raderinger og litografier af den surrealistiske mester Salvador Dali.       

Link: http://thestudiogalleryodense.blogspot.dk/

 

Link til begivenhed

Skrevet af Ane Cornelia Pade

Jeg er opvokset i Odense med en bog under puden og musik i ørene. Musikalsk har jeg prøvet kræfter med både den rytmiske og den klassiske musik, i sammenhænge der spænder fra larmende punkband til ...




This Is Odense