Kærlighedssange til et kærligt folkehav i haven Torsdagskoncerterne rammer rigtigt


Kærlighedssange til et kærligt folkehav i haven
| Torsdag d. 20. jul. 2017 | Kongens Have, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Kristian Bang Hansen

Sted: Kongens Have
Arrangør: Odense Kommune

Indrømmet, jeg er lidt inhabil her, men mine to gode kolleger, Henrik og Kristina, har booket et virkelig godt program til Torsdagskoncerterne i år, og det synes jeg, vi skal anerkende.

I denne uge er der bl.a. TÅRN og Buttenschøn på programmet. Det vækker lige dele følelser af lokalpatroitisme og nostalgi. TÅRN er et af Fyns mest lovende orkestre i øjeblikket, mens Buttenschön leder mine tanker tilbage på dengang for syv år siden, hvor jeg selv tænkte, at jeg var med i Fyns mest lovende orkester og spillede den opvarmningstjans for Thomas, som TÅRN nu har i år.

Dengang, som nu, var sommerstemningen rigtig god i haven. Torsdagspublikummet er altid svære at tilfredsstille, men i år har jeg nærmest kun set god respons. Det er lykkedes at koble kendte kvalitetsnavne, der bringer folk sammen, med spændende nyere artister, der kan give de fleste en positiv overraskelse at tage med hjem.

Det er en svær balancekunst, men i år synes jeg, at det er gjort eksemplarisk. Det er i mine øjne et skoleeksempel på, hvad vores gratis torsdagskoncerter skal gøre. De åbner byrummet og får noget fælles frem i park og publikum. Det giver mening!

 

Link til begivenhed

Skrevet af Kristian Bang Hansen

Odenseaner. Altså den type der - som de øvrige 75 % - vokser op i forstaden, bliver betaget af byen, romantiserer over dens historie, nedtrykkes af dens forfald, men begejstres af dens store potent...




This Is Odense