Fysik Filmfestival Moderne mytologi


Fysik Filmfestival
Film | Fredag d. 10. nov. 2017 | Brandts Passage 39, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Jens Krog

Sted: Cafe biografen
Arrangør: Inspire Educate Innovate, CP3-Origins, SDU

Antistof, gudspartikler og sorte huller. Verdens mytiske sider bliver oftere og oftere udforsket med begreber fra fysikkens verden. Hvor universets urkraft før oftest blev tildelt åndelig eller guddommelig oprindelse, får fysikken nu lov til at agere fortæller i sagaen om verdens substans.

Det er måske lidt paradoksalt, at et fag, som de fleste gymnasieelever gerne så sig fritaget for, samtidig kan indeholde så mange gode historier om den vanvittige verden, vi lever i; for eksempel eksistensen af antistof og hvordan tiden går langsommere nært et sort hul. Og det er altså ikke science fiction ligesom teleportere i “Star Trek” eller “Rick and Morty”. Det er udpluk af en meget lang og dyb fortælling om videnskabens fremskridt. Der er nemlig mange fede historier, både om de skatte, fysikken og matematikken har givet samfundet, og om de helte, som har brugt det meste af deres liv på at grave dem frem.

I Odense er fysikerne blandt de allerforreste indenfor forskning i elementarpartikler, mørkt stof og kosmologi, og det er netop dem, som arrangerer film- og foredragsaften på Cafébiografen. De kan forklare dig, hvornår Hollywood har snydt, og hvornår fysikken er i orden. Du kan få lov at se, hvordan ægte fysikere ser ud og høre, hvad de selv går og graver i. Udover lokale forskere er der foredrag fra to verdenberømte fysikere, hvoraf den ene står bag to af de viste film, som er eksperter i at fortælle fysik til ikkefysikere . Måske kan du endda forstå, hvorfor man har gravet en 27 kilometer lang tunnel i Schweiz og skyder partikler rundt i med 99% af lysets hastighed inde i den. Så tror jeg også, du har indhentet det, du missede i gymnasiet.

Link til begivenhed

Skrevet af Jens Krog

Odense er for mig, ligesom mange andre byer, hvad man gør den til. Hvis man kun lever i sin lejlighed og på sit arbejde, så forbliver byen blot cykelturen imellem de to,...




This Is Odense