Aksglæde på Amfiscenen Få din teenager på - gratis!


Aksglæde på Amfiscenen
| Fredag d. 24. aug. 2018 | Amfipladsen, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Jens Krog

Sted: Amfipladsen
Arrangør: HCA Festivals

Amfiscenen er en af de mærkeligste scener, jeg har set. De enorme hvide metalgitre og den trekantede scene over et hul i jorden forundrede og fascinerede mig allerede, da jeg som teenager tog de spæde koncertgængerskridt. Jeg er vendt tilbage gang på gang, for der er en ekstra folkelig fornemmelse over pladsen foran Brandts og de koncerter, som sættes op i de semi-fri omgivelser.

Selvom der er gratiskoncerter på scenen hele ugen, er det gutterne fra Aksglæde, som for alvor motiverer mig til at komme afsted. Udtrykket er ungt, men ikke helt dumt, teksterne er ligefremme, men ikke banale, og teenage-Jens bobler under huden på mig, når jeg hører sange om dramaer med de første rigtige kærester.

Det bliver ikke dårligere af, at Nelson Can går på scenen umiddelbart efter. Det bliver ligesom at høre P6 beat - bare i virkeligheden!

Link til begivenhed

Skrevet af Jens Krog

Odense er for mig, ligesom mange andre byer, hvad man gør den til. Hvis man kun lever i sin lejlighed og på sit arbejde, så forbliver byen blot cykelturen imellem de to,...




This Is Odense