Veras genbrugslagersalg Onsdag-lørdag. Prisen falder dagligt, til den ender på 40 kr. stykket. Hvor mange penge har du? Hvor længe tør du vente? Mærker du panikken?


Veras genbrugslagersalg
| Onsdag d. 2. jan. - Lørdag d. 5. jan. 2019 | Pogestræde 22, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: My Rasmussen

Sted: Veras
Arrangør: Veras Odense

Det nytter jo ikke noget. Det her med at vi alle sammen hele tiden skal have nye ting. Og at de skal være billige. De underbetalte syersker i tredjeverdenslande, som slider sig selv op, kan ikke følge med. Kloden kan heller ikke holde til det. Alle tingene. Produktionen af dem. Fragten. Udslettelsen af dem.

Hvis du køber brugt tøj, falder Den Hvide Skyld. Lidt. Som med hælervarer i tredje-fjerde led. Som næsten ikke er stjålet fra nogen. Brugt tøj er nærmest CO2-neutralt og har nærmest ikke kostet nogen underpriviligeret person livslang farveforgiftning.

Og så er det også pissekedeligt, at vi alle skal gå i de samme ting, og at de skal have de samme farver og snit. Den mindst selvpiskende, mest æstetisk funderede tilgang til tøjforbrug i den her tekst. Også vigtigt. Jeg ELSKER tøj. Men som en god kulturkristen i et overpriviligeret land husker jeg at føle stor skyld og skam.

Veras koncept er tiltalende, fordi man kan få lov til at udskifte sit tøj lige så tosset, man vil, uden egentlig at indgå i overforbruget. Blæse og mel i munden og det - see? Du kan bytte dit brugte tøj til point, som du så kan handle for, mens dit tøj lever videre på andre kroppe. Brug butikken hele tiden her

Og i denne uge superfysisk i Pogestræde 22. Vi ses, når jeg kradser dig i fjæset på vej mod den trøje, vi begge har udset os. 

Link til begivenhed

Skrevet af My Rasmussen

Jeg pilede, så snart jeg kunne. Løb til hovedstaden efter gymnasiet. Og trak den osende Københavnerluft i 12 år, inden jeg vendte hjem. Onde boligpriser skubbede - nære relationer og en ny positiv ...




This Is Odense