Filosofisk Time Jeg indrømmer det gerne: Søren er på papiret ikke noget underholdningsmæssigt højdepunkt, ej heller tilløbsstykke.


Filosofisk Time
Foredrag/debat | Onsdag d. 21. aug. 2019 | Amfipladsen 6, Odense C | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Kasper Herschend

Sted: Studenterhuset
Arrangør: Spoken Word Festival og Studie Stuen

Professor i filosofi Søren Harnow Klausen holder oplæg om lykken med afsæt i sin selvhjælpsbog (og konkurrent til Svend Brinkmanns bogserie med samme emne) ”På sporet af din lykke” som en del af programmet til årets Spoken Word Festival.

Jeg indrømmer det gerne: Søren er på papiret ikke noget underholdningsmæssigt højdepunkt, ej heller tilløbsstykke. Du forstiller dig (og med god grund) en verdensfjern lænestols-ejende, elfenbenstårn-byggende påståelig og ligefrem stivnakket type som vel bedst oversættes til en sådan godt gammeldags bedrevidende verdensmand. Men Søren har begået en filosofisk velfunderet selvhjælpsbog der er værd at læse og ikke mindst værd at tale om. 

Først en begrebsafklaring og kontekstualisering, så en aldeles usnobbet gennemgang af helt og aldeles trivielle, nogenlunde almenmenneskelige kilder til lykke og så lidt gode råd med på vejen til at slutte af på.

For dem der som jeg havde fornøjelsen af Sørens forelæsninger under mit korte ophold på universitetet var det svært at komme udenom de kortfattede grundbøger der dannede et så udmærket grundlag for de studerendes videre arbejde. Jeg mindes med en smule af ungdommens oprørske foragtelse den objektivt set meget udmærkede læsesals-banger "Metafysik - en grundbog" og senere "Hvad er videnskabsteori".

- Enig! Fængende titler og - skulle jeg hilse at sige - med et ikke mindre fængende narrativ. De fleste af os kværnede det ene kapitel efter det andet igennem takket være en forfatter og formidler der bestemt ikke var bange for at bringe sig selv på banen og udstille Clark Kent-siden af en filosofiske supermand. 

Hvorom alting er, mødte jeg forleden Søren på Carlsens Kvarter, og fik lovning om at oplægget på onsdag også vil indeholde nye indspark i en ret væsentlig diskussion om hvad lykken er og hvorfor den netop er efterstræbelsesværdig.

Link til begivenhed

Skrevet af Kasper Herschend

Jeg flyttede til byen fra det... Hvad?

- Det provinsielle Vestsjælland. For omtrent 6 år siden. Egentlig ikke fordi Odense virkede særligt tiltalende. Snarere fordi byen bare var e...




This Is Odense