Born to be wild Note: Der er løbet meget vand gennem åen i løbet af de to dage udgivelses-processen for This i Odense i denne omgang har strukket sig over.


Born to be wild
Udstilling | Lørdag d. 24. aug. 2019 | Jernbanegade 13, 5000 Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Kasper Herschend

Sted: Det Fynske Kunstakademi
Arrangør: Det Fynske Kunstakademi - Funen Art Academy & H.C. Andersen Festivals

Arrangøren skrev i arrangements-beskrivelsen på facebook-eventet: ”I H.C. Andersens Eventyr fra 1869 skriver George Brandes: ”Jeg kjender ingen Digter, hvis Talent er i ringere Grad ’sexed’, hvis Begavelse i ringere Grad har et bestemt Kjøn end Andersens.” Beskrivelsen af Andersen er utvivlsomt ment nedladende men peger på, hvordan køn og seksualitet [er?] ubestemmelig i Andersens liv og eventyr. I eventyrets fiktionsrum findes fantasidyr og alle grænser er flydende. Vi ønsker at sætte særligt fokus på den kraftfulde performance. Det kan være performances, der er overdrevne, højintensiv eller gennemtrængende. Det vil være performances, der ikke foregiver at skabe et autentisk eller særligt ærligt møde mellem performer og beskuer, i stedet er vi mere inspireret af den iscenesættelse og kulturelle appropiering, der kommer til udtryk i Power Yoga i fitnesscentre rundt om i landet.”

Jeg tænkte:

Lovende! - Og minder mig selv om at sagen er kraftfulde performances - og så ovenikøbet kraftfulde performances inspireret af et mystisk akademisk begreb OG Georg Brandes?

Men jeg har svært ved at se koblingen mellem de hævdede androgyne skriverier fra Andersens hånd og den kraftfulde performance som man præsenterer med førnævnte afsæt.

Jeg ved - og givetvis grundet manglende medlemskab - ikke hvilken form for kulturel appropriering Power Yoga som udbudt i fitnesscentre rundt om i landet er et udtryk for. Og jeg har svært ved at se hvad jeg skal forvente, når enhver performance præsenteret til dette arrangement er inspireret af netop denne type appropriering. Jeg bider dog mærke i det ”overdrevne, højintensiv[e] og gennemtrængende” og lader kunstnernes ambitioner herom stå som en tilstrækkelig god grund til at kigge forbi Jernbanegade 13 på lørdag.

Note: Der er løbet meget vand gennem åen i løbet af de to dage udgivelses-processen for This i Odense i denne omgang har strukket sig over, og lidt af det vand er helt konkret at de gode mennesker bag lørdagens performance exhibition har konkretiseret deres beskrivelse af ”Born To Be Wild”.

Ny tekst udgivet forud for arrangementet lyder nu som følger:

“One day performance exhibition at Funen Art Academy.
The exhibition explores queer futurism in fairy tales: A world of hybrid bodies, mermaids, and princesses, post-human imaginary spaces.

The exhibition is curated by Rune Finseth and part of H.C. Andersen Festivals.

NB! There will be nudity, strobe and laser light, explicit sexual content, smoke and moments of unexpected chaos. We advise children under the age of 13 to be in company of an adult.

- Det bliver det helt sikkert ikke mindre interessant af. Men det var altså nemmere at skrive om arrangementet før de unge og vilde kunstnere gav efter for kommunikationafdelingens dessiner.

Link til begivenhed

Skrevet af Kasper Herschend

Jeg flyttede til byen fra det... Hvad?

- Det provinsielle Vestsjælland. For omtrent 6 år siden. Egentlig ikke fordi Odense virkede særligt tiltalende. Snarere fordi byen bare var e...




This Is Odense