GRETA x SLØR Video jockey. Det visuelle er live animeret on stage i symbiose med sfærisk, drømmende disko-pop. Det er SLØR + GRETA = fest hos Dynamo.


GRETA x SLØR
Koncert | Lørdag d. 23. nov. 2019 | Finlandskaj 6 | Pris: 40 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Mira Erik

Sted: Dynamo
Arrangør: TESTBED og DYNAMO

Denne aften er der video jockey; en videokunstner performer live med sine objekter, sine dobbeltkameraer, sin VG-pult og - ja - sin krop, stående fremme mellem publikum, så vi kan se, hvordan de levende billeder bliver til; som en tæt forbundet del af the band. VJ er lokale SLØR. Og bandet er tyske GRETA: eksotisk, pink, drømmende pop, simpelt, roligt, men med avancerede toneintervaller. X’et i arrangementet er det kryds mellem billede og lyd, som de prøver af med stor, blid nysgerrighed.

Det bliver et laboratorium, et forsøg - uanset hvordan jeg drejer ordene, så bliver de hele tiden plumpt døde og sært tekniske - helt modsat, hvad jeg er overbevist om, vi er på vej til. Det særlige ved denne koncert er, at videokunstneren er med live på scenen og dermed er lige så tydeligt skabende som lydkunstneren er - normalt er videokunstnere gemt væk oppe hos lysmanden eller har produceret sit videoværk på forhånd. Det særlige er også, at det hele finder sted i et eksperimentarium, hvor væggene mellem publikum er helt gennemsigtige. De lukker os ind i processen.

Jeg føler mig chanceløs i forhold til at beskrive skønheden; jeg må tage video til hjælp: https://vimeo.com/359252110?fbclid=IwAR0saNZoNSTfKijgC3iandnyDnNtLxdlQjkGBhf6-vRFBN308kEnZolQBCo

TESTBED - som står bag - er en ny lokal kuratorgruppe med udspring i gør-det!-byg-det!-miljøet omkring Dynamo Workspace på havnen, som fremover afholder kunstbegivenheder, der krydser genrer og måske på sigt etablerer et sted for kunstnerophold. Dette er den første i en række med undersøgelsen som drive og motor: Test bed er et begreb fra eksperimentel forskning; selve rammesætningen for, at man kan prøve noget af, som når man afprøver en ny motor i en eksisterende flyvemaskine - så er flyvemaskinen test bed. Og helt i tråd med den logik, så er hver begivenhed ledsaget af et zine - en rapport fra et forsøgsmiljø, formgivet som et lille skønhedsobjekt i sig selv.

Efter video-koncerten/koncert-videoen (hvad skal man kalde dette urangerede fænomen?!) er der fest med Dynamo-garanti og senere fri entré på Boogies på samme billet.  

Link til begivenhed

Skrevet af Mira Erik

Odense er det sted, jeg bor. Og derfor er det det sted, jeg lever. Og elsker og synger og cykler og spiser. Det er her mine mennesker er og her mine fester er. Det er her min vrede er for det er he...




This Is Odense