Cykling mod sydvest: Hesbjerg Mod de odenseanske alper, plysklædte bakker, levende landsbyer og motorvejsstøj


Cykling mod sydvest: Hesbjerg
Sport | Mandag d. 27. apr. - Søndag d. 3. maj. 2020 | Hesbjergvej 50, Blommenslyst | Pris: 0 Kr. | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Bo Jessen

Sted: Hesbjerg Slot
Arrangør: Dig selv

Turen til Hesbjerg er en tur gennem fortidsgeologi og forstadsodenseanerne så forskellige som de findes. Cykl afsted i den sene eftermiddagssol, som lader dig glide gennem landskabet uden alt for meget larm og som gør, at du næsten kan høre solen knitre. Se ruten her.

Du forlader Odense af Falens cykelsti. Gennem Bolbros krimikolo, forbi den olmt stirrende svane ved den lille sø. Her har den taget opstilling langt ude på cykelstien, som om den ved, at du ikke kan nå at huske om skrønen om dræbersvaner er sand, fra du svinger rundt om hjørnet til du cykler lige imod den.

Op ad bakken gennem udkanten af Tusindårsskoven - mod Sanderum. Kigger du til venstre her ser du en tungt trafikeret vej, bortset fra én uge om året i juni måned. Kigger du til højre ser du en fredfyldt skov, bortset fra én uge om året i juni måned. Kigger du ned kan du se de ben, der faktisk gør ret ondt, for bakken gnaver og som regel er der modvind.

Skarpt sving til højre af Sanderumvej, forbi lidt for velrenoverede, pyntefine murermestervillaer, med tyskerbiler i indkørslerne, gamle stråtækte gårde og mennesker, der klipper hæk og drømmer om lavere golfhandicap. Tæt ved Sanderum Kirke faldt under krigen en allieret flyver ned på en mark og derfor har Sanderums beboere rejst en lille sten til minde om de fire englændere, der omkom, men du skal ikke den vej.

Endnu en lille bakke og endnu mere blæst, hvis det blæser fra vest. Stram kæde - bakken fortsætter, faktisk helt ud af Sanderum. Store bøgetræer lukker sig om vejen og giver de første løfter om det, der skal komme.

Så åbner landskabet sig - plysklædte bløde lysegrønne bakker til venstre og Elmelund skov-to-be til højre. Under motorvejsbroen, der i høj fart og med futuristisk geometri kunne minde om et jugoslavisk partisanermindesmærke. Det er det i øvrigt ikke, skulle jeg mene.

Herfra skal du indstille dig på at finde ind i trådet. Der er ingen kryds, du skal forholde dig til i lang tid. Bare op og ned. Rundt i sving - højre - så venstre. Så op igen. En nær lyd af dykkende svaler, en fjern lyd af motorvejen. Forbi slidte landbrug og gennem unge majsmarker.

Når du kører forbi Elmelundvej og når toppen af en bakke, er du faktisk så højt oppe, at du med lidt god vilje kan se ind over Odense og ud over et Sydtoscansk bakkelandskab med et enkelt egetræ. Altså, det er skide flot. Så flot at du næsten kan ignorere, at den landmand, der har skånet egetræet har pløret en gylletank op godt 50 meter fra det. Vi er trods alt hverken i Toscana eller Jugoslavien, men nu i udkanten af Ravnebjerg.

Snart når du Ravnebjergvej. Her findes en energisk sammenslutning af landsbybeboere fra Ravnebjerg, Brændekilde og Holmstrup bestående af alt fra landmænd over tømrermestre og børnefamilier, der har jagtet billige kvadratmeter tæt på skoven, til beboere fra kollektivet Solens Hjerte, der er uden hår og laver verdens bedste honning. Nej, jeg siger det lige igen. Verdens bedste.

En sammenslutning af mennesker, der elsker den årlige sprøjtefest (!), som kurtiserer kommunen for en cykelsti på Ravnebjergvej og staten for at få flere togstop i Holmstrup. Som har lavet en plan, hvor de ser sig ind i Odenses grønne ring, gerne vil plante mere skov og som vil minde dig om - hvis du gør holdt - at mikroskopiske Brændekilde (der ligesom så mange steder her på egnen har taget navn efter skove, der ikke er her længere - nemlig en skov, der er brændt) har opfostret kunstmaleren Brendekilde, der godt kunne have malet sit verdensberømte Brandts-værk "Udslidt" med udgangspunkt i bakkerne heromkring (selvom han ikke gjorde det - det var nemlig af marker på nordøst-ruten, der er en anden af denne uges anbefalinger), lingvisten Rasmus Rask og SF-stifteren, Aksel Larsen.

Altså, det er sgu da mere kendisfaktor end de fleste storbyer kan prale af.

Du er ude af Ravnebjerg næsten før du kørte ind i den. Du krydser Ravnebjergvej og kører ind på Bøllemosegyden. De odenseanske eftermiddagscykelrytteres yndlingsvej. En smal vej der løber gennem bakket landskab og som kunne lægge vej til cykelløb i både Flandern og Ardennerne. Skarpe sving. Hårde bakker.

På din højre hånd er motorvejen dukket op igen og til venstre begynder Hesbjergs skovlandskab at rejse sig fra markerne. Turen fortsætter helt til Hesbjerg Skovvej, hvorfra du har tre valgmuligheder.

Enten kan du køre til venstre af Hesbjerg Skovvej, gennem Hesbjergskovens tætte løv og skovens sagte lydlandskab. Du kan også køre få hundrede meter længere hen til Hesbjergvej og køre til venstre ned mod det forfaldsæstetiske Hesbjerg slot, hvis fremtoning er ligeså fantastisk, som historien om det er tosset. Jeg kan sige, at den involverer en teologisk fredsforsker og en russisk-ortodoks nonne, og så kan du ellers læse videre her. Er dine ben gode fortsætter du lidt videre til Dyredvej - og husk at sving, ellers havner du midt i en motorvejsudvidelse, der sender dig tilbage igen. Det er den vej, vi tager.

For Dyredvej er faktisk lidt speciel. Udover at dens smalle, bakkede og zigzaggede forløb får dig til at glide gennem landskabet næsten uden du bemærker, at det går op, så må du alligevel køre opad, for den tager dig lige forbi Odenses højeste punkt, højere end det højeste punkt på Sjælland og samtidig Fyns næsthøjeste. Skabt i terrasser af en gletsjer på retur. Dyred Banke - 123 meter over havet, hvorfra du kan se store dele af Fyn og til alt fra Samsø og Als - desværre ikke ind over Odense. Her kan du også finde Odenses sidste hedelyng.

Derfra kører du ned af bakken på Dyredvej og klodser bremserne inden du ramler ind i en lastbil på Tommerupvej. Til venstre. Et stykke vej der bare skal overstås gennem bøgeskov, indtil du når til Stærmosevej - opad bakken gennem endnu mere bøgeskov - nylagt asfalt giver dig den ro, man først opdager når man slukker for en emhætte og med medvind flyver du afsted. Gennem små klynger af huse, der ligger 10 km fra Odense, men også i en helt anden verden. Forbi Hesbjergskoven - nu på venstre hånd.

Skiftevis skov - åbent - skov - åbent. Før du ved af det, over jernbanen, og ind forbi et større gulstensrædsel fra 70'erne, måske. Da én eller anden tænke at et fabrikskompleks nok ville gøre sig afsindigt godt i udkanten Brændekilde, særligt hvis man tilføjede sloganet "Er den støvet og gul..?". Fyns Persienne Rens. Fyns Persienne Rens. Hvilken fantastisk fortælling om en tid med blind fremskridtstro og manglende æstetisk sans!

Forbi Brændekildes stolte sønner og knapt så stolte parcelhuslandskab og videre gennem Højme, der blev slugt af Odenses industrikvarterer, og nu bare er et fjernt minde på et kort. Godt du har medvind. Tilbage til Falen og hjem.

30 km. 200 højdemeter. Med forskellige forstadsbyer og naturlandskaber i overmål. Langt væk fra ensrettede å-stier.

Link til begivenhed

Skrevet af Bo Jessen

Odense er et had-kærlighedsforhold. Det er byen som betyder meget for mig, men som jeg kun kan bo i hvis jeg lægger mine kræfter i at forandre den. Jeg føler et ansvar for hver halvfyldte koncert o...




This Is Odense