Jeg husker som barn, at tricket til at få mig til at rydde op var at stikke sådan en gribetang on-a-stick i hånden på mig. Det var ikke en effektiv måde at rydde en flyttekasse med assorteret lego op på. Men med tiden blev det faktisk mig der stillede sig bestemt op i stuen, hænderne i siden, og sagde “SIG MIG, ER JEG DEN ENESTE DER RYDDER OP I DET HER HUS??!”. Og selvom jeg blot havde rullet joysticks pænt sammen ved siden af Super Nintendoen, imens ingen andre i stuen havde ryddet noget som helst op i eftermiddagsroen, så var min pointe skudsikker i det øjeblik. Snart skinnede stuen: De pæne stole ind under det pæne bord, foldede sofatæpper, labradorkuldet sendt ud i gårdspladsen, sæbespånevand som stille og roligt trækker ind i trægulv. Det holdt aldrig så længe ad gangen, men det var alligevel godt at mærke, at også jeg kunne bestemme hvornår det trælse - men fælles nødvendige - skulle klares.

Det var min association til gribetang on-a-stick. Sådan nogle som der bruges, hvis man joiner Flash Your Trash på et gadehjørne og tager en caped-crusader-tur med affaldssækkene. Denne gang er det Sadolinsgade/Jagtvej, onsdag kl. 16 og en time frem.