Trash Cinema Som et cool paradis på hjul på film. Times sure have changed!


Trash Cinema
Film | Lørdag d. 22. aug. 2020 | Finlandskaj 6 | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Anders Skovgaard

Sted: Dynamo
Arrangør: Dynamo & Den Røvsmalle Biograf

Hele min krop skriger. Uanset hvad jeg gør, så kan jeg ikke stå på rulleskøjter. Min krop bliver stiv som en bræt, så snart jeg bare ser på et sæt. Jeg er nok for tung i røven. Men jeg ville sgu gerne, især når der kommer et event som Trash Cinema på Dynamo i samarbejde med Den Røvsmalle Biograf. 

De viser kultklassikeren disko SKATETOWN, U.S.A. (1979) featuring den kitsch-populære Patrick Swayze og playboymodellen Dorothy Stratten i "the greatest story ever”, som det siges i den originale trailer, mens der skruet helt op for shine, glimmer og alt tætsiddende, som kun 70’erne kan lave det. Smukt. Jeg har ingen idé om hvad den kan, udover hvad wiki siger, men jeg har en mistanke om, at den måske ikke skal så meget mere end glitter, Swayze og så være lidt soft porn-agtig. Der kan du også selv køre på rullerskøjter imens! Jep, det er roller stunts og Patrick Swayze på samme billet, whats not to like?!

Det er efterhånden Dynamo-standard, at der skal køres på hjul, når der er fest i hallen. Det synes jeg er ret funky og helt i cirkusånden, hvis man da ejer evnen eller lysten. Heldigvis kan man jo så gå all in på Patrick Swayze og det episke drama, som filmen troligt lover. Eller man kan skyde en ny frisure ud over rappen, da No Regular Salon sørger for passende klipninger og akut styling på stedet dernede!

På eventet fornemmer man, at det her blot er første Trash Cinema i en lang række filmvisninger, så hvis man ikke lige er til rulleskøjtedisko, så kommer der nok noget andet fedt igen snart. Uanset hvad, så er jeg voldsomt glad for at det findes i Odense også. Det er endnu en af grundene til, hvorfor det er så vigtigt at vi har krøllede kulturinstitutioner og foreninger som Dynamo og Den Røvsmalle Biograf!

Link til begivenhed

Skrevet af Anders Skovgaard

For mig er Odense et forsøg. En åben by, hvor jeg kan skabe mig selv ind i. En mulighed for at gøre noget tingene på en anden måde. Eller det er det hvert fald blevet. Personlig tiltrækkes jeg af f...




This Is Odense