Generation Krop Kroppen, sin egen.


Generation Krop
Teater | Lørdag d. 26. sep. - Søndag d. 27. sep. 2020 | Ny Vestergade 18, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Ugens gæsteanbefaling er skrevet af: Anders Skovgaard

Sted: Teater Momentum
Arrangør: Teater Momentum

Kroppen er vor tids kampplads. Vi spørger og diskuterer om, hvem der har ret til den, hvordan den skal se ud og hvor meget vi kan manipulere med den. Der synes at være lige så mange holdninger, som der er kroppe. Kroppen er politik, biologi, poesi, erotik, en illusion, et besvær, et tempel og nærmest alt mellem himmel og jord. Måske er det ikke så sært, når hver krop nu engang synes at være vores egen, uanset om man føler sig fanget eller tilpas selvtilfreds.

Hvor Descartes spurgte til sjælen, Kant til tænkningen og Freud til bevidstheden, så piller vi heller i kroppen. Sindet er via hjernen gjort til endnu mere krop med signaler, nerveceller, gliaceller osv. Det er fysisk, en del af kroppen, som var det et specialiseret håndled, der fik det hele til at hænge sammen. Men måske typisk for vores tid, så er det også det modsatte. Kroppen har også følelser og fornemmelser, som var det løsrevet fra bevidstheden. Oplevelser sidder ikke længere i hukommelse, men i kroppen. Kroppen husker. Kroppen strider imod. Kroppen er kropumulig. Den er som en ustyrlig del af én selv. Selvom menneskeheden nok aldrig har været mere vidende end nu, så afslører vores sprog, at vi stadig ikke ved ret meget om kroppen og ånden. De er formelige efter det syn vi mest har brug for i momentet.

Men det er måske ikke så underligt. Det er i hvert fald forståeligt svært at begribe, at kroppen både er det direkte umiddelbare, det mest private og vores eneste adgang til verden, samtidig med at vi er tydeligt bevidste om, at den i sidste ende ikke er meget mere end den jord vi træder på. Til sidst bliver vores kroppe til græs, som Mufasa påpeger over for Simba. Det vilde modsætningsforhold kan nærmest ikke andet end at gøre universet dualistisk problematisk at se meningen med.

I forestillingen Generation Krop af Sydhavn Teater stilles der skarpt på kroppen. Især de unge kvindekroppe, hvor skam, selvhad og pres fra de sociale medier er temaerne. Her er mandens åbenbart ikke interessant nok. I en sammensmeltning af bevægelse, lyd og ord konfronteres skønhedsidealerne og de negative tankestrømme, der dagligt kører rundt i vores hoveder. For hvad tænker du om din krop? Og hvad tænker din krop om dig?

Sydhavn Teater er med Mille Maria Dalsgaard i spidsen igennem mange år. Teatret har udviklet en stil, der tydeligt adskiller sig fra andre teatergrupper. Der eksperimenteres ofte med udfordrende rum som scene. En klam campingvogn, et kapel eller en svømmehal, som var første location til Generation Krop. Nu er den så kommet på scenen i stedet for, men det burde ikke svække på kvaliteten. Mille Maria Dalsgaard er uddannet i Berlin, hvilket ofte også ses på spillestilen og projekterne. De gør brug af det mere performative teater, hvor vi ikke skal være i illusionerne, men hele tiden mindes om, at det er teater vi oplever. Men verden er et teater. Det er absurd, grotesk, overdrevet, symbolsk osv, så formen minder os blot om dette, og at vi ofte selv vælger den nemme illusion frem for bevidste valg.

Jeg ved ikke hvor meget klogere vi bliver af at se Generation Krop, men det er måske heller ikke pointen. Måske er det rigeligt blot at blive mindet om, at kroppen er en krop med alle de dilemmaer, følelser og kampe den indeholder i vores tid og samfund. Du kan også se deres fine trailer her: https://www.youtube.com/watch?v=P7Lu3qStNPU

Link til begivenhed

Skrevet af Anders Skovgaard

For mig er Odense et forsøg. En åben by, hvor jeg kan skabe mig selv ind i. En mulighed for at gøre noget tingene på en anden måde. Eller det er det hvert fald blevet. Personlig tiltrækkes jeg af f...




This Is Odense