Bodytecture - nutidens arkæologi En udstilling af Dan Stockholm i M100


Bodytecture - nutidens arkæologi
Udstilling | Torsdag d. 15. okt. 2020 | Søndergade 26, 5000 Odense C | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Elena Stanciu

Sted: M100
Arrangør: M100

"Bodytecture" er en rørende serie af værker af kunstneren Dan Stockholm, der lige nu vises i Galleri M100. Det er ret svært for mig at anbefale denne udstilling uden at afsløre for meget. Og jeg vil helst ikke spolere det for jer. At bevæge sig rundt blandt disse udvalgte værker er én af disse sjældne og smukke oplevelser af poesi der springer ud af din krop, når du ikke engang vidste at der fandtes poesi derinde til at begynde med.

At se værkerne er en øvelse i at måle dig selv med et ydre som du har lært at leve med, men hvor du ikke kan huske lektionerne; en pludselig forståelse for (eller genkaldelse af) din krops blødhed, idet den navigerer en verden af tunge materialer, som når som helst kan knuse den.

Jeg ser min skygge reflekteret i en skrøbelig aluminiumsfolie – et midlertidigt spor af min tilstedeværelse blandt så mange andre spor til at fylde øjeblikket med. I et andet hjørne har kunstneren skåret tomhed ind i stykker af ler for at gøre plads til menneskelighed. På en østvendt mur nedstirrer Eva, den geologiske urmoder, mig.”Kreativ arkæologi” er nøgleordet for den del af Stockholms kunstneriske praksis. Det minder mig på en subtil made om fremmed arkitektur, en måde at studere bymiljøer (og deres ødelæggelse) på og at få adgang til at undersøge minder om vold og traumer. Denne omvending af arkitekturens omfang er i sig selv poetisk – ødelæggelse, skade, fravær og tab bruges til at fortælle om og bevare disse rum, og den menneskelige krop der navigerer dem. ”Bodytecture” er et tilsvarende forsøg på at bevare menneskelighed, det menneskelige formåls flygtige øjeblik, der efterlader intentionelle eller utilsigtede spor, eller at lave ærgerlige huller i hårde mure. Arkitektur er et vidne, hvis undersøgelse er nødvendig, om end ikke altid behagelig.

Gå ikke glip af denne udstilling! Tillad dig selv dette smukke møde med legemliggørelsens dybsindigheder idet den møder arkitekturens poetik.

Foto: Kirstine Mengel

Link til begivenhed

Skrevet af Elena Stanciu

Elena has an MA in American Studies from SDU, and currently works as Features Editor for arts and culture publication PETRIe. She is interested in visual culture and contemporary art, design an...