Martin Hall / Thomas Li: Inkubation Martin Hall/Thomas Li med uropførelse af nyt stemningsmalet spoken word/electronica-værk + Lokale Ras Bolding med genopførelse af HCA Suite


Martin Hall / Thomas Li: Inkubation
Koncert | Fredag d. 10. sep. 2021 | Ny Vestergade 18, Odense C | Pris: 50 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Bo Jessen

Sted: Teater Momentum
Arrangør: Teater Momentum, Klub Golem

I de mørkere egne af det danske litteratur og musiklandskab befinder både Martin Hall/Thomas Li og Ras Bolding sig. På fredag befinder de sig alle i Momentums mørke.

Martin Hall og Thomas Li har sammen skabt Inkubation, der opføres for første - og muligvis eneste - gang live på Momentum og tilsættes visuel stimuli fra den dygtige visuelle kunstner, Motorsaw.

Inkubation er seks talte tekststykker, formidlet af Halls hæse, let ødelagte og til lejligheden rungende vokal og klædt i Thomas Lis elektronisk kåbe af drømmende lydflader, der lige så godt kunne være skabt til en ny tænketung rumrejse på film. Thomas Li har de senere år særligt bevæget sig i samarbejde med japanske elektroniske kunstnere, og der er en vis late-night-Tokyo-sær-udenjordisk-stramhed over de lydbidder jeg endnu har kunne stampe op. På pladen optræder også Kazutaka Kuroki, der kan skabe de særeste ting.

Forvent "ingen snakkedansk", som Michael Strunge i 1981 skrev i en anmeldelse af debutudgivelsen fra Martin Halls første band, Ballet Mécaniques. Det samme gælder her, for man skal skrue hovedet på og lytte til det talte ord. Lytte til "lige dele personskildring og kærlighedshistorie", som det hedder i begivenhedsteksten.

På dagen vil man nok også kunne købe dobbelt-lp'en med tilhørende bog, som udgives samtidig.

Anden bid af dobbeltkoncerten står Odenses egen Ras Bolding for, når han genopfører HCA Suite, som udgøres af fem fortolkninger af H.C. Andersens mørkere eventyr (ingen høj-hat-hygge-pølse her). Musikken er elektronisk, goth, punk, klassisk musik, folkemusik og... arabisk musik.

Der er også DJ's før og efter koncerterne.

Link til begivenhed

Skrevet af Bo Jessen

Odense er et had-kærlighedsforhold. Det er byen som betyder meget for mig, men som jeg kun kan bo i hvis jeg lægger mine kræfter i at forandre den. Jeg føler et ansvar for hver halvfyldte koncert o...




This Is Odense