Barok’n’roll Ældgamle spanske sange og baroktrompet = dans!


Barok’n’roll
Koncert | Onsdag d. 18. sep. - Søndag d. 22. sep. 2019 | Gråbrødre Plads 1, Odense C | Pris: 80 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Pil Lindgreen

Sted: Graabrødre Klosterkirke
Arrangør: Odense Barokfestival

Gik du glip af orgelfestivalen og/eller har fortsat et stærkt behov for skæv nichemusik fra fortiden? Svaret kan kun være at tage del i en musikalsk undergrund, der for tredje år i træk afholder festival for den tidlige musik i Odense. Instrumentbyggere, musikere og musikteoretikere lægger i disse år alle grundige kræfter i at genskabe lyden fra den tidlige musik ca. 1600-1750 og dens ellers uddøde instrumenter som teorbe (i familie med lut og den mellemøstlige oud), cembalo (knipseklaver med sprød slagtøjslyd), gamben (proto-guitar med buestrøg). 

Det kan godt være, at bevægelsen drives frem af musikarkæologi, men det, der graves op, er overdrevent extrovert musik.  Den tidlige musik opføres af mindre orkestre end nutidig orkestermusik, men det er altid store følelser, store armbevægelser, inderlige solister, dybere tonalitet, andre stemninger, luftigere klange, tit dansabelt og ofte skrevet efter datidens “affektlære” der strategisk brugte gentagelser i figurer og rytmer til stimulere bestemte følelser og sindsstemninger - glæde, sorg, vrede og håb - hos lytteren.

Her er to højdepunkter i årets program:

Den ophøjede:

18/9 Åbningskoncerten i Vor Frue Kirke, hvor noget så usædvanligt som en baroktrompetist - amerikanske Justin Bland - slutter sig til orkestret for at opføre bl.a. Johann Sebastian Bachs kantate nr. 70 med den hidsigt-inderlige titel 'Wachet! Betet! Betet! Wachet!' for barokstrygeorkester, kor, sangsolister, barokobo og baroktrompet. 
Fuldt program her: https://www.facebook.com/events/361870794525412/

 

Den vilde:

21/9 Echoes of dance / Dalum Kirke
‘Barok’ betyder uregelmæssig, men også i videre forstand skævvreden, kulørt, uens, klumpet, asymmetrisk, snørklet, overdreven og uperfekt. Ensemblet Via Artis Konsort kalder det selv rock’n’roll når de opfører spanske danse under nordafrikansk/islamisk musiks indflydelse, fair nok: Så vild dansemusik at man kunne blive dømt til straffearbejde for at spille den i 1600-tallet.
Fuldt program og gruppens egen særdeles levende formidling her: http://musica.nu/event/echoes-dance/odense-barok-festival

https://www.facebook.com/events/624783501361247/

 

De foregående år har koncerterne været introduceret af byens eksplosivt vidende musikbibliotekar eller andre eksperter. Og! Mød musikerne i baren: Koncerterne efterfølges altid af et Nachspiel med vin og uformel snak. 



Entré til hver koncert: 80 kr.

Børn op til 12 år: 40 kr.

 

Link til begivenhed

Skrevet af Pil Lindgreen

Jeg er født her, og kan ikke skille byen fra mig selv. Jeg har været igennem alle faser af had, kærlighed og ligegyldighed. Som teenager gik jeg talløse, rastløse ture, som altid syntes at ende på ...




This Is Odense