En smuttur til Langesø - velegnet til både en tidlig morgen i weekenden og til en eftermiddag - særligt når vinden er i vest. Find ruten her.

Nordvest-turen starter samme sted som Sydvest-turen til Hesbjerg. Når du kører ud af Sanderumvej, svinger du dog i stedet til højre op ad Bavnedamvej. En bakke der synes at fortsætte i det uendelige - måske særligt fordi Elmelund Skov på din venstre side, endnu ikke har nået en højde, hvor den kan skærme for atlanterhavsvinden, der synes særlig slem lige her.

Til gengæld kan du følge med i, hvordan skoven ændrer sig fra måned til måned. Fra år til år. Det har flere gange slået mig, når jeg er cyklet opad her, at skove indtil for nylig for mig var noget, der var eller forsvandt - aldrig noget der blev til. Det siger måske lidt om fortidens odenseanske skovpleje.

Når du når toppen af bakken, er du ret beset godt inde i Danmarks største enkeltstående skovplantning i mere end 20 år. Her blev de første spirer plantet i 2002, og med løbende tilføjelser ventes skovarealet at nå op på 1 million træer i løbet af de kommende år. Men du triller også forbi søer, åbne enge og over den jernbane, der lige nu gennemskærer skoven. Og så forbi små landbrugsejendomme og pletter af juletræsopdræt, der ligger her som et slags levn fra da dette blot var marker mellem motorveje, landeveje og jernbanestrækninger og som langsomt vil blive slugt af naturen.

Så kører du ind i landsbyen Elmelund, der har enkelte, fine både stråtækte og murede fortidsminder - fra den gang, det var en landsby langt fra Odense. Her drejer du til venstre af Elmelundsvej. Så igennem kuperet terræn med mere nyplantet skov og endnu bare marker inden du drejer til højre af den smalle Fårebjergvej, som svinger blødt, mens den tager dig forbi områdets anden golfbane. Før du ved af det, er du i den næste landsby, Vejrup, hvor du svinger til venstre af Vejrup-Vej, en lille træklædt korridor af en gydevej, der skal få dig ud på Middelfartlandevejen, som du svinger til venstre af.

Forbi halvlegendariske kongelige privilegerede, Blommenslyst Kro, der siden 1800-tallet har ligget der - givet navn til postdistriktet, Blommenslyst, og de seneste årtier har serveret smørrebrød og brune hotelværelser til landevejsfarende, der åbenbart ikke har haft særligt travlt. Kroen er brændt af flere omgange, og nu er der primært det tilbage, som blev bygget som Motel Brasilia, efter ejerens brasilianske kone i 1963.

Så til højre af Kalørvej og lige så snart du får chancen til venstre mod Ubberud. Så er du forbi mellemspillet mellem de to højdepunkter på ruten og kører ind i et område, der virker helt særegent og afsondret fra resten Odense. Om det er det kuperede terræn, de tætte skove eller Sepp Pionteks aura, der gør det ved jeg ikke, men jeg får svage træk af Baskerlandet, der på grund af de stejle bjerge var afskåret fra omverdenen så længe, at deres sprog er tosset og deres dna-pulje forskellig fra resten af Europa.

Hov, du skal til venstre ved gadekæret af Troelsevej gennem Store Ubberud. Ubberud er fandeme et mærkeligt navn. Optrådte første gang i 1355 som "Vbberuthæ" - en sammentrækning af det almenkendte mandsnavn "Ubbi" og "rud", der betyder skovrydning. Bum, nu forstår jeg sgu bedre hvorfor, der er så mange "rudder" rundt omkring. Når du kører ud af Ubberud kommer der en lille eksplosiv bakke, der trækker tænder ud.

I næste kryds kører du til venstre af Nymarken og senere Dyregrav Vædevej, som fører dig gennem skov, enge og marker. Til højre af Skovmarken forbi en lille æbleplantage.

Her rammer du et af mine højdepunkter på turen. Hvis du har fart på er det bare et flygtigt øjeblik - jeg har ville stoppe flere gange for at fotografere det, men jeg ender altid med at køre forbi og stoppe for enden i stedet, hvor billedet til denne anbefaling er taget. Næsten for enden af Skovmarken begynder en lille bakke og buske og træer har lukket sig omkring vejen, som tydeligvis holdes fri for buskads med jævnlig klipning. Fremme foran dig er en korridor med et lysende hul for enden, som på grund af bakken peger lige op i himlen.

Straks til venstre af Troelsevej. Vejen bugter og slår sig og glider op og ned i en umonoton rytme og forbi de spredte baskiske gårde, hvor (nogle) folk taler et gebrokkent germansk-dansk som fortæller historier om bundesligahår, træningsdragter med malkekøer og dårlige sangstemmer.

Lige inden du kører til venstre ad Blæsbjergvej, er der en forfalden gård fra 1600-tallet på højre side, som efter lang tids slagsmål mellem ejer og kulturarvstyrelsen nu er ved at blive renoveret. Ad Blæsbjergvej begynder store flotte bøgetræer at rejse sig omkring dig, og det ligner snart det Langesø, de fleste kender. Skarpt til højre ad smalle Limkilde, som må være Fyns mest vægelsindede stykke vej, som over sine 1,3 km uafbrudt går op eller ned forbi opdræt af oksekød og den ligeså vægelsindede hare, der ofte springer rundt på vejen her.

Kryds vejen og ind på Langesøvej, der tager dig gennem den gamle bøgeskov og ned mod Langesø - både gården og søen, hvor du enten kan gøre holdt og spejde udover et af odenseanernes yndlingsudflugtsmål eller benytte farten til at spurte op ad den stejle bakke lige efter søen. Her gjorde H.C. Andersen ophold i 1843 og beskrev i to breve området med følgende ord:

"...Langensøe i Fyen, eet af de deiligste Steder jeg kjender paa denne smukke Øe, man lever her i en sand Skov-Eensomhed, det ene smukke Anlæg afløser det andet, Skove og Bakker groupere sig ganske allerkjærest"

"Her er ganske en østerigsk Natur, Søen synes en Flod, Bakkerne hæve sig med Granskove, gamle Træer hænge ud over Vandfladen, her kan man ret vandre og synge »Waldeinsamkeit! ach ich möchte ich war weit ?« Gud bevares, nu bliver jeg med eet tydsk, det er jo skrækkeligt i disse schleswigholsteinske Tider!”

Hr. Andersen var måske lidt påvirket af sine rejser, for østrigsk kan man nok ikke kalde Langesø. Til gengæld rammer han plet i sin beskrivelse af træerne og den skovensomhed, der synes at hvile over stedet.

Til højre af Blæsbjergvej op ad endnu en bakke forbi hestetræning og... endnu en golfbane. Til venstre af krudtgyden og tilbage mod den odenseanske forstadscivilisation, som begynder når du rammer svingende Pederstrupvej, som tager dig op til Rugårdsvej og ind mod Odense.

Rugårdsvej er et forfærdeligt stykke vej at cykle på, hvis det ikke var fordi, at du har medvind 4 ud af 5 dage og kan holde en god fart forbi blinde vænger, supermarkeder og typehuse. Alle fornødenheder, men ingenting at se. Hvis du har mindre brug for fart, biler og supermarkeder, så vælg Langesøstien ind til byen i stedet.

30 km. 180 højdemeter. Gennem bakket landskab og ny og gammel skov.