Indrømmet - den her rute er primært lavet, fordi der ligger en grusgravsperle for enden som mange ikke kender. Det meste af turen ud og hjem er, for det utrænede øje, uden de store begivenheder og pandekageflad. Derfor er det også den korteste af de fire ruter, der i høj grad lægger op til, at du selv udforsker grusgravene, når du kommer frem. Der er nemlig meget mere at se end blot Davinde Sø. Hent ruten her.

Ruten starter - måske sigende nok - nær Rosengårdcentret på ringvejen. Du kører ad ringvejen, ad Rødegårdsvej og ad Niels Bohrs Allé før du undslipper aflastningscenter og biler i hobetal. Så rammer du til gengæld også en dejlig cykelsti nær uni, der fører dig over Lindved Å, gennem Killerup (en 1300-tals udflytterbebyggelse, som ligger i en kile ved Lindved Å), langs med frodige enge og forbi bagsiden af et buddhistisk tempel. Yes, den er god nok. Hvorfor fremmede religioners templer og bedehuse altid ligger de mest uanselige steder har altid forbavset mig; måske er der bare ikke så mange penge i religion længere.

Du følger cykelstien til Holluf Pile, hvor du føres igennem et helt indelukket parcelhussamfund, hvor det vælter med liv på stierne, kaffen sitrer i kanderne, og fredagsunderholdningen ruller på repeat bag hækkene. Krydser hvilehøjvej og kører over forbi Telehøjen - et kæmpe forladt industrikompleks, der forsøges afhændet til den næste kæmpevirksomhed,  hvis medarbejdere elsker at se på parkeringspladser, når de arbejder og have let adgang til motorvejen.

Videre ad cykelstien, der bærer dig over motorvejen og lige ned midt i Over-Holluf, en idyllisk landsby med gadekær og samtidig Morten Korchs hjemstavn, som helt symbolsk er blevet indeklemt af motorvej og industriområder, men som ikke desto mindre ligger her og stråler som om intet er sket de sidste 100 år. Helt ligesom en af Morten Korchs film. Du kan i øvrigt finde en mindesten for Morten ved gadekæret.

Jeg har tit tænkt på, hvor mange små levende landsbyer i denne del af Odense, der mon er forsvundet - hvis ikke i virkeligheden - så i hvert fald i glemslen, på grund af motorvej og hobetal af praktiske erhvervsbyggerier, der skider i dine øjne. Jo, altså - det gør langt de fleste, selvom Kompans hovedsæde, du triller forbi på vejen gør et ærligt forsøg for at fortælle om en virksomhed, der leger lidt mere end de fleste.

Videre af Over Kæret og Over Hollufvej, til du kommer ud og køre på cykelstien langs med Ørbækvej (hvor der ligger en hellig kilde på modsatte side, hvis du mangler lidt ekstra kræfter). Så til venstre ad Tingkærvej, hvor landskabet er åbent, og husene ligger dryppet langs med vejen. Har du lyst til at slå et smut forbi Sanderumgaard romantiske have, så drej til venstre af Rødelågevej. Ellers fortsæt lige ud til Davinde landsby - eller Daffwinge - som er det lidt sejere oprindelige navn, som en form for blanding mellem en andelignende Disney-figur og tidlige computerspil. Her drejer du til højre af Davinde Bygade og med det samme triller forbi Bø-manden, som der står på et skilt. Ja, det kan vel ikke have stavet "køb-mand" en gang?

Og så står du - midt i ingenting - pludselig overfor en menneskeskabt naturperle, som følge af årtiers grusgraveri. Davinde Sø ligger på din højre side. Jeg mindes ind i mellem på, når jeg cykler den her vej, et interview med direktøren for grusgraveriet på disse kanter, som forklarede, at man jo kun startede grusgraveri, hvor der ikke var særlige naturkvaliteter. Og det forklarer meget godt den overraskende fornemmelse det er at køre gennem flade landsbrugsarealer uden noget at se på og så pludselig stå midt i et kæmpemæssigt grusgravsareal, der langsomt er ved at overgå fra kultur- til naturlandskab.

Du kan vende rundt og køre tilbage samme vej, når du har set, badet i eller kørt rundt om Davinde Sø, men det er i virkeligheden først her din tur starter. For området udgøres af massevis af små søer som kan udforskes helt som du selv lyster. Du kan også besøge Hudevad Smedjemuseum (altså, når det engang er åbent), der er lige dele landsbysmedje, kunstsmedje og radiatorfabrik - jamen, prøv'li'at'hør'her. Det er da genialt. Og hvad så med navnet Hudevad - er det ikke lidt sært? Jo, men endnu mere mærkeligt er det jo, når man hører, at navnet menes at stamme fra et sted, hvor man skulle huje efter folk i byen, som skulle fortælle, hvordan man bedst kommer over åen, som løber tæt ved byen. Vindinge Å, that is...

26 km. 110 højdemeter. Gennem noget af det mindst ophidsende mennesker kan skabe, til noget af det mest fantastiske.