URBAN LYDSKOVTUR En tur forbi LYDPORTs værk Konkylie 1, 2, 3 i Hollufgård Skulpturpark


URBAN LYDSKOVTUR
Udstilling | Mandag d. 19. okt. - Mandag d. 2. nov. 2020 | Hollufgårs Allé 26, Odense SØ | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Pil Lindgreen

Sted: Skulpturpark Hollufgård
Arrangør: LYDPORT

I perioder hvor jeg ikke kan sove, lytter jeg ligesom andre stressede bymennesker til meditiative loops af fjerne bølgeslag, silende regn eller rytmiske togvogne. Jeg er begyndt at blive lidt nervøs for, hvad det gør ved min hørelse. Mine øregange er ømme, når jeg vågner. Mine drømme er fulde af lyd. Jeg tager i skoven i dagslys for at opleve et nyt lydværk. Mere lyd.

 

Det er sværere at finde stilheden end man skulle tro. De tyske romantiske filosoffer og digtere kaldte følelsen Waldeinsamkeit ('skovensomhed’) - sublimt naturnærvær og selvforglemmelse i de tavse mørke skove. I en by af Odenses størrelse er der menneskeskabt lyd overalt og trafiklarm de fleste steder. Parkerne er ingen undtagelse. 

 

Forskning viser at høje støjniveauer kan føre til blodtryks- og hjerte-karsygdomme hos mennesker og hos dyr er støjforurening forbundet med fatalt forandrede jagt- og parringsmønstre. Permanent høretab er fælles for alle organismer. Menneskeskabte lyde forstyrrer især havdyrenes liv. Verden over er støj en livsstilssygdom, der særligt rammer byernes fattigste mennesker - stilhed er selvfølgelig et moderne luksusgode: https://www.theguardian.com/cities/2019/apr/25/cities-are-louder-than-ever-and-its-the-poor-who-suffer-most

 

I Hollufgård Skulpturpark er det den fynske motorvejs fire spor, der lægger massiv hvid trafikstøj under naturoplevelsen. Uanset hvor man færdes i skoven, så kværner bilernes vibrationer under fødderne og kastes frem og tilbage mellem træstammerne, mens man samler kastanjer eller kigger på fugle. Man kan næsten glemme lyden, fordi den er konstant. I det lydfelt har LYDPORT sat en lydinstallation op, som tilføjer endnu et lag menneskeskabt akustik til skovturen.

 

Det er tre store konkylier af kobber i skovbunden. Den ene skal du bare lægge dit øre til og høre en susen kastet tilbage, som fra en ægte konkylie i stor skala. Den anden er stum og lukket. Den tredje giver kun lyd fra sig, hvis du lægger din smartphone ned i den. Det kunne jeg ikke udløse, da min telefon er u-smart. Men jeg var godt tilfreds med oplevelsen alligevel - motorvejsstøjens virkning har aldrig stået tydeligere for mig.

 

LYDPORT er Mai Ane Pil Seidentopp og Morten Schmidt; en kunstnerduo, der arbejder grundigt med lyd. Jeg tror, de vil tilgive mig for min lydforureningsdigression som reaktion på deres værk. Tidligere på året gjorde de en fænomenal debut med en electro-opera med syntetiske soundscapes af plastikknitren, Macro Plastic. Mai Ane og Morten er begge uddannet fra Syddansk Musikkonservatorium i Elektronisk Musik og Lydkunst, og de virker stålsatte på kun at bidrage til den generelle kakofoni ved at kanalisere eksisterende menneskeskabt støj om til akustisk vellyd. En slags lydlig genbrugscyklus.

Der er alligevel ingen steder tilbage i verden, hvor man er helt fri af lydforurening. Og naturens lyde kan være kværnende nok i sig selv (Herzog). Hvis man vil opleve, hvad total stilhed vil sige, må man i stedet gå i laboratoriet, nærmere betegnet Building 87 i Microsofts forskningsenhed i Washington, stedet “hvor lyd går hen for at dø” og officielt det mest stille sted på jorden. Fraværet af lyd i det gennemisolerede rum er skabt af techvirksomheden for at kunne teste lydudstyr. Eller man kan besøge DTUs lyddøde rum i Århus. Også her falder alle lyde til jorden med det samme uden ekko, ingen efterklangstid overhovedet. Unaturligt. Uhyggeligt? Effekten på VICEs journalist, der rapporter derfra er at hun ‘bliver så bange som jeg aldrig har været før”. https://www.vice.com/en/article/yw3dyv/jeg-lukkede-mig-selv-inde-i-et-lyddoedt-rum-paa-dtu

LYD PORT vender tilbage til Hollufgård igen næste år, når de præsenterer SkulpturOdense’21 i Skulpturparken.

Link til begivenhed

Skrevet af Pil Lindgreen

Jeg er født her, og kan ikke skille byen fra mig selv. Jeg har været igennem alle faser af had, kærlighed og ligegyldighed. Som teenager gik jeg talløse, rastløse ture, som altid syntes at ende på ...




This Is Odense