Vildt vand, vores hjem Havhesten ved Munke Mose. Lad os mødes der!


Vildt vand, vores hjem
Byvandring | Mandag d. 17. maj. - Søndag d. 23. maj. 2021 | Ny Vestergade 19, 5000 Odense | Pris: 0 Kr. | Skrevet af: Elena Stanciu

Sted: Havhesten
Arrangør: Dig selv

I denne uge har jeg valgt at reflektere over fænomenet vand og anbefale et par (både nye som gamle) perspektiver på hvordan vi kan engagere os med steder, der rummer vand. Som det hedder i kurateringsvinklen til det danske bidrag til Arkitekturbiennalen i Venedig 2021: ” vand forbinder os over jordkloden og gennem generationer” – og, kunne man så tilføje, gennem den lille by her, vi kalder vores hjem.

Indrømmet - Odense er ikke de oprørte vandes by. Vi er relativt langt fra åbent vand og dets lunefulde temperament og vores floder er ret rolige, faste strømme der er ikke ude efter ballade. Kunstige springvand er der dog rigeligt af i det offentlige rum; de strækker sig fra pladsen ved Grønnegades over Asylgade-springvandets mere abstrakte og rå æstetik til narrative opstillinger som Havhesten i Munke Mose.

Den vilde hest, der blev installeret i 1939, erstattede et tidligere springvand og ændrede dramatisk temperamentet og den æstetiske kvalitet i dette hjørne af vand.

Filosofgangen set fra Munke Mose. ca. 1915-1920. http://image.service.museum.odense.dk/43047

Hvad er der ellers at sige om dette ikoniske vanddyr? Det er klart at vi i byen alle er forbundne for så vidt at vi har brugt Havhesten som et mødested på et eller andet tidspunkt i vores liv. For det er i sandhed et oplagt mødested. Skulpturen er opstillet i en transformativ, sansemæssigt intens, spatial kontekst – en bro over en dam der vrider sig i en ellers fredfyldt flod; trafikstøj på den ene side; beroligende natur på den anden; betontrapper der tillader en delvis nedstigning til denne scene og nærmest synes revet ud af en bog.

For inspirationen til denne figur (der er skabt af Hugo Liisberg) kommer fra et digt af H.C. Andersen, "Agnetes Vuggevise", der igen er inspireret af en skandinavisk middelalderballade, "Agnete og Havanden". Balladen fortæller historien om Agnete, der forføres af en havmand; hun slutter sig til ham under vandet og føder ham mange børn. Agnete vender tilbage en dag og går i kirke. Her får historien flere forskellige slutninger – nogle versioner beretter om Agnetes møde med hendes mor, efterfulgt af en beslutning om at blive på land og opgive havmanden og børnene. Ifølge andre vender hun tilbage sit liv under vandet.

Det lyder alt sammen meget bekendt og mange kunstnere har igennem tiden fundet inspiration i historien om den forladte havmand. Hvis man har set Guillermo del Toros film The Shape of Water, må man uvægerligt føle at Agnete skal have hendes fortjeneste for hendes genvordigheder. Det, der gør del Toros film uhyggelig (og smuk) er dens element af overgangsfase – eksistensen fastholdt i en tilstand af hverken-eller. Hverken vand eller land, hest eller havmand. Det kan være uhyggeligt og ikke-hjemligt, men for os, der er vant til daglige møder med Havhesten i Munke Mose er det så hjemligt som det kan blive.

Link til begivenhed

Skrevet af Elena Stanciu

Elena has an MA in American Studies from SDU, and currently works as Features Editor for arts and culture publication PETRIe. She is interested in visual culture and contemporary art, design an...