18Frames - de fynske film 10 år med fynske filmtalenter


18Frames - de fynske film
Film | Onsdag d. 1. sep. 2021 | Brandts Passage 39, Odense C | Pris: 0 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Anders Skovgaard

Sted: Cafe biografen
Arrangør: Odense International Film Festival

Ikke mange ved det, men Fyn har faktisk sin egen alternative filmskole – i mange placeret ved foden af de sydfynske bakker i Faaborg, men nu hjemboende på Kulturmaskinen i Odense: 18frames.

I anledning af at filmskolen fylder 10 år viser de en række film fra gemmerne i samarbejde med OFF. Siden uddannelsen startede, har jeg forsøgt at følge lidt med i de film, som er kommet dernede fra og har været heldig at se en del gennem årene. Som sådanne elevfilm skal være, så varierer de selvfølgelig meget i form og indhold, genrer og niveau af eksperimenter. Og det er virkelig imponerende. Der er en del rigtig dygtige filmkunstnere, der er kommet ud derfra gennem årene, hvoraf flere har formået at komme ind på Den Danske Filmskole og/eller skabt flotte karrierer i branchen efterfølgende.

Jeg husker bl.a. premieren på ”Trekanter af lykke”, som er helt tilbage fra årgang 2 og som de også viser ved denne jubilæumsvisning. Derudover viser de også ”Mod resten af verden”, som blev nomineret til Ekko awards i 2018 i kategorierne Shortlist prisen og publikumsprisen.

18Frames er en uafhængig filmuddannelse med 18 medlemmer pr. årgang fordelt på seks faglinjer – instruktør, fotograf, manuskript, producer, klipper, tonemester. Uddannelsen varer 2 år og 6. mdr. 18Frames er drevet af medlemmerne, altså eleverne, som selv tilrettelægger deres uddannelse. Dvs. de selv hyrer undervisere ind fra branchen til foredrag og workshops, samt driver foreningen med finansiering fra Film Fyn og fonde.

Link til begivenhed

Skrevet af Anders Skovgaard

For mig er Odense et forsøg. En åben by, hvor jeg kan skabe mig selv ind i. En mulighed for at gøre noget tingene på en anden måde. Eller det er det hvert fald blevet. Personlig tiltrækkes jeg af f...




This Is Odense