Doven Dannelse: Piketty og Zuboff En fortælling om tech-giganter, der kan styre vores tanker og koncentrationen af rigdom - ikke hos de dygtige, men hos de rige.


Doven Dannelse: Piketty og Zuboff
Foredrag/debat | Onsdag d. 8. sep. 2021 | Farvergården 7, Odense C | Pris: 60 Kr. | Køb billet her | Skrevet af: Bo Jessen

Sted: Kulturmaskinen
Arrangør: Kulturmaskinen

Foredragsholder Kristoffer Steengaard fortæller om ældre og nyere filosofiske værker, du bør kende. Du behøver ikke at have læst dem (i dette tilfælde omkring 1.800 sider til sammen), for at kunne være med. En nem adgang til svar på nogle af tidens store spørgsmål.

Onsdag tager han hul på to nyere forfattere, som har gjort kapitalismebegrebet moderne for alle politikere og samfundsdebattører, der har evnerne til at dykke dybere end overskrifter.

Først den franske superstjerne og økonom, Thomas Piketty, der med en enorm historisk analyse af verdensøkonomien viser, at den bedste måde at blive rig på, er at være rig og ikke ved at være dygtig eller foretagsom. Det er koncentrationen af penge, der i stadig stigende grad fører til koncentrationen af flere penge og der er ikke nogen naturkraft, der fører til at det kommer os alle til gode. Stor ulighed er nemlig ikke vækstskabende og er samtidig en trussel mod demokratiet, i følge Piketty.

I sin nyeste bog Kapital og Ideologi bygger han oven på den tese til at undersøge hvad det er for ideologier, der retfærdiggør ulighed, og derpå tilbyde sine ideer på løsninger, der involverer et radikalt deltagerdemokrati.

For det andet Shoshana Zuboff, der med sin bog Overvågningskapitalismens tidsalder (ironisk nok en af Obamas yndlingsbøger - Obama, der var den første præsidentkandidat til at bruge googles big data til at vinde valget i 2008), viser hvordan techgiganterne har kuppet kapitalismen og dermed i dag er en stor trussel mod demokratiet, fordi de ligger inde med al viden om os, har magten til at bestemme hvad vi gør og endda kan få os til at opføre os mere konfrontatorisk gennem algoritmernes magt.

For 10-15 år siden var ejerne af Google, Facebook og tilsvarende superstjerner - genier og skabere, der kunne sætte datapunkter sammen på måder, der kunne fange terroristerne, udbrede viden til nye hjørner af kloden og redde demokratiet. Siden er de havnet som både Biden, Trump, Vestager og Mette Frederiksens fjender, skønt de alle selv lever af dem.

Efter finanskrisen fortsatte verdensøkonomien stort set som tidligere, fordi der ikke var tilstrækkeligt med nye ideer til at finde andre veje. De nye ideer er her i dag bl.a. fra Piketty og Zuboff, og beviset på at de to forfattere har skabt noget særligt, er det faktum, at de har påvirket hele det politiske spektrum. Alle fra revolutionære venstreorienterede over både centrum-venstre og centrum-højre regeringer, demokrater og republikanere til de mest frimarkedsdoktrinære globalister hos Verdensbanken og den Internationale Valutafond taler om hvordan uligheden og techgiganterne håndteres.

Lyt som optakt til arrangementet til Rune Lykkebergs spændende samtaler med Piketty: https://open.spotify.com/episode/4b9ewjOzv0KjZj4XKNon52?si=v64ZNqJQSui5GkkYOCAuBg&dl_branch=1 og Zuboff: https://open.spotify.com/episode/2WzJ5lL7LoddZSegQq9Sxn?si=yVrF8sfzSxO6X46DPXhboQ&dl_branch=1

Link til begivenhed

Skrevet af Bo Jessen

Odense er et had-kærlighedsforhold. Det er byen som betyder meget for mig, men som jeg kun kan bo i hvis jeg lægger mine kræfter i at forandre den. Jeg føler et ansvar for hver halvfyldte koncert o...




This Is Odense