En klædefabrik blev i midtfirserne genfødt som kunsthal i Odense. Moderne visuel kultur erstattede væveri og farverkedler i de højloftede rum, og i dag viser Brandts samtidskunst i den slags rå rammer, som nybyggeri kun kan drømme vådt om. Efter Kunstakademiets exit har Brandts nu koloniseret alle etager med store ambitioner og fortællinger om en mulig fremtid, hvor Odense kan tage imod større kunstudstillinger og give dem den plads, de fortjener. Kun mediehistorisk museum har (lidt) endnu hjemme i det femetagers industrividunder.

Brandts er en kulturmastodont, der stadig sætter tonen for hele det gamle fabriksområde i Latinerkvarteret, men siden relanceringen i 2014 med nyt logo og en ny, ligefrem indholdslinje har museet stort set forvist soloudstillingerne og selv specialiseret sig i stort anlagte tema-shows, der taler til folkedybets maver, hjerter og egoer. I første omgang blev samtidskunsten fortrængt til lillesøster Brandts 13, men med endnu en konceptstramning er Brandts 13 nu også fortid.

Hvorvidt udstilling af tatoveringer, selfies og Disney skal forstås som eksperimentel, postmoderne provo eller snarere kæler for livsstilsmesse-segmentet står stadig til diskussion. For os er det sigende, at det tidligere gode udvalg af kunstbøger i boghandlen i dag næsten er forsvundet til fordel for hyldemeter med briller, tørklæder og kandinsky-puder. Et kunstmuseums boghandel er første møde med gæsten - en mulighed for at vise, man har noget at fortælle, og at man tager sig selv og sine gæster alvorligt.

Men det må trods alt ses som et sundhedstegn for kunsten, at museet fortsat kan pisse folk af. For de mere traditionelt indstillede museumsgæster er der også en fast udstilling med højdepunkter i dansk malerkunst, som faktisk har fundet sig smukt til rette i tilbygningen, inklusiv en hjerteskærende god og mørk Hammershøi, som man med fordel kan besøge hver eneste gang, man kigger forbi til en særudstilling.

Husk også altid at komme til de åbne receptioner, hvor der godt nok er for mange mennesker til, at man kan se, hvad der hænger på væggene, men til gengæld har man lejlighed til at hænge ud med gud og hvermand på museets udendørs svalegang med receptionssnacks i hånden og nyde synet af Amfipladsen i al dens oplyste dejlighed.

I dag er det en selvfølge for de fleste, at dyre lærreder hører hjemme i industrielle byrum, men Fyns største kunstmuseum var ved sin grundlæggelse en international mønsterbryder med sin genanvendelse af tomme fabrikskomplekser til kulturformål og blev belønnet for indsatsen med en European Museum of the Year Award i 1988, som det første museum i Norden. En kvalitet, man ofte tager for givet, men som der stadig er grund til at hylde for fremsynet omdannelse af fortidens bygningsarv. Lad os håbe, at museet bliver ved med at stræbe efter at ligge i museumformidlingens forfront, og ikke forfalder til nemme valg.

• Man: -
• Tir - Ons: 10.00 - 17.00
• Tor: 10.00 - 21.00
• Fre - Søn: 10.00 - 17.00

Du har ikke været i Ny Odense, før du har vovet dig ned på havnen. Havnen har - udover at være et generelt fedt sted - en række af Odenses vigtige attraktioner. Et af dem er uden tvivl Nordatlantisk Hus. Udefra ser det farligt sejt ud, og indeni har de en ret fantastisk restaurant, hvor man kan få et stykke med rigsfællesskab for rimelige penge.

Huset blev til som et samarbejde mellem Det Grønlandske Hus og Odense Kommune og rummer blandt andet studieboliger til de nordatlantiske borgere i Odense. Det geniale ved stedet er, udover den flotte arkitektur og den smukke beliggenhed ved Odense Havn, den helt særlige restaurant i stueetagen hvor der serveres specialiteter fra Grønland og Færøerne, der perfekt rammer den nordiske gastrotrend. Noma er det nok ikke, men det smager godt og er til ganske overkommelige priser.

Spis overdådig brunch med fabelagtig hjemmelavet Nutella og udsigt over vandet - i restauranten, på den fine terrasse, eller nu endda som take away. Grå klipper og lysende isbjerge har inspireret udformningen af denne perle på havnen, og i himlen over dig flyver isblå fugle af glas.

Udover restauranten byder huset også på koncerter og udstillinger med tilknytning til det nordatlantiske. Butikkens åbningstider: Torsdag kl. 13.00 - 18.00, Fredag kl. 13.00 - 18.00, Lørdag kl. 11.00 - 14.00.

• Man - Fre: 11.30 - 23.30
• Lør: 10.00 - 23.30
• Søn: 11.30 - 16.00

Fyn er Danmarks Provence. Landets bedste fødevarer har altid groet i den fynske jord, og i denne fynsk-franske smeltedigel får du serveret det bedste fra begge verdener, drejet af klassiske, franske håndværksgreb.

Gastroteket er nordisk interiør og fransk-fynske retter: Charcuteri, simreretter, nose-to-tail-svin, lokale grøntsager og vinsmagninger serveret i lyse, velgjorte lokaler. Mestendels økologisk. Og så selvfølgelig alle de pålægsdelikatesser og kølekødvarer, du kan drømme med hjem i køkkenet eller ud i en af byens parker. Og som du altid kan få lov at smage, inden du får skåret og pakket.

Gastroteket ligger i en gade med økobager, møbelbiks, chokoladeri og en fortryllende damecafe som den naturligste, lyonesiske delikatesseforretning og restaurant i al sin afdæmpede elegance og enkelhed.

Hvis det gør nogen forskel for dit besøg, så er det udelukkende positivt, for på Gastroteket er serveringen lige så uformel, som kvaliteten er høj.

• Man: -
• Tir - Fre: 11:30 - 21:30
• Lør: 10:00 - 21:30
• Søn: -

En vaskeægte usorteret gen'er, som de så ud før verden gik af lave. På landet har man marskandiserlader med bras i stakke, som ingen andre end de mest ihærdige orker at gennemgå, mens byerne hænger på kun alt for overskuelige genbrugsbutikker med rækker af kunststof-pantsuits i Merkelstil og kaffestel tapet sammen i sæt, og så de der kuraterende luksuskrejlere, der sætter nye prisskilte på, når kobber og teak kommer på mode.

Men heldigvis findes også Svalernes Genbrug med den perfekte legering af skrammel og guld; en lykkelig blanding af det bedste fra begge verdener. Foreningen har et særligt øje for at dyrke gode, uopdagede steder; den gamle lagerhal på Ørstedsgade, hvor de har haft hjemme siden 2015, er i hvert fald på sin egen måde lige så dejlig som fabriksbygningen i baggården på Vindegade var det.

Ulandsforeningen Svalerne er klunsere af et godt hjerte og af den gamle skole. På væggene er stencileret slogans som både i stil og sentiment får en til at tro, at de har ligget her siden 1970erne. Overskuddet går stadig til hjælpeorganisationer i Indien og Bangladesh. Har man tid nok, finder man det, man (ikke vidste, man) ledte efter bag brødmaskiner, lysekroner, legetøjsindianere og tv-møbler.

Svage sjæle som undertegnede kan også nemt ende i en situation, hvor man cykler et helt sæt havemøbler hjem over skulderen, selvom man hverken har en have eller på anden måde brug for dem; bare fordi de stod i gården og lokkede med deres bolsjestriber til ingen penge.

Samler du en god bunke, får du sølvskeerne med uden ekstra omkostning, og der er næsten altid skærekage og kaffe på termoen.

Byens bedste pulterkammer har åbent to gange om ugen, og du skal komme tidligt, så du har tid til at snuse.

• Man - Tir: -
• Ons: 15.00 - 18.00
• Tor - Fre: -
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: -

I Odenses "gallerigade" Ny Vestergade ligger et lille galleri. Det er hyggeligt - og lidt sært og storbyagtigt - og lige midt i Odense.

Stedet drives af kunstneren Christina James Nielsen, og mens man går omkring og nyder den aktuelle udstilling, kan man få sig et smugkig ind i den kunstneriske proces. Ud over at rumme gallerilokaler dobler The Studio Gallery nemlig som atelier. Christina James Nielsen arbejder med skitser omsat i metaltråd, og som gæst i galleriet har man mulighed for at kigge kunstneren over skulderen.

Galleriet har små, skiftende temaudstillinger, som This Is Odense flere gange har anbefalet: Small Wonders, On Wings og Vinterstemning.

Forelsker man sig hovedkulds i et af værkerne, kan det anbefales, at man besøger galleriets månedlige auktion, som altid annonceres i forvejen på galleriets hjemmeside.

• Man: -
• Tir - Tor: 10.00 - 16.00
• Fre: 12.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: -

En lille, intim forretning, et stort udvalg af vinyler på tværs af genrer - både nye og brugte - og svar på alle dine spørgsmål. Det gør RecordPusher til en af de bedste pladeforretninger i Danmark.

Efter mange år i brorens kultbutik, Moby Disc, åbnede Bo i 2011 RecordPusher.com og debuterede tre år senere med den fysiske butik i Overgade. Indimellem i (bitter) konkurrence med brormand, der i 2015 genåbnede Moby Disc et langt stenkast væk.

Jeg har besøgt vinylforretninger i alverdens storbyer og ved derfor, hvad jeg forbinder med den rigtige vinyloplevelse: At købe lyd på vinyl skal være en helstøbt oplevelse med plads til at føle, mærke og lytte sig frem. At være helt til stede, tage sin tid og have overskud til at lære noget nyt.

Lige netop dét kan du hos RecordPusher. Efter indlemmelsen af nabolokalet har RecordPusher fået en lille lounge, hvor du kan få kaffe, øl, vin og bobler. Der er altid lyd på højtalerne, og hvis du er heldig, kan du få lov at streame fra tablet inden køb (spørg ved disken). Du kan nævne en genre og få en anbefaling, du ikke havde ventet, og så er der, vigtigst af alt, altid nye plader i reolerne.

Her er særligt fokus på nyudgivelser og et bredt genremæssigt udvalg med en overvægt af indie. Bo er altid god til at have koncert- og festival-aktuelle kunstnere på lager, så det er også en oplagt mulighed for at lytte op på en kommende koncertoplevelse.

Kig forbi til en nærværende vinyloplevelse i en af Danmarks mest velassorterede, uafhængige pladeforretninger. Tag plads i vinduet, eller på bænken foran butikken og følg med i livet på Overgaden.

Der er altid åbent den første søndag i hver måned også fra kl. 11-15.

• Man - Tor: 09.00 - 17.30
• Fre: 09.00 - 19.00
• Lør: 09.00 - 16.00
• Søn: -

Jeg har altid haft bøgerne med mig, og da jeg i sin tid flyttede til Odense for at starte på uni, blev bogantikvariatet på Klaregade mit faste holdepunkt, min oase i virkelighedens ørken. Odense er en studieby, og der burde derfor være en hel del, som kunne have glæde af denne lille delikatessehandel, men jeg har sjældent mødt andre på mine ture derinde, selvom jeg kommer ofte. Det er mærkeligt, for priserne er egentlig fair nok, bøgerne ofte i god stand, og der et ok flow af nye (gamle) bøger.

Stedet er ikke vanvittigt stort, men der er en helvedes masse bøger og en så skønt duftende atmosfære, som kun gamle bøger kan give. De har især nogle rigtig fine reoler med filosofi, historie, antropologi osv. En ok afdeling med danske klassikere og et fint udvalg af engelsksprogede hovedværker. Bøgerne er kategoriseret efter land eller emne, og der er ofte et pænt udvalg over hele linjen. Det eneste, der altid har irriteret mig, er, at de ikke har et særlig godt udvalg af fransk litteratur.

Dog er det næsten det eneste sted i byen, man kan købe digte og dramaer efterhånden, så det er virkelig dejligt. Ejerne er virkelig søde og ved præcist, hvad der gemmer sig i bogstakkene, så man skal bare spørge, når man efter et par timer har vandret sig træt i labyrinten.

• Man - Fre: 12.00 - 17.30
• Lør: 11.00 - 14.00
• Søn: -

Moby Disc er en gammel og hæderkronet butik, hvor jeg har tilbragt mange timer enten med et sæt høretelefoner eller i snak med de dedikerede og superprofessionelle ekspedienter. Jeg under dem derfor gerne, at This Is Odenses læsere kigger forbi og genfinder den hygge, der var før Spotify, Facebook og YouTube gjorde musikfælleskabet både mere krops- og kønsløst.

Jeg har i årevis fortalt vidt og bredt, at den dag Moby Disc ikke eksisterer længere, flytter jeg fra Odense. Men først et tilbageblik, som I ikke må fortælle noget om til min søde kæreste:

”Endnu en nat på værtshus”, som Larsen synger, og tilmed det mest skumle i hele Odense. Ferndale, blandt venner Vandalen, på Vesterbro, der for nylig har dannet ramme om et mord. Men ud gennem de tætte cigaret- og spirituståger træder en ung, rødhåret pige med de smukkeste smaragdøjne, jeg bilder mig ind nogensinde at have set. Og hun er tilmed fan af The Doors, og hende yndlingsroman er ”Catcher in the Rye”. Hvad mere skal jeg sige … nok ikke så meget. KLIP. Det er blevet højlys dag, og vi tager afsked i det nådesløse dagslys ude på fortovet. Og selv om hun er fra Aarhus, siger jeg kækt: ”Vi ses!”, og hun svarer: ”Måske …” Men der er ikke mere at komme efter, for Den rare Nordmand og jeg skal videre i byen, et par numre længere ned ad rabalderstrædet, for at crashe den nyåbnede Moby Disc!

Per Ellegaard Pedersen, ejeren af second hand-pladebutikken, var Den rare Nordmands underbo. Og allerede inden Per blev butiksejer, var han den lykkelige ejer af et par tusinde LP’er i sin lejlighed, som derfor fungerede som en art slikbutik for os. Vi lånte bl.a. plader af mesterlige Warren Zevon, mens jeg kan prale med at have introduceret My Bloody Valentine. Downstairs mødte vi også vennerne, var til Iggy Pop-koncert i København allesammen, men vi var just kids og holdt os på behørig afstand, lidt kyste over tilintetgørende replikker om vores lousy musiksmag (sådan er jeg da aldrig blevet, vel?!). Per, han var og er imidlertid en flinker fyr. Som fattig student fik jeg altid fuld valuta for mine gamle skodplader, ligesom jeg fik adgang til drypstenshulen af en kælder, hvor de virkelige rariteter var at finde.

Senere rykkede shoppen til Skt. Knuds Kirkestræde og blev noget mere fancy. Jeg tror næsten, jeg nåede at lære alle medarbejderne at kende her. Specielt husker jeg Lillian som den musikalske muse, der forstod sig på at sælge nymodens musik, mens Martin med en uendelig træt mine stemplede mine potentielle køb som ”MAINSTREAM”, hvorpå jeg skyndsomst lagde dem tilbage og skamfuldt forlod forretningen. Jo, High Fidelity-ånden bestod. Også da Moby Disc for et par år siden flyttede til Nørregade. Til åbningen stod AC/DC-klonerne AD/HD for musikken. Det gjorde de også, da butikken lukkede igen. 

Men det var kun for en kort stund. Moby Disc fortsatte som netbutik og genopstod i vinteren 2015 på Skt. Knuds Kirkestræde.

Nu ligger den der, veloplyst og badet i vellyd og gode råd om musik.

• Man - Tor: 10.00 - 17.30
• Fre: 10.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 15.00
• Søn: -

”The old world may be dead .. but .. I still love the old world” (The Modern Lovers: “Old World”)

Til nytår bragte This is Odense et longread om den utrolige udvikling, Odense undergår i disse år. Jeg hælder ikke en dråbe maliciøs malurt i bægeret med denne anbefaling, men lidt godmodigt drilleri er dog møntet mod medskribenten, der præsenterede den ultimative straf for os i TIO, nemlig at skulle skrive om Tarup Center! Nogle gange er jeg nemlig, for nu at bruge det nye buzzword, ved at kvæles i lækkerhed. For at give hipster-city-slickerne lidt luftforandring har jeg før ført dem til Odense SV, Odense SØ og Odense NØ, ja sågar Vollsmose, men Nordvestkvarteret har altid været det sted, hvor jeg – og det er altså ikke noget, jeg finder på – for vild i mine drømme. Lige indtil den dag, mareridtet materialiserede sig, da jeg og den gamle flamme cyklede forvildet rundt mellem de klonede Koch-huse for at finde Galschiøts værksted, hvilket så på det nærmeste blev skilsmisseårsagen. Ellers havde jeg stort set kun været i Jernalderbyen, og den er der jo så al mulig grund til at riste en rune over, men det må blive en anden god gang. Og dog vil jeg føre jer lysår tilbage:   

Jeg er så gammel, at jeg har oplevet, da det danske landbrugssamfund fik nådestødet med Kommunalreformen i 1970 og EF-medlemskabet i '72. Nu vil jeg nødig lyde, som Ole-sad-på-en-knold-og-sk.., øh sang, men noget af det allerførste, jeg kan huske, er, at jeg drog til verdens ende i den målt med børneøjne enorme præstegårdshave og skuede ud over den eng, hvor der tidligere gik får rundt og græssede, men hvor ”Hyrdevang” nu skød op med raketfart. Dermed ændrede den lille landsby, jeg kommer fra, totalt karakter. Senere har jeg erfaret fra min far, der førte kirkebogen, at der ikke var én eneste af nytilkommerne, bortset fra degnen og ham selv, som havde rødder andetsteds end i lokalmiljøet, men der var alligevel tale om en ny mennesketype. Parcelhusfolket. Mange tog bilen på arbejde i den nærliggende købstad og handlede også der. De skal have skylden for alverdens ulykker, men der gik ikke mange år, før en by på ungefähr 500 indbyggere med købmand, brugsbutik, slagter, brødudsalg og endda slikbutik, var forvandlet til en spøgelsesby, hvor der stort set kun var en bank(bus) tilbage.

Nu tror De nok, kære læser, at jeg er gået i det morten korchske mood. Men nej, den æra betragter jeg, jf. Jernalderbyen, som en saga blot. Faktisk går mine varme følelser til det første kontante tegn på et samfund i opbrud: Det store, stygge forstadssupermarked med et cafeteria, hvor man kunne få en dejlig klam, ikke altid helt optøet burger, med sovs – og derfra  til Tarup Center, Odenses ældste indkøbscenter, hvor jeg synker ned i en tidslomme på Café Spisehuset, der byder på en herrregårdsbøf med ærter, og en Center Pub, hvor man må ryge, og så i øvrigt en fed feel good-stemning. Det er imidlertid en uddøende kultur, ligesom den glatte, kolde tid, der fulgte: Pt. er et sekscifret antal CD’er og DVD’er på brandudsalg: ”Alt skal væk”. Hvor vil jeg dog elske at opleve dette forstadsmøde mellem verden af i går og verden af i morgen. Virkelig? Ja!

“Well, listen .. and share the modern world with me” (The Modern Lovers: “Modern World”)

• Man - Ons: 10:00 - 18:00
• Tor - Fre: 10:00 - 19:00
• Lør: 10:00 - 16:00
• Søn: -

Brændenældeboller, rosmarinbrød, rundstykker, der faktisk mætter og rigtige rugbrød. Demeter-juice og gårdmælk i køleskabet og minirundstykker til den 3-åriges lille, fedtede hånd, altid stukket ud on the house. Alt er bagt på surdej og med råvarerne totalt i orden. Totalt. Jeg mener - når cremen på din spandauer er proppet med ægte vaniljekorn, så ved du, at det her er folk, der mener det.

Du skal gå forbi - ikke ind i, men forbi - de andre bageres afvitaminiserede Guldbagerhvede-bake-off og i stedet gå de ekstra minutter hen i Nørregade, hvor bagværket har kim i kerne. Her finder et oprør sted. Et oprør mod et Europa, som har udpint sit mel, og dermed sit brød: I jagten på melets bagetekniske kvaliteter - hæv!hæv!hæv! - har man udrenset dets smag og vitaminer så hårdt, at kontinentets befolkninger langsomt sygner hen.

Og hvor andre bagere bruger ufine metoder og skruer max. op på de nemme parametre, fedt & sukker, og efterlader dig med en mærkværdig belægning i ganen efter endt indtagelse af kanelsneglen, så er en kanelsnegl fra Det Gode Brød lækker, fordi råvarekvaliteten slår så markant igennem - på deres mel (friskkværnet, økologisk, biodynamisk), deres kanel, deres sukker og deres smør - som ikke er margarine! 

Men et tip er nødvendigt for at undgå ærgrelse: For modsat andre bagere, der vil have hylderne helt fulde til dig, når du vælter ind ad døren 2 minutter inden lukketid, så bliver der i denne bager faktisk udsolgt hen mod luk. Så hvis du har sat dig op efter lige præcis din københavnerbirkes eller brændenældebollen (som er fantastisk), så må du afsted lidt før. 

Har man mødt den lille familie, der driver det lille bageri, så er man ikke i tvivl om, at grunden til, de forstår, hvad Det Gode Brød er, er, at de også har tænkt lidt over, hvad Det Gode Liv er. 

En på alle måder velsmagende modstandsbevægelse, som får de bedste anbefalinger herfra.

• Man: -
• Tir - Tor: 07.00 - 16.00
• Fre: 07.00 - 18.00
• Lør: 07.00 - 14.00
• Søn: -

Bruno Jensen er en godmodig, jysk lokomotivfører i pæn cardigan, med en italiensk vinforretning i Odense. Det er lige så hyggeligt, som det lyder, og skjult for alle andre end de indviede.

I snart to årtier har han drevet Vinotek a Fynnis fra adressen i Klostergade, og i snart to årtier har han introduceret sine kunder til særlige italienske vine, lavet på både mere og mindre kendte druer og ofte fra mindre producenter.

Og det med introduktionen er faktisk en ret stor del af oplevelsen hos vinoteket, for Bruno minder mest af alt om den gode sidekammerat til en jysk familiefødselsdag. Historierne flyder i en lind strøm, og kun sjældent tager det mindre end en halv time at købe et par flasker vin.

Men tag ikke fejl, for Bruno kender sine vine, som han selv importerer, og sine producenter, som han importerer fra, og der er aldeles kyndig indføring i det italienske vinrige for den utrænede.

Der er altid mulighed for at smage, inden du køber, og ofte er der temasmagninger og gode tilbud i baglokalet, særligt for medlemmer af den gratis vinklub. Følg med på Facebook, og tilmeld dig klub og nyhedsmail på hjemmesiden, så er du altid opdateret.

• Man - Tir: -
• Ons - Fre: 14.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 15.00
• Søn: -

Contemporary, mainline og street. Dr. Adams er din uafhængige fashionpusher, hvis du er til APC, AMI, Maison Margiela, Common Projects, Henrik Vibskov, Paul Smith eller det der er mere street.

Beliggende i ældgamle Pogestræde har den hyggelige forretning udviklet sig meget siden åbningen i midten af 90'erne og er nu Odenses ubestridte hovedleverandør af kluns til modehungrende bymennesker.

Sæsonens varer håndplukkes af butikkens to indehavere, og det er altid et godt udgangspunkt for et skarpt koncept, selvom udvælgelsen og ambitionerne stadig kan blive endnu skarpere.

Dr. Adams arrangerer også intime baggårdsfester efter butikkens kunder i de lyse sommeraftener - følg med på deres sociale profiler.

• Man - Fre: 10.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 16.00
• Søn: -

Skibhus er Odenses gamle arbejderkvarter – engang råt, tilsodet og fuld af maskin- og havnearbejdere, nu med stigende huslejer og mere rødvin end bajer og bløde løg. For nutidens odenseanere kan det være svært at forestille sig, at det kun var med byrådets allerstørste modvilje, at arbejderbydelen blev indlemmet i Odense i 1932, fordi det ikke huede det konservative flertal at få ukrudt og fattigfolk (og deres uvelkomne socialdemokratiske stemmetendenser) indenfor bygrænsen. Det er passende nok her i dissensens arnested, at Oktober Bogbutik lever ufortrødent videre, som skrev vi stadig 1848 eller 1917 eller 1968; en rød-som-Maos-lille plet på et stadig mere blåt og sort bykort.

Skiltet er håndmalet, og logoet er træsnit med solidariske arbejdere arm-i-arm. Og hvis man går forbi og tænker, at det ser da lidt sekterisk ud, har man delvist ret. Bogbutikken er nemlig en fysisk manifestation af Oktoberbevægelsen – ikke så meget en politisk som en kritisk vækkelsesbevægelse, der rummer både bogbutikkerne i Odense, Århus og København, et forlag, en net-TV kanal, en facebookside, gratis daglige netaviser og månedsblade. Oktober er desuden tilknyttet Kommunistisk Politik, der forvirrende nok ikke er et politisk parti, men derimod en sammenslutning, der bedriver noget, der vist bedst kan beskrives som folkelig medieaktivisme.

Men Oktober Bogbutik er også noget så simpelt og sjældent dejligt som en specialboghandel, der tager boghandlens historiske rolle som socialt, intellektuelt og politisk mødested alvorligt. Mellem reolerne med rød fag- og skønlitteratur står en printer og kopimaskine, så der kan laves flyveblade, og der er en åben dør og et par trin op til et baglokale med et mødebord. Gipsbuster af Lenin og Marx holder øje. Man kan købe partisanertørklæder (”Fremstillet i Palæstina”) og plakater med nej-til-atomkraft/kampfly/forurening af vores drikkevand.

I virkeligheden er butikkens eneste sande pendant i (det efterhånden sørgeligt bogbutikfatttige) Odense Kristent Bogcenter i Søndergade, som på samme ret overraskende måde holder stand mod tidernes henrullen og år efter år har sin smalle dør åben for de indviede og de nysgerrige/mulige konvertitter.

Selv hvis man føler en vis lettelse ved at mærke, at parolerne er stivnet i venstrefløjens mund og betragter kommunismen som et historisk kuriosum, må man glæde sig over, at historien ikke forsvinder så let, selv nu hvor Skibhus’ overflod af slagtere, bagere, købmænd og snottede rabarberbørn med hinkesten på hvert hjørne er afløst af studielejligheder, caféburgere, billige klipninger og døgnåbne slikbutikker, og, i stadig højere grad, velhavende børnefamilier med have og gåafstand til havnens løfter om fremtidens Odense.

• Man: 13.00 - 17.00
• Tir: -
• Ons: 13.00 - 17.00
• Tor: -
• Fre: 13.00 - 17.00
• Lør - Søn: -

I Nørregade ligger Odense Chokoladehus sådan lidt uanseligt hen uden prangende skiltning, men når man træder over dørtærsklen, er det ind i en velduftende verden af sprød-bløde macarons i alle regnbuens farver pakket i smukke æsker, fyldte chokolader og overdådige desserter.

Mit liv er aldrig helt blevet det samme, siden jeg satte tænderne i en lille tærte på en bund af mandelmel med kølig sød-syrlig creme af citron og hvid chokolade. Det er en utrolig lille skabning.

Chokoladehuset er ikke en chokolade-fabrik med samlebåndsvarer, men et chokolade-værksted, hvor herlighederne håndlaves nysgerrigt og dygtigt af Tine og Thormar, som både er stedets ejere, konditorer og chocolatiers. Det er ikke stedet, du køber nougat med nougat på, eller hvor fornyelse og eksperimenteren består i at drysse lakridspulver på det hele og nikke tilfreds. Her bruges brændt karamel, rosenpeber og balsamico som uventede, men velkomne smagsnuancer.

Hvis man er chokolade-entusiast tilbyder Chokoladehuset også en række workshops og foredrag i chokoladeværkstedet, hvor du for eksempel kan lære at komme omkring det gammelkendte i-landsproblem: chokolade går dårligt i spænd med sprut, som ikke selv smager af sirup. Usandt, siger Tine og Thormar. Her kan du knække koden på, hvilken whisky, rom, snaps og øl du med fordel kan indtage til din chokolade.

Det er også altid godt at have et lødigt chokolade-arrangement i ærmet, skulle man befinde sig i polterabends-planlægnings-flokke, og stemningen hælder mod udklædning i offentlige rum.
Tjek den fulde arrangement-liste her og følg chokoladehuset på facebook.

• Man: -
• Tir - Fre: 10:00 - 17:00
• Lør: 10:00 - 13:30
• Søn: -

Byens tankstop no.1 for øko-alting:
Uldvaskemidlet skal hentes her, calendula-cremen, den uundværlige bøtte lanolin, rengøringsmidlet, der ikke forurener, og som dufter bare-i-orden.

Det samme skal de store ruller af tørret frugt, dine soya-produkter, raw-chokolader, svinefri vingummi, rødbedesaften, spelt og ølandshvede, den gode bouillon og boghvedegryn - alt det der lækre hippiemad, det er her i Nørregade, og det har det været siden 70’erne.

Byen har fået et par lignende shops mere med speltmorbølgen, men den her er the good old one, med klassisk, slankt, makeup-frit, exceptionel-sund-teint-personale og en umiskendelig aroma af Marcussens urtete og agernkiks i luften.

Naturkosten har selvfølgelig også al den homøopatiske medicin, hjertet kan begære, og skulle du have brug for en krystal eller to er der også råd for dét - og det er måske grunden til, at Naturkosten i Odense-munde kærligt er omdøbt til 'Heksekosten'.

• Man - Tor: 09.00 - 17.30
• Fre: 09.00 - 18.00
• Lør: 09.00 - 14.00
• Søn: -

Der er efterhånden mange gode vinhandlere i Odense. Også nogle stykker, der heldigvis ikke er kommet til den konklusion, at vin er noget, der skal købes på nettet eller bedst nydes i en lagerhal ved motorvejen.

Men der er ingen som Portugisisk Vinkælder. En mere end 25-årig odenseansk institution, som de færreste kender. En uformel og nærværende, men ikke desto mindre seriøs vinhandler med et stort udvalg, hvis ejere gennem en halv menneskealder har trasket de portugisiske vinkældre tynde for at finde vine, der har kvalitet, men samtidig er til at betale sig fra.

Fra Duoro til Vinho Verde, fra Barroca til Touriga Nacional. Uanset, hvor lidt du ved om vin, eller hvor meget du ved om Portugal, er der altid noget at hente, når du tager en snak med Henrik i butikken. Du kan lokke et par ærlige ord ud af ham om vinsnobber og dem, der påstår at være det, men du kan aldrig stille et spørgsmål han ikke har svar på. Slet ikke hvis du har brug for at vide hvad der står godt til en bestemt ret.

Hvid - rosé - rød - port, samt olie og oliven. I kælderen er der meget Portugal på hylderne.

Hold øje med deres arrangementer. Indimellem sænkes prisen, og der åbnes flasker ad libitum. Og så kan du oven i eftermiddagsbranderten få en god indføring i nabolagets kunder på slap line. Klientellet spænder fra Hunderups pæne mænd med grå stænk og lige så grå biler, over de lokale livsnydere og rødvinsdrankere med alt for billige huslejer i Oluf Bagers Gade til Skt. Knuds Gade-kvarterets kreative klasse.

• Man - Tor: 13.00 - 17.30
• Fre: 13.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 13.00
• Søn: -

Jeg synes du skal spise nogle fisk. Helt personligt vil jeg gerne slå et slag for silden. Damn det er billigt og smager godt.

Danske fiskere fanger for omkring en halv milliard kroner sild om året og de rå mængder lækker sild i nettet gør Danmark til silde-landet over dem alle i EU. Jeg har svært ved at tro, at nogle fisk i verdenshavene har specielt bæredygtigt, men det noteres flere steder, at lige præcis silden har det ret godt (dog nævnes bestanden i den vestlige Østersø for at være kritisk). Og udover at være sund som bare pokker, så er det en af de mere bæredygtige i forhold til CO2-udledning. Men igen, her må google være vores guide.

Sild i efteråret bliver kaldt høstsild og er ofte større end forårets.  Jeg er ikke fisker, så jeg må stole på google her. Men hvis man som jeg mangler evnerne til at gøre det selv, så skal man gå i Hilberts fiskehandel. Vel den sidste fiskehandel tilbage i centrum.

Hilberts Christiansens fiskehandel er en af de gamle butikker i Odense. Over 90 år og gennem fire generationer har de ligget på Klaregade og solgt frisk fisk. Der er nærmest helt Matadorsk. Det er et meget ærlig sted, der ikke prøver eller pimper der sted til at være andet end det er. Du kan købe fisk. Thats it. Og hvis silden ikke lige er din favorit, så kan du også gå efter sæsonens andre fisk såsom torsk eller ålekvabber.

• Man - Tor: 8:00 - 17:30
• Fre: 8:00 - 18:00
• Lør: 7:00 - 14:00
• Søn: -

Ostehandleren i Nørregade har i 100 år leveret ost til det fynske folk. De har overlevet supermarkedernes indtog som en af de eneste detailhandlere i fødevarer, og det uden at bero på smarte brandingstrategier, men ved at holde sig til sagens kerne. De store glasmontrer og stålborde minder om min mormors lokale slagter i gamle dage, og ejeren står selv bag disken, klar til at servere smagsprøver og yde rådgivning, så du får den helt rigtige ost med hjem. Produktet selv er alene i fokus, og personalet ved, hvad de sælger, trods det meget store udvalg; her sælges ikke bare kommenost, parmesan og blåskimmel!

Hos Producenten vil du opleve, at ost er meget mere end mejeriafdelingen i dit supermarked og få hjælp til at finde den oplevelse, du ikke vidste, du ønskede dig. Tag en sludder med ejeren selv og bed ham om, at de skal beholde det fantastiske gamle skilt over butikken, når den skal renoveres.

• Man - Tor: 09.00 - 17.30
• Fre: 09.00 - 18.00
• Lør: 09.00 - 13.00
• Søn: -

Lille og vågen! Bag disken står Rikke. Der er også Jonathan, en troubadur-type, der indimellem sidder udenfor på en klapstol og spiller guitar eller ruller cigaretter. Og Rikkes far, "Kække" Kay ("Jaunty" Kay), som lejlighedsvis passer butikken. Og en masse andre venner og stamkunder, der færdes hjemmevant, og køber og sludrer i lige mål.

Pen & Papir lå tidligere i Nørregade i lokaler, der var 5-6 gange så store som den nuværende butik. Flytningen derfra lignede først en lukning, og vi var mange, der nåede at blive rigtig kede af det, men hov - i stedet genopstod Pen & Papir som en endnu bedre version af sig selv: som hylderne blev færre, skærpedes også udvalget, og samleren Rikke blev hjulpet af begrænsningens kunst til kun at flytte det vigtigste med.

Resultatet er en smuk balance mellem omhu og hygge: blæk i glasflasker fra Rohrer & Klingner, håndlavede læderpenalhuse, ordentlige blyanter og antikke pennespidser i deres originale papæsker med elastikker så møre, at de springer ved berøring. Tyske skolepenne, engelske kontorpenne, skarpe og velformede. Nye fyldepenne fra Kaweco, Pilot Küno, Lamy Scala. Tombow brushpens til kalligrafisterne. Og noget at skrive i? Notesbøger fra Rhodia, Leuchtturm 1917 og Sonnenleder.

Namedropping, men spørg bare Rikke for hun har en god grund til valget af hvert eneste ting. Der er så meget tingskærlighed på de her få kvadratmeter. I vinduet hænger et håndmalet fajanceskilt i ægte bladguld og sort udført af en af forretningens mange venner i kalligrafi- og graffitimiljøet. Og en Kawecofyldepen i overnaturlig størrelse, en maskot, der med tiden kan blive så ikonisk som Franck As bulldog. Pen & Papir er ikke en butik, men et miljø; som en stambar, hvor man kan sige “det sædvanlige” og så ved Rikke, at jeg mangler ubrugte skolehæfter, og en blyant 2b.

• Man: 11:00 - 17:00
• Tir - Ons: 10:00 - 17:00
• Tor: 10:00 - 18:00
• Fre: 10:00 - 17:00
• Lør: 10:00 - 14:00
• Søn: -

Nogle elsker at gå på opdagelse i genbrugsbutikkernes spraglede og sært lugtende virvar af nussede H&M-trøjer, frivillige seniorer og syntetiske herrebukser, i håbet om at finde guldet i form af det helt rigtige koboltblå promdress, eller en lækkert slidt læderjakke. Kanalje er svaret til dig, der ikke har tålmodighed (eller tid) til at trawle samtlige Røde Kors-butikker for at pleje din individuelle stil: her er det bedste af det bedste samlet på de to hyggelige etager, hvor du kan vælge og svælge i fortidens stile. Her er et stort udvalg af kvalitetsvintage til alle køn - smækbukser og flyverdragter, badetøj og ironiske logo-t-shirts, sko i vilde farver og skovmandsskjorter.

Tøjet er udvalgt i Berlin af butikkens passionerede ejer, og stillet lækkert og nystrøget til skue i en af Odenses hyggeligste stræder. Så når du har købt dine obligatoriske skandinaviske sort-grå-hvide påklædningsgenstande i kædebutikkerne på hovedgaderne, så snig dig til et farveboost i Vintapperstræde, så det hele ikke bliver så kedeligt.

Priserne afspejler afstanden til hovedstadens vintage-hype, og du kan således gå derfra med en lille bid af svundne tider for små penge. Nichts wie los!

• Man - Ons: -
• Tor - Fre: 11.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 16.00
• Søn: -

Alle byer har en bygning, en plads eller en begivenhed, der siges at opsummere stadens grundstemning. For mig har det altid været grønttorvet, der sådan en sommerformiddag med lette tømmermænd kan få mig til at summe af tilfredshed over at være o'enseaner. 

Æggemanden med sin orange folkevogn, sine uendelige bakker af æg og imponerende mange stamkunder. Den joviale fiskemand, der altid stikker en fiskefrikadelle ud til børnene, når mor og far henter god laks, rogn og røget makrel. Familieforetagendet på hjørnet, med egne grøntsager og egen plantage. De har gode æbler langt hen på året. Hindsholmgrisen-damen med fransk accent, i pæn campingvogn og kød fra ægte glade grise. Vild bacon. Ægteparret lidt længere nede, med jordede hænder og hundekiks i forklædet, og den bedste, hvide forårshonning. Og lidt længere nede endnu, et andet ægtepar: Den store hvide mand og den lille asiatiske kone, "Ha' en go' daaag". Herefter står biodynamikerne, med faste, uvaskede gulerødder og markedets ubetinget bedste salat, ordentlige rødbeder, flotte løg og lidt for dyr frugt. Nederst står araberne og er endnu sødere end de andre og byder på meloner og dadler og smagsprøver af de lækre appelsiner.

Når indkøbene er overstået, kan man bænke sig ved et af de legendariske værtshuse, Lørups' eller Grønttorvet og drikke en Albani sammen med stamgæsterne, der med garanti allerede er ved at starte en fest, selvom klokken kun er 11.

Der er torvedag hver onsdag og lørdag året rundt. Husk kontanter. 

• Man - Tir: -
• Ons: 08:00 - 13:00
• Tor - Fre: -
• Lør: 08:00 - 13:00
• Søn: -

Te staves uden h. Te er vand og blade. Te er simpelt, te er ro. 

Te er - historisk - smuglervarer, brandbeskatning, opium-byt, dødelige kapsejladser, Øst/Vest og vrede og oprør og starten på USA's uafhængighed.

Te er en busk på en varm bjergside et sted i Kina, med blade, der ligner liguster. Te er tørring, rulning og oxidation. Te er koffein. Urtete er ikke te. Urtete er urter, men ikke te. Kun blade fra Camellia Sinensis er te. 

Te kan du købe hos Mette i Vintapperstræde, hvor hun selv mixer og eksperimenterer og dufter sig frem til sublime blends, som hun navngiver og sælger fra den store væg med dåser, som med en rutineret bevægelse vippes ned fra hylden, så du kan dufte til den skovlfuld, hun byder din næse. Sort, grøn, hvid, sød, mild, kraftig, sommer, vinter, helt til en side eller midt imellem. Hun har haft butikken i 18 år, og det var slet ikke meningen, at hun på livstid skulle sælge fem tons te om året, for hun var ung og skulle ud og skulle uddanne sig og alt det der, men teen var spændende, og kunderne blev ved med at komme, og hvem vil ikke hellere eje sig selv end være købt og betalt af en anden?

Kaffe & Thehuset er godt iværksætteri, aromatisk faglighed og ualmindelig god betjening.

• Man - Tor: 10:00 - 17:30
• Fre: 10:00 - 18:00
• Lør: 10:00 - 15:00
• Søn: -

Cafeen er Odenses yndigste, detaljemættede dame-oase i opposition til alt, der er nyt og nordisk bark-og-hvidt. Det er et pussenusset univers i en Wes Anderson’sk farvepalet. En frankofil østrogen-rede med søde delikatesser og bugnende blomster. Fleurí er et civiliseret modspil til festivalstol og håndbajer. Når du vil op på små, klikkende hæle og nyde noget eksklusivt og yndigt et helt særligt sted.

Fleurí startede småt, men adopterede hurtigt nabobutikkens lokaler, så der blev ekstra kvadratmetre til at huse de franske sæber, håndlavede chokolader, struttende krydderurter, boblende vine, specialøl og te. Og altså økologisk brunch. Her dufter af alt godt – en slags duftens multifrugtjuice, hvor man elsker det hele og ikke kan skelne delene fra hinanden.

Når solen skinner, kan man sætte sig i den bedårende gårdhave, som ingen kan se for første gang uden at udbryde "naaaj!" og lægge hovedet sådan lidt på sned. Her svømmer guldfiskene i en rislende dam under krogede træer.

Kaffen er god og stærk og økologisk, og den serveres i smukke musselmalede kopper og med en blød smørkaramel på siden.

• Man: -
• Tir - Fre: 10.30 - 17.30
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: 11.00 - 15.00

I en passage inde i karréen lige der, hvor Nørregade drejer om sit eget hjørne, ligger en gul baggård. På vej derind går man forbi en plakatvæg i glas, og som det ikke var nok, hænger der bag glasset et emaljeskilt. Det fortæller, at her ligger A. Binicki Kunstnerartikler, en hemmelighed af de større.

Jeg opdagede selv baggården og butikken ved et rent tilfælde en dag for ikke så mange år siden, hvor jeg skød genvej på cykel fra Thomas B. Thriges Gade til Nørregade i regnvejr, og overraskelsen ved at finde sådan en skat kan opveje uendeligt mange tirsdage, hvor man bliver gennemblødt, mens man venter på grønt lys i monsterkrydset Stationsvej/TBT.

Familievirksomheder går normalt i arv, når de gamle grundlæggere er klar til at overlevere til &søn eller &efterkommere. Her er det omvendt. Karen og Dusan Binicki overtog forretningen fra deres søn Andreas (ja – emaljeskiltets A.), der i en blanding af ungdommeligt overmod og utidssvarende gammelklogskab startede den kompromisløse kunsthandel i 1999 i Nørregade. Siden flyttede den ind i det gule baghus, og familien satte selv det tidligere bageri i stand, så det blev klar til at være kunsthule. ”I stand” betyder knofedt, male og gøre rent – de hvidkalkede rum har stadig ånd og synlig bagerfortid, heldigvis.

På hylderne i det tætpakkede lokale står alt tænkeligt til både de helt professionelle og dem, der bare skal have en rigtig dejlig kalligrafipen at skrive pænt med: papir, kridt, fedt, pastel, akryl, rå koldpresset linolie på glasflaske og kolber med rent pigmentpulver, så man selv kan blande sine farver, lidt ligesom slik. Der er ellers en del laboratorie over udvalget af gummi og lak og kemikalier, men kunstnere er jo også en slags alkymister.

Det hemmelige gårdrum er grund nok i sig selv til at opsøge kunsthandlen, men ifølge Karen Binicki er det efterhånden lidt for hemmeligt. Hun er en af dem, der mærker, at færre folk drysser forbi, mens ombygningen af nabolaget står på. Jeg krydser fingre for, at hun holder ud, til det er ovre. For kunstgrej er noget af det, der er sjovt at købe i virkeligheden, så man kan se alle farverne i tuber på række foran sig, beføle grafitten, sætte fingre på papiret, og ikke mindst få kyndig vejledning af et menneske, der føler for sine varer.

For elever på kunstskoler, aftenskoler og kunstakademiet er der rabatter, og om onsdagen holder Karen bogmarked udenfor med kunstbøger og andet antikvarisk godt. Hvis det altså ikke regner.

• Man - Fre: 11.00 - 17.30
• Lør: 11.00 - 14:00
• Søn: -

Hvis man var flyttet fra Odense i 1970, eller 1950, eller for den sags skyld 1930, og vendte tilbage i dag med en gåtur i bymidten, ville man nok stadig genkende en vis kaffeforretning på gågadens mest prominente hjørne, selvom den for et par vintre siden fik sit livs overhaling.

Winthers har overlevet både krigsårenes cikoriekaffe, en eksplosion i eget risteri i nabobygningen, og, mest imponerende, halvfemsernes og nullernes trang til hvidhed, plastik og smarthed. Købmand Lauritz Theodor Valentin Winther, som i 1912 åbnede kaffeforretningen, døde selv i 1968, men hans efterfølgere lod tiden passere forbi på den mest diskrete måde - indtil 2017, hvor arvingerne solgte familieforetagendet efter en længere periode med røde tal.

Nu er næste æra begyndt - og de nye ejere har været i gang med en større redningsaktion.

Første indtryk er godt. Nyindstandsættelsen har hverken været styret af overdreven iver for at lave nyt eller omvendt bygge kaffemuseum over en klassiker i Odenses butiksliv. Det nye Winther’s er mere udadvendt, med store vinduespartier og et to-go vindue med en lille klokke, hvor der serveres kaffe til morgenfolket ude på gaden før åbningstid. De mørke facadekakler og 60’er-skiltet er pillet ned, så stilen spejler guldsmeden på den modsatte side af Kongensgade, og de to bygninger er søstre. Det ser man nu. De lader lamperne stå efter lukketid, så hjørnet lyser i mørket.

Indenfor er butikkens mørke paneler og træloft renoveret med største forsigtighed, og hvor man før kun kiggede stjålent ind til kontoret gennem matterede glasruder, har de nye ejere grebet muligheden for at lave tesalon i det gamle kontor. Nu kan man sidde og drikke en kop under et nyt, specialdesignet loftstapet, hvor teblade og -blomster slynger sig om hinanden, og fotografier fortæller bygningens historie.

Alt, der meningsfuldt kunne bevares, er bevaret: Der hænger stadig de samme messinglamper over den disk, hvor olien fra hænder og Darjeeling first flush er gnedet ind i træet gennem årtier. Nogle ting er dog permanent forvist til fortiden: De kinesiske tedåser er erstattet af nye ensfarvede, der matcher messinggrebene. Og mest markant: Før stod seks store kaffekværne med hver sin bønne og gav butikken sin solide duft. Det fik arbejdstilsynet sat en stopper for - ingen knuste fingre i kværnen 2020! Nu er der én kværn tilbage sikkert bag glas, og vinduet er i stedet fyldt med chokoladevarer og tetilbehør. 100 år mere?

• Man - Ons: 10.00 - 17.30
• Tor - Fre: 10.00 - 18.00
• Lør: 10.00 - 14.00
• Søn: -

I Odense centrum findes der pt. kun to antikvariske boglader, men til gengæld komplementerer de hinanden så fint, at man skulle tro de havde lavet en indbyrdes aftale om at dele markedet mellem sig: Akademisk Antikvariat og Fyns Antikvariat.

Hvor Akademisk Antikvariat er støvet og har en aura af lærdom over sig, er Fyns Antikvariat på Østre Stationsvej mere sleazet. Et skilt ude på stationsvejen guider dig ind i gården, hvor du trækker kraven godt op på din trenchcoat og lusker ned i baghuset. Her byder Carsten Bøttcher dit syndefald velkommen med en tilpas desillusioneret mine, ikke helt ulig en garvet bartender, der igennem sine mange år i faget har set de menneskelige laster i alle deres forskellige afskygninger. Hvilket er helt i stedets ånd.

For hernede er det ikke som udgangspunkt akademisk fordybelse, der inviteres til, men snarere det hurtige spændingsfix man kan få fra tegneserier, jumbobøger, skrækromaner, krimier og anden mere eller mindre lødig underholdningslekture. Er man til mere håndgribelig behovstilfredsstillelse er der desuden et særskilt rum dedikeret til pornofilm og -blade.

I det hele taget er der mere plads end i Akademisk Antikvariat, hvor man dårligt kan manøvrere sig rundt med en taske uden at komme til at vælte en af de mange vildtvoksende bogstakke.

Stedets speciale er afgjort tegneserier og ifølge hjemmesiden er man sågar landets mest velassorterede antikvariat inden for feltet. Som om det ikke var nok, har man også eget forlag, Tegneserie Kompagniet, der har udgivet en lang række album, samt et andet nyere forlag, High Heels Society, der specialiserer sig i erotiske og pornografiske tegneserier.

Er man ikke til de kulørte hæfter, skal man komme der pga. det store udvalg af kriminallitteratur. Mens boghandlerkæder som Arnold Busck kun har de spritnyeste krimier stående på hylderne – titlerne forældes hurtigt på det overmættede marked - kan du her finde alle de hårdkogte amerikanske klassikere i gulnede, pulpede paperbacks som Dan Turèll uden tvivl ville nikke anerkendende til.

Desuden: politikrimier, historiske krimier, kontrafaktiske krimier, femikrimier, sydstatskrimier, skandinavisk noir, spionromaner, krimileksika, you name it, han har det.

Serier jeg selv samler på og kan anbefale: Raymond Chandlers helt uomgængelige syv bøger med privatdetektiven Philip Marlow, der blev udødeliggjort på film af Humphrey Bogart; Lawrence Blocks newyorkerkrimier med den alkoholiserede ex-NYPD cop-turned-private eye Matt Scudder; Sara Paretsky, den første såkaldte "Sister in Crime"-forfatter, der blev oversat til dansk, og hendes femikrimier fra Chicago med den tjekkede detektiv V.I. Warschawski – i daglig tale bare Vic - der ikke står tilbage for sine mandlige kollegaer hvad hverken whiskysjusser eller våbenhåndtering angår!

• Man - Fre: 12:00 - 17:30
• Lør: 10:00 - 13:00
• Søn: -

Odenseklinker, granit, letbanespor, odensegråt byrumsinventar og nyplantede træer. På Torvegade og Vestergade er byrummene snart formfuldendte i 2021-standard og her ligger så et par bygningslevn fra da gadegennembrud var moderne.

I en af de bygninger ligger den lille vietnamesiske købmand, DanViet. Lad mig sige til en start at jeg håber den gentrificering, der i de kommende år uundgåeligt vil løbe som en steppebrand henover Vestergade-Overgade, efterlader DanViet uberørt. Måske i virkeligheden den sidste eksotiske købmand i bymidten?

Det er overrumplende at træde fra smukke, nye byrum ind i en lille bitte parallelverden af vietnamesisk hverdagsliv. Her er bugnende hylder, små trange supermarkedsgange, en umiskendelig, udefinerbar duft af Fjernøsten og vietnamesisk pludren fra kasseapparatet, hvor der af en eller anden grund altid står en kunde i samtale, som så fortrækker kortvarigt mens du betaler, inden samtalen genoptages.

I en vietnamesisk butik dominerer vietnamesiske madvarer, men der er også plads til andre varer fra fjernøsten. Massevis af chilipastes, soyatyper og madvarer lavet på tørret fisk eller svampe. Der er vietnamesisk østerssauce, men der er også thailandsk sriracha, japanske nudler og koreansk kimchi.

Der er et par køleskabe med grønt til husbehov - pak choi, citrongræs og (gys) koriander - og nogle gange kailan, som jeg opdagede netop her, og som er fremragende at svitse med hvidløg, ingefær og chili til verdens hurtigste ret.

Og frostvarer i form af blandt andet kød og fisk.

Et umuligt stort udbud på så lidt plads og en venlig, kompetent rådgivning til den forvirrede eftermiddagsindkøber, der skal gøre klar til madklubben.

En tilsvarende oplevelse, men lidt større udvalg møder du hos Saigon Marked, der ligger i krydset mellem Nyborgvej og Ørbækvej. Danviet vinder på placering, fordi det er så vigtigt, der er plads til variation i bymidten.

• Man - Fre: 09.30 - 17.45
• Lør: 09.30 - 16.00
• Søn: 09.30 - 13.00

Harder’s er teknisk set den ældste lokale bogbutik i Odense. Ikke en aldrende nestor med træpaneler - en nøgtern og jordnær overlever, som sloganet “Bøger! - Try Harder” antyder. Grundlagt i 1935 på adressen Hjallesevej 6, og med et kort ophold i firserne i Gråbrødrecentret (et sted, som byen siden kollektivt har fortrængt), har den nu fundet sig til rette på et dekorativt hjørne i Nørregade. Måske har den klaret sig, fordi den på sin nuværende beliggenhed også er indkøbssted for bøger til skoleelever fra Henriette Hørlücks længere nede ad gaden. Eller måske, fordi Tonni Harder står der selv og smiler og altid er klar til at bestille det hjem, han ikke har på hylden - ingen studentermedhjælpere her.

Papirvarer er nøgleordet - bøger er papir, og det er lotterisedler også, og printerpapir. Der er kontorartikler bag disken, og Yatzy og puslespil i udsalgskasser udenfor, og HCA-magneter og postkort i glasmontrerne på facaden målrettet turister, der passerer forbi ad Hans Jensens stræde. Men der er også fagbøger og digtsamlinger og billedbøger og oversat litteratur.

Hjørnebutikken har sit grundlag i en anden tidsalder, hvor ugleskiltet udenfor signalerer, at her sælges bøger, men isenkræmmerånden fra samme periode gør, at Harder tilføjer printerpatroner til sit sortiment, hvis kunderne kalder på det. Bøgerne er brugsvarer, og jeg læser altid det, jeg køber her på samme dag. I sommerhalvåret dukker der en bakke med tomatstiklinger op ved siden af de andre kasser udenfor. “Det er altså ikke så vigtigt med tomaterne”, siger Tonni, men jo - det er det.

• Man - Lør: 09:00 - 17:00
• Søn: -

Nogle forgrønner stilfærdigt det gamle fabrikskompleks omkring Brandts hele året: Franske anemoner, elefantgræs, buksbom eller blomstrende grene - det hele strømmer fra ægteparret Joo og Nikolaj Valentin, eks-sjællændere, nu-fynboere, og deres gård Allestedlund. Forretningens stempel viser Allestedlund i håndtegning, en fynsk fantasi om at leve på landet og træffe alle de gode valg. Essensen af idyllen har de taget med ind i C; planterne henter de i hos gartnerier i Holland og på Fyn.

På de bedste dage skaber parret en lille byjungle med deres udstilling i det gule gårdrum, og selv i den kolde sæson er der så meget mere end små tørstilkede buketter at få. Udvalget er foranderligt efter årstiden og parrets tilbøjeligheder: Formklippet grønt i krukker, kæmpe artiskokblomster, duftende fede roser i ubanale farver, mos og græsser og levedygtige træer til at plante i rigtig jord.

De er noget af det bedste, der er sket for Brandts Passage i årevis. Alt er udvalgt med hensigt, alt er stærkt levedygtigt. Du skal virkelig gøre dig mere end almindeligt umage, hvis du skal slå de planter ihjel, som du køber her.  Og butikskonceptet er også vildtvoksende; Allestedlund overtog midlertidigt et tomt nabolokale til udstilling i 2019 og før de selv vidste af det, havde det grønne fået så godt fat, at også Vestergade nu har glæde af junglen, der presser sig mod ruderne og kryber ud over fortovet.

Efter udvidelsen er plantesortimentet blevet suppleret med interiør, luksusvaser, krukker og potter i glas, metal og keramik, hvor det grønne kan bo. Ja, det er liebhaveri, men også bare haveri - med omhu og kvalitetssans. Ingen i byen kan binde buketter som her; prisen er måske høj, men resultatet altid mindst dobbelt så kostbart.

• Man: -
• Tir - Tor: 10:00 - 17:30
• Fre: 10:00 - 19:00
• Lør: 09:00 - 16:00
• Søn: -

Faraos Cigarer er mange ting, men det er først og fremmest tegneserier og selvfølgelig allermest Tintin. Også hvad merchandise angår. Jeg kan således huske, at det var et must på barndommens københavnerture, at man lige skulle ned forbi butikken i latinerkvarteret og stå og stirre helt provinsielt benovet på den store plastfigur af den ikoniske rød-hvide raket fra Månen-Tur-Retur i vinduet.

Derfor glædede det også mit barnejeg betydeligt, da Faraos Cigarer efter en fusion med rolle- og figurspilforretningen Dragons Lair åbnede butik i Odense i juni sidste år. Og sikke en butik! Hvor man i København har opdelt sig i underafdelinger for tegneserier, merchandise, brætspil og rollespil, har man i Odense samlet alt det bedste i én butik. På 650 m2! Min sjæl, hvad vil du mer’?

At træde inde i dette tempel for magi og eventyr er lidt ligesom at falde ned i kaninhullet fra Alice i Eventyrland. Virkelighedens love er suspenderet og en verden af troldspejle og trylledrikke åbner sig. Og hvem har ikke behov for lidt velgørende virkelighedsflugt i disse dage, hvor vi dagligt skal forholde os til dystre prognoser og et tilhørende vokabularium af ildevarslende begreber som inkubationstid, infodemi og superspreder? 

Det første der møder én på venstre hånd er en glasmontre med figurer, de fleste fra Tintin. Hvad med fx en figur af den røvirriterende forsikringsagent Max Bjævermose? Han, der blev centrum i kontroversen om den nye danske oversættelse, fordi forlaget ville ændre hans navn til Constantin Strøm. De endte dog med at beholde det gamle navn. Måske var det bare et pressestunt for at skabe opmærksomhed omkring nyoversættelsen? 

Når man kommer op ad trappen, kan man fortsætte lige ud ned til spilområdet bagest. Oftest drejer jeg bare til venstre ned til tegneserieafdelingen; åbner måske et af Hugo Pratts populære Corto Maltese-album, blot for at konkludere for syttende gang at sort-hvide tegneserier bare ikke rigtig er min ting. Så jeg går over til Tintin og beundrer de lækre røde stofrygge på retroudgaverne af den nye oversættelse. Gode sager!

Mit aktuelle karantæneflip er imidlertid Pierre Christin og Jean-Claude Mézières franske sci-fi-saga om rumagenterne Linda og Valentin, som forlaget Cobolt har startet en genudgivelse af i syv samlebind under titlen Linda og Valentins samlede eventyr.

Lad dig ikke snyde af den børnede titel: Det her er tegneseriekunst for voksne med filosofisk tyngde og oprigtig social bevidsthed. Og som al god sci-fi peger den uafvendeligt tilbage mod nutiden. Jeg kunne væve længe om Linda og Valentin, men skal her nøjes med at præsentere den første tretrinsraket af album fra perioden 1967-1971:

Det hele startede lidt famlende og funny book-ish med albummet Onde Drømme. Men allerede næste album, Storbyen der druknede, markerer et kvantespring og er nærmest værd at læse på grund af den klima-profetiske setting alene: Et postapokalyptisk, druknet New York. Men plottet fejler nu heller ikke noget med dets gangstere, sumpe og en masse zeitgeisty elementer, fx en farverig karakter opkaldt efter den kosmiske jazzmusiker Sun Ra!

De fleste læsere er dog enige om, at Christin og Mézières først for alvor finder deres form med det tredje album, De Tusinde Planeters Imperium, der med dets interstellare plot er første skud i retning af det, man i dag kalder en space opera. Rent visuelt et af de mest overdådige albums, hvor Mézières virkelig træder i karakter som tegner. Ind imellem nærmest psykedelisk i sin farve- og detajlerigdom.
Faraos Cigarer har den selvfølgelig stående på hylden, tilmed i en indbundet særudgave med otte siders introducerende bonusmateriale om baggrunden for serien. Nye rumrejsende kan passende begynde her.

Hvis man ikke er til filosofisk fantasiflugt, men ønsker at tackle den aktuelle Coronavirkelighed head-on, er der lige hjemkommet et nyt brætspil, Pandemic Legacy, hvor man sammen med sine venner kan prøve at se, om man kan håndtere en epidemi bedre end Brostrøm og co. gør lige nu. Ikke blot for en enkelt aften, men henover et længere spilforløb, hvor hver beslutning kan have fatale konsekvenser. Hvis du har mod på at udleve din indre inddæmningsstrateg, lyder det unægtelig som den perfekte anledning til at blive indendørs resten af karantænetiden. Husk at spritte hænderne af!

Og så fik jeg ikke engang nævnt den der fosforiserende figur af det blækspruttelignende monster Cthulhu fra Lovecrafts univers.

Følg Facebooksiden for opdateringer: https://www.facebook.com/faraoscigarer/

• Man - Fre: 10:00 - 18:00
• Lør: 10:00 - 16:00
• Søn: -

Den første duft, der møder dig, når du træder ind i Mortens smalle butik på kongensgade, er duften af chokolade. Den anden duft – ja, hvad er det egentlig? Safran? Rosmarin? Pebermynte?

Der er ingen tvivl om chokolademager Mortens kæmpe passion for chokolade og ej heller hans store rejse ind i de forskellige stykkers smagsrejse. Historierne og vellysten lyser ud af ham, når han fortæller om sæsonens varianter og de chokoladestykker, som han har dømt værdige til at blive i sortimentet – han laver det hele selv; de fyldte chokolader, chokoladestængerne og chokoladepladerne.

Stykkerne er smukt udsmykket, stilrene – størstedelen af mønstrene ville snildt kunne kopieres af tapetdesignere, der ønsker sig et bestsellerprint. Og så bider du i chokoladen: dine smagsløg bliver budt på en vandring gennem alt det, du aldrig nødvendigvis havde tænkt skulle fyldes i en chokolade, og alt det du kender, som bare smager bedre. Morten har tænkt på det hele, og hvis du er chokoladeelsker, så kommer du også til at elske Mortens chokolader: om det er for hans legesyge tilgang til hans håndværk eller hans umiskendelige præcisionsarbejde med de klassiske smage.

Morten tilbyder også både flødebollefremstillingskurser og smagninger af sæsonchokoladerne. Hold øje og book billetter på hans hjemmeside.

• Man: -
• Tir - Fre: 13 - 18
• Lør: 10 - 15
• Søn: -

Under lockdown sprang jeg ud i noget, jeg ellers havde forsaget indtil da: Ølfetichisme. Det er sådan noget en pandemi kan gøre ved en; i fraværet af andre åbne udskænkningssteder blev specialølbaren Christian Firtals take-away ølservice pludselig den eneste mulighed for anstændig beruselse i byen, når man nu ikke lige havde lyst til at sætte sig på en parkbænk med en høkerbajer. Det blev dog en relativt dyr fornøjelse og så snart mine stamsteder genåbnede i maj, røg jeg tilbage til de gamle fadølsvaner.

Da skænkestuerne så igen lukkede ned, åbnede der – meget belejligt – et nyt tempel for specialøl to-go: Holy Fridge hedder stedet og har til huse på Vesterbro 3, der om sommeren er strategisk godt placeret på de berusedes vej mod Mosen eller Ansgar Anlæg. Der er ikke nogen bar man kan hænge i - heller ikke under normale omstændigheder - men til gengæld en bænk ude foran, hvor man kan flashe en eksotisk farverig dåse fra Flying Couch, Gamma og hvad de mangfoldige danske mikrobryggerier nu ellers hedder.

Først og fremmest er det en ualmindelig flot butik de fire lokale ølentusiaster bag stedet, der åbnede i august 2020, har fået sat op. Hvor Christian Firtal med dets massive trædør har en rustik charme, ligner Holy Fridge mere en classy cocktailbar med dæmpet belysning og lækkert interiør. Og de har da også cocktails (på dåse), samt div. spiritus og likører, udstyr m.m., til corona-hjemmebaren.

Særligt hvis man har lyst til at kaste sig ud i drinks med Mezcal (traditionel mexikansk spiritus lavet på agaveplanter), Cacacha (Brasiliens svar på Rom) eller økologisk vodka er der rige muligheder her. Hvis man er til det mere traditionelle skal man dog ikke fortvivle; de har også altid noget til dem, der er til en klassisk porter eller Old Fashioned.

Stedets kerneompetence er dog immervæk ”kolde øl”, som der næsten lidt ydmygt står på den nypudsede facade: 200 forskellige øl på lager fra omkring 35 forskellige bryggerier, herunder moderne øltyper som juicy ipa’er, kagestouts og Gose. Udvalget er variabelt med priser der går fra 35 til 235 kr. per enhed.

Målgruppen er ung og progressiv, så man skal ikke forvente nogle Trappist-øl eller en masse tyske eller tjekkiske pilsnere, men til gengæld ting fra stærke internationale producenter som Verdant, Cloudwater, Stigbergets, Deya, Zagovar, Fuerst Wiacek m.fl.

• Man - Tir: -
• Ons - Tor: 12:00 - 18:00
• Fre: 12:00 - 20:00
• Lør: 10:00 - 17:00
• Søn: -

Det sidste stykke af Bazar Fyn findes nu i Bolbro. I samme koksgrå bygning som Føtex og omfavnet af områdefornyelse, nye og kommende plantebede og ny lyskunst fra Chaos Engine, ligger Mango Bazar Fyn.

Med navn efter den grønthandler, der i foretagsom arabisk stil slugte bazarens øvrige grønthandlere i Thrigefirkanten, indtil den var den eneste tilbage. Det blev den af flere årsager; på grund af Amer og de øvrige ansattes vindende væsener, gode madopskrifter og tips til den helt rette modenhed på grøntsag X, et overordentligt stort grøntudvalg og ind i mellem forundrende billige eller - hvad der virkede til - tilfældige priser.

Nu har Mango Bazar Fyn udvidet til at optage andre dele af den hedengange bazar. Hvis Eurodeli er en købmand, så er det her tæt på et supermarked; og et væsentligt mere velassorteret af slagsen end dem du handler mest i. Og så er det klædt i tunge dufte fra Arabien og sød arabisk musik, fra alle de børn, der løber rundt mellem hylder og voksenben.

Når du kommer ind er der en shawarma-biks til højre, ligefrem et overdådigt grønt og frugtudvalg (men stadig desværre ingen økologi), i hjørnet en lille oase, hvor du kan købe, male og smage kaffe og te, så massevis af hyldemetre oliven, bland selv-nødder, krydderier, tørrede bælgfrugter, mejeriprodukter, olier og en velassorteret slagter, hvor du endelig slutter din søgen efter lam eller andre i danske øjne ukurante dyr og udskæringer. Og så lige brødvarer også.

Udvalget tager sit udgangspunkt i det arabiske køkken og kan give dig den sprød-sød-stærke julesalat, du altid har drømt om, men kan også redde en middag fra Indien, Fjernøsten og Østeuropa.

Mango Bazar Fyn en velassorteret oplevelse.

• Man - Søn: -

Midt i Bolbros rødstenede velfærdsarkitektur, Odinsparken, ligger Eurodeli. Tæt ved mindesmærker for det sprængte Odinstårn og ildkampen på Bolbro Bakke er billige butikstorvskvadratmetre fyldt ud med østeuropæiske herligheder.

Når jeg står uden for butikken bliver jeg med det samme teleporteret til Sarajevos forstæder. Tyske biler, med nogle år på bagen. En syngende-bosnisk telefonsamtale med moderlandet. Vinduer klippet ud af lys fra butikkens lysstofrør.

Indenfor overmandes jeg af duften af bosnisk supermarked (undskyld til alle andre østeuropæiske folkeslag - det er nu en gang min klareste referenceramme). Er det den fintmelerede leverpostej, et par utætte glas med syltede grøntsager eller måske sudžuk-pølse fra kølemontren? Måske den blomstrede honning?

Gulvet slidt. Loftet spartansk. Hylderne i spån og blankpoleret metal bøjer under vægten af Østeuropa på glas. For mig er det de perfekte rammer til at gå på opdagelse efter den helt rigtige ajvar fra Makedonien, et par lysegrønne pebre, serbiske øl, burek og cevapcici på frost til de dovne. Fåreost fra Travnik i det nordlige Bosnien. Vin fra Hercegovina.

Er ovenstående navne volapyk for dig? Det er bare endnu en grund til at køre mod vest - væk fra pæne supermarkeder med rækker af ens - til Østeuropa i Odense.

Ps. Rygterne taler om et Multi Food Balkan i Hjallese, hvor jeg aldrig har været - findes det faktisk?

• Man - Søn: -

At kuratere er en dyd. At kuratere er det modsatte af YouTube og af internettets uudtømmelige, usorterede strøm af billeder, video, ord, .. at kuratere er lig papiravisen, teaterrepertoiret, biografprogrammet; det er at pege; det er selve udvælgelsen af det, der skal vises, fordi det er bedre end noget andet; fordi det er det bedste og det vigtigste. En sådan kuratering er et kunstgalleri. Og et sådant kunstgalleri har Jonathan Kvium.

Og det er han lykkelig for. For det er sjovt og spændende. Det skal være et fedt rum. Et frit rum. En stående legeaftale. Et sted hvor tingene kan ske for kunstnerne. "Mit kriterie for, om noget skal hænge i galleriet, er gåsehud. Intet andet. Det er mig, der bestemmer, mig der vælger til, mig der skal spotte det ekstraordinære i det store hav af det ordinære. Og det er her mit blik som gallerist, skal stå sin prøve; det er her, jeg skal bevise mig."  

"Jeg betragter mig selv som kunstnernes tjener. Kuratering foregår i mig konstant og spontant; jeg er vokset op fuldstændig galvaniseret i kunst, så jeg kan slet ikke lade være. Og for mig er det magisk at lave den perfekte ophængning, hvad enten det er en enkelt kunstner jeg udstiller eller en gruppeudstilling som fx 'quadruple vernissage', hvor fire forskellige kunstnere skal hænge, så de tilfører hinanden noget interessant og tilsammen skaber en atmosfære i rummet, som er fantastisk for publikum og kunder og venner at træde ind i."

Vi har fået et nyt sted at mødes; et nyt geopunkt for kunst; en ny adresse for skønhed.  

Kom som et blankt blad, eller find @albertcontemporary på instagram og læs kunstnerpræsentationerne på forhånd.     

• Man: -
• Tir - Fre: 11:00 - 17:00
• Lør: 11:00 - 15:00
• Søn: -

Havartiosten. En fuldfed flødeost så mild og blød, at selv din ostefornægtende storebror snupper sig en skive fra tid til anden. Den har stået på mangt barndomsbord og opfostret flere fuldfede børnekinder end man nok nogensinde kommer til at kunne tælle. Den slags uskyldige børnekinder, der i virkeligheden næsten udgør hele ansigtet og ligner en blanding af en allergisk reaktion og et egerns proppede nøddekind. En havartikind. Nu er årene gået, og flødekinderne har fået kindben skarpe nok til at skære sig igennem voksenlivets nødvendige, ubarmhjertige realiteter. Ansigtets levede årtier har givet kant – og havartiosten har modnet sig samtidig, om end kanten snarere har udartet sig i krystaller og en vaskeægte gammel knaser.

Gammel Knas er osten, der viser dig, hvem du er nu, dit vidunderlige modnede menneske. Barndommens flødedrøm er blevet dybere, mere funky om end den aldrig fornægter sig sit ophav. Den har fået klædelig patina, på ostesprog: krystaller, og sikke det klæder den, sikke den skinner. Jeg kan ikke dele den med min storebror for den smager af for meget, og den er ikke stærk nok til dem, der tager deres ost blå. Men det er en ost, der rammer mig, der hvor livet har placeret mig: Med minder om flødekinder frisk i erindring, men med en levet dybde, der om jeg vil det eller ej, har sat sine spor.

Gammel Knasen finder du i en af Odenses ostehimler, Klingenberg. Her befinder den gamle knaser, mit ostespejl, sig næsten lige oppe kassen i den lange, vidunderlige ostemontre. Hos Klingenberg køber du naturligvis også utrolig meget andet, primært fordi det er så svært at lade være. Anderillette. Deres syltede valnødder. Sortfodsskinke. Og flere tusind andre oste.   

• Man - Fre: 10:00 - 17:30
• Lør: 10:00 - 18:00
• Søn: 10:00 - 15:00