Drik aften-øl på kanten af Odense Å med solen i ansigtet og utravle mennesker på tæpper omkring dig. Spring mellem åkandeblade på Eventyrlegepladsen, sejl til ZOO med flodpram eller hop i åen på din sidste skoledag.

Mosen er latinerkvarterets sydligste bastion, hvor det bedste fra byen og naturen samles på ét sted; vand, træer, græs, andefodring, åfart, kunstudstillinger, skulpturer og legeplads. Et godt sted at hænge ud med venner, engangsgrill og dåsebajere om sommeren. Et lige så godt sted at søge hen, hvis hestehalen skal svinges, og din tyngdekraft-trodsende sportskrop skal vises frem i neonfarvet løbetøj.

Der er på solrige dage altid mindst én sølvgrå ghettoblaster, som spiller musik fra svundne årtier. På legepladsen: børn. På de åbne græsarealer: fulde folk. Rig mulighed for at høre en sandhed eller to, altså.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Stige Ø er Odenses Amager Fælled. En tidligere losseplads, hvor der nu er bynære naturudfoldelsesmuligheder, plads og kilometer. Skraldet har skabt et stort, rekreativt, bakket område. Her kan man søge ud af byen og leve naturliv. Det er her, den gode løbetur i terræn ligger. Det er her, mountainbike-folket kører dirt jump-bane. Og der hvor de pumpede crosfitters og legebørnene kan få afløb for deres indre jægersoldat på den toplækre forhindringsbane. Det er her, man skal ud at ligge i shelter og lave bål og cykle og løbe i bakkerne og flyve med drager og få vind i håret og se ud over vandet - det er det gode liv. Alt, hvad du måtte ønske at vide om øen, finder du her.

Så har du brændt hele dit sommerferiebudget af på at købe urimeligt dyre, kolde fadøl på Roskilde, eller har du bare lyst til at afprøve dine overlevelsesevner inden for en bekvem (cykel)radius, så er en overnatning eller to på "skraldeøen" sagen. Der står gratis shelters og naturoplevelser og venter på dig - om det er at fange din egen aftensmad på øens fiskespots, lege amatørornitolog og kigge efter havørnene, klappe de vilde heste eller bare sidde og nyde aftenen og lade stilheden sænke sig - der er masser at opleve for dem, der synes, natur er awesome. Og hvis du ikke føler dig SÅ eventyrlysten, eller simpelthen ikke har tid, kan du eventuelt også bare afsætte et par timer til at gå/cykle/rulle på opdagelse i bakkerne og de mange aktiviteter, som øen byder på.

For dem der synes, det ikke lyder spændende nok: Stige Ø er efter sigende også stedet, hvor narkomaner, der ikke har betalt deres gæld, får klippet fingre: “Når en narkoman en sen aften får besked på at sætte sig ind i en bil, fordi han eller hun skal ud på Stige Ø ved vedkommende udmærket, hvad klokken er slået." (http://www.tv2fyn.dk/article/370924:Narkomaner-mishandles-paa-Stige-oe).
Det tilfører da unægteligt den shelter-tur lidt ekstra suspense.

This is - also - Odense. Træk stikket, smæk telt, trangiasæt og (varm) sovepose på ryggen og campér med en yndlingsflaske på toppen af Stige Ø.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Som ung fjantede jeg ofte rundt i ZOO med potentiel elsker i den ene hånd og lommelærke med stærk, stærk spiritus i den anden. Nu kommer jeg der mest med datter og stor, stor is.

Men det er stadig godt. For selvom Odense ZOO i 1930 var verdens kedeligste ZOO – en påfugl, to aber, et dådyr, et muldyr og nogle marsvin var, hvad det kunne blive til – så er haven kommet stærkt igen, og i både 2013 og 2015 vandt den prisen for bedste europæiske ZOO i sin kategori (med op til 500.000 årlige besøgende - uddeles kun hvert 2. år).

ZOO er nemlig lykkedes med at gøre dyrenes bure til andet og mere end bare kasser til opbevaring. Der er historiefortælling: løveklippen med sit brusende vandfald ekkoer Løvernes Konge, katta-lemurerne boltrer sig i et forladt vanilje-lager, og Europas største fuglevoliere genlyder af vingesus.

Yndlingsdyret er dog søkoen, som i sin dampende urskovssump mest af alt ligner en ubehjælpelig børnetegning – skørt proportioneret og fattig på detaljer. Men jeg kan svømme fuldstændig hen i at se det store, grå dyr hænge der i vandoverfladen og bare skovle salathoveder ind. Det er absolut fredfyldt fryd.

Husk at ZOO serverer både virkelig dårlig og virkelig dyr mad, så det kan godt betale sig at hapse en sandwich med og stille sulten med udsigt til græssende zebraer på savannen.

• Man - Fre: 10.00 - 17.00
• Lør - Søn: 10.00 - 18.00

Den Fynske Landsby er nok den kulturinstitution i Odense, jeg har det tætteste forhold til - jeg har besøgt stedet talrige gange igennem min opvækst, under ret forskellige omstændigheder. Her har jeg tullet rundt både i og udenfor åbningstid, dengang min far arbejdede på opførelsen af “Svinedrengen”, jeg har haft den helt autentiske Min-Fynske-Barndom-oplevelse da jeg iført ægte træsko og alt for lidt solcreme (tak far) var barnestatist i en eller anden optagelse omhandlende lokalhelt II, Carl Nielsen. Det var også her, at jeg første gang så Jeppe på Bjerget, i en fantastisk opsætning, hvor man fulgte den ynkelige hovedperson rundt i landsbyen - fra bondehuset, hvor han fik tæv af sin kone med Mester Erik, til kroen, hvor han drikker alle pengene op, og over til herregården, hvor han vågner op til en ny (og desværre kortvarende) virkelighed.

Man KUNNE være grov og beskrive Den Fynske Landsby som Dansk Folkepartis drømmeland; en tilsyneladende historisk tidslomme, hvor kun mennesker med penge og interesse for den danske kulturarv kommer ind. Men det er ikke (hele) sandheden; landsbyen lidt uden for den soon-to-be ministorby er et fantastisk udflugtsmål for familier, for her kan bedstemors barndomshistorier kombineres med historier fra Emil fra Lønneberg, samtaler om dyrevelfærd, landbrugspolitik og landsbyfællesskaber samt yngstens interesse for dyr og maskiner. Og hvis hverken du eller din familie ligger inde med fun facts fra 1800-tallets Danmark, så er der heldigvis levende historie og rundvisninger i åbningstiden.

Så selvom der er meget få knapper at trykke på, og der lugter lidt gammelt, så er Den Fynske Landsby bare et vanvittig hyggeligt sted at spise sin madpakke og tilbringe nogle timer sammen på tværs af generationer. 

• Man - Søn: -

Er det sommer? Sol? Varmt? Tid til kolde øl, verdenslitteratur og nøgenbadning? Så findes der ikke noget bedre end at hoppe i – øllene, bøgerne eller vandet!

Men hvor vi normalt ville tage et smut ud til Hasmark, Kerteminde eller - om ikke andet - ud til friluftsbadet for en doven dukkert, vil jeg her give et noget hengemt og absolut overset alternativ til din sommerbadning: Davinde Sø!

Det behøver dog ikke at være sommer for at nyde søerne. Området er ganske fantastisk hele året rundt. I sne, blæst, regn eller i det spirende forår.

Søerne har længe været en af Odenses skjulte perler, og jeg har selv ikke kendt til dem før for ganske nyligt. Kort fortalt, så er det et tidligere grusgravs-område, der nu er omdannet til en række søer, omgivet af den pureste natur – bladfyldt og græsgrønt.

Mere præcist hedder området Tarup-Davinde og ligger på vejen mod Ørbæk. Det kan sagtens nås på cykel ad omveje, men hvis børnene ikke er helt cykelmodne endnu, eller man har pakket alle 24 bind af Grimbergs Verdenshistorie med i tasken, så er der måske lidt langt. Odense Kommune har lavet en lille info-side over området med forskellige ruteforslag, så man lige kan orientere sig, inden man tager turen derud.

Læs mere om søerne og området her.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Skulle det gå hen og blive så varmt, at du overvejer at tage i Odense Friluftsbad (det når man aldrig til, tænker du så, for man vil jo altid vælge stranden, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. Nogle mennesker kan ikke lide sand mellem tæerne. Min ven Haakon vil hellere stå op en hel dag end sætte sig i sand. Da hans datter forleden fik en sandkasse i gave, og han måtte røre det dyre Toys"R"Us-sand for at udstråle falsk begejstring, så jeg ham tørre den sandede hånd af i låret med en let skælven. OG klumpfisken er på vej til Danmark, så det er hvidhajen nok også, og nogle mennesker kan ikke lide hvidhajer i deres vand) så overvej hellere Allerup Gamle Have. En gammel institution med gymnastik-sjæl og alt.

Siden 1929 har stedet været en idræts- og festplads, og i 1934 håbede Odense Amts Gymnastikforening gennem idrætsudfoldelse at sikre Danmarks frelse gennem ”en dygtig og viljefast ungdom”. Gad vidst, hvornår den gik tabt, men i dag er Allerup Gamle Have et aktivitets- og værested, der drives af frivillige lokale beboere, hvor man kan dingle med benene i det bassinblå vand og sutte papiret på en Sun Lolly helt blødt.

Indrømmet – jeg har ikke været der, siden jeg var meget, meget yngre og tilsvarende kortere, og det hele ganske givet så meget større ud, end det sikkert både var og er. Men i min erindring er den gamle have solbeskinnet vidunderlighed. En bindingsværksgård med et badebassin lige der, hvor den brostensbelagte gårdplads burde være - gravet af 158 viljefaste, solbrune gymnaster i de ranke 30'ere. 

Ud over badet er der boldbane, kongespil, klatrestativ, hoppepude, trampolin, basketball, volleyball og mulighed for at erhverve sig en sød-sød Capri Sonne for 8 kroner og en pose flæskesvær for 15. Hvis man vil spise karbonader med nye kartofler og sovs og ærter i den tilhørende kro, må man huske egen vin, for stedet har ingen alkoholbevilling.

I den gamle have er der plads til de af os, som ikke holder til hverken hajer i vandet, sand mellem tæerne eller mennesker i store flokke. Haven ligger 12 km Sø for Odense centrum. En smuttur for både bilister og cyklister.

• Man - Fre: 13 - 18:30
• Lør - Søn: 12 - 18:30

Lad dig ikke snyde af navnet - der er hverken forlystelsespark eller turistfælde i sigte i Eventyrhaven; en grøn gryde af en park, der er som skabt til solbad midt i byen. Jo, officielt hedder den H.C. Andersens Have, og digteren står da også og troner i halvanden persons størrelse på bakken og modtager hvert år blomsterkranse på sin fødselsdag, men der er aldrig nogen, der kalder parken andet end Eventyrhaven, og i virkeligheden er H.C. kun til stede som en drømmende tankestreg. De vigtige statuer er i stedet Aksel Hansens længselsfulde nymfe Echo (1888) og Erik Heides skulptur helt nede i åen, Papirbåden (1985), der pirrer henholdsvis voksnes og børns fantasi.

Trods legeplads og et salsahjørne med is og udskænkning har Eventyrhaven en mere forfinet, ja endda hemmelig aura end nogen anden park i byen. Måske fordi den faktisk er en ø; måske fordi den har en fortid som lukket land; først som klosterhave, senere som Læseforeningens indhegnede paradis, hvor kun bedsteborgere måtte nyde deres læsning indtil 1942.

Siden blev hele området, inklusiv klosterkirkens urtegård, åbnet for offentligheden, og i dag kan alle slikke sol eller lege på havens bakkedrag. Bakker i Odense, faktisk! Trappestrøget går stejlt ned mod åen og nærmest trygler om en hovedkulds dødscykling. Men vender man sig om til fods og kigger tilbage, har du udsigt op mod rådhus og domkirke, der bliver mere fjerne og fremmedartet høje, jo længere ned man kommer. Man kan ikke længere høre trafikken suse fra Albanigade, hvor letbanebyggeriet har omdannet vejen til byggeplads, men alting er alligevel hvid støj bag anderap og de reggaespillende skoleelever, der garanteret har lagt et tæppe på plænen.

Følg årstiderne i den blomstrende cirkelhave, og dyrk buegangene med bænke i skjul, hvor man kan stjæle kys eller drikke dåseøl i skygge, uanset hvor solen står på himlen.

• Man - Søn: 0.00 - 24.00

Et stykke ude ad åen, i den billige ende, ligger en en botanisk have, der med sine ni tusinde forskellige plantearter er Danmarks største levende plantesamling.

Man kan kajakke derud, men man kan også bare cykle, eller gå, med et dejligt menneske i hånden. Og så ankomme og indsvælge naturens vidunderlighed. Og kan man ikke styre sig, hvad angår at få oplevelsen gjort til en kulturoplevelse, så kan man koble viden og kategorier på - en menneskeartens fetich: at sortere! - og læse på de ni tusinde skilte, hvad arterne hedder, hvor gamle de er, og hvilke andre planter, de er i familie med osv., ja, man kan sågar booke en rundvisning på tlf. 66102723.

Man kan også bare lægge sig ned midt i det hele og beslutte sig for aldrig, aldrig mere at interessere sig for kultur. Blomster er for fede. Hvis alle kiggede på blomster, ville verden ikke stå i flammer.

Adresse: Ejbygade 75, 5220 Odense SØ

Åbningstider: Altid adgang. 

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Løb for pokker, løb! Altså, jeg løber ikke selv bare for at løbe, men jeg ved, at det gør en masse andre. Så hvorfor ikke gøre det på et prisvindende anlæg?!

SDU's atletikanlæg er verdens bedste. Den internationale olympiske komité har sammen med Association for Sports and Leisure Facilities kåret anlægget som verdens bedste udendørs idrætsbyggeri.

Bum, sådan et anlæg kan man næsten ikke andet end at anbefale. Det er også virkelig fedt at rende rundt på. Der er slet ikke, som man forestiller sig eller frygter. Det er en bane for både konkurrence og leg. Og det sidste er særdeles vigtigt. Løb skal sgu være sjovt, ellers er der en helvedes masse andre sportsgrene, der lokker mere til både fantasi og adspredelse. 

Men løb er bestemt en folkesport. Uroligt mange løber. Enten for sundhedens skyld, for at klare hjernen eller for at vinde noget - måske mest over sig selv. Det er jo kun godt, men tænk, hvis den ideelle bane også var til det?! Det er den, og den er lige i Odense.

Så på med skoene, ud til SDU, tag børnene med, hvis du har sådan nogle og løb! Løb så sveden driver af dig, og benene jubler i syre og ilt!

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Skt. Jørgens Parken er the shit. Stadigvæk. Også selv om det er blevet til et løbehjulshelvede i dagtimerne - men mere om det senere. 

Et skate-areal beliggende i den fattige ende af åen. Græs (ulovligt), øl, sol, bål (det må man vist heller ikke), asfalt, curbs, hips, banks, eurogabs, ledges, flatbars, stor vert, manual pads, rails … det er lidt løgn, man må tage til Fælledparken i København, hvis man vil ha’ det hele. Men Skt. Jørgens Parken forever. Skate or Die. 

‘Skate or Die’ er mere end et diktum til teenagere om at køre på bræt. Skateboarding er et eksistentielt valg. Det er To Be or Not to Be. Det er en måde at bruge verden på. Hvor omgivelserne ikke er begrænsninger, men muligheder. Det, du vil, skal du tro på, sætte dig for, blive ved med, indtil det lykkes. Man får mange prygl gennem sit skateboard-liv. Slag. Men hvert slag er bare et skridt nærmere målet. Slam, hårdt! Der er kun én begrænsning, og det er din egen formåen. Det er menneskets vilkår, The Human Condition. 

Dét med løbehjulene: Hvem skulle have troet, at det skulle slå igennem at køre på løbehjul?! Store drenge drøner rundt på det der børnelegetøj?? Jeg har en tese om hvorfor: Generationen er opflasket med, at intet må gøre ondt. Skateboarding gør ondt. Løbehjul gør ikke. Det er nemt. Det funker fra starten af. Kørekørekøre, se, hvor jeg kan komme afsted, op og ned og henover ramper, jeg er sej med det samme … Nej. Du er ikke sej. No Pain No Gain. Man kan ikke opnå noget af betydning uden at have betalt en pris.  

Odense har skateboard-legender. Først ham her, fra VHS’ens tid, en flyvende Silas Eriksen alias Kill, fra Wrong teamets Make It Or Break It: https://www.youtube.com/watch?v=dQR66UGinms .

Og fra næste generation, en endnu vildere danser, Flex Sebastian O’Connor: https://www.youtube.com/watch?v=CbeRBtQHv98 . Ingen har overgået ham siden, han er et europæisk fænomen. 

De er hættetrøjeOdenseromantik. Street life i socialklasse 5. Skate or Die. 

Når du har fået kastet dit løbehjul i havnen, og købt dig et skateboard, og slået dig dine 10.000 gange i Skt. Jørgens Parken, og om vinteren i Hallen på Grønløkkevej, og du er blevet habil, så får du måske billet til Fuckes hemmelige pool.

“Brug Byen”, “Odense leger” - og alt det skidt der af kommunale slagord - ingen har hørt så godt efter som skaterne. Men ingen er heller så udrensede fra kommunens 'Fritid- og Kultur'-budgetter: Odenses ude-skate-arealer er udsultede som få andre steder. Fra Skagen til Bornholm indkøber man store anlæg af beton-bowls, og det er kun fordi indehaveren af skate-beton-firmet FSR, Claus Hermansen, en gammel Odense-skater, forbarmede sig over barndommens gade og selv finansierede udførelsen, at en tiendedel af Sankt Jørgens Parken nu er værd at køre på.      

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Odense har en skulpturpark. Ikke mange ved det, men ude ved Hollufgård er der en park med skulpturer til frit skue under grå himmel. Nogle er lavet til stedet og andre kunne bare ikke længere være der, hvor de var før.

Under nedlukningen var jeg der ret ofte. Det er virkelig skønt i det spirende forår. Måske vil en grå vinterdag tage lidt af charmen, men skulpturerne fejler ikke noget. Jeg har især haft interesse i pladeskulpturen af Gunnar Aagaard Andersen, der tidligere har stået ved Odense Koncerthus, som en del af husets samlede udsmykning, også af Aaagaard Andersen.

”Udenfor bygningen (Odense Koncerthus) kommer en dobbelt skulptur. Som to symmetriske akkorder, der ikke står symmetrisk overfor hinanden. Hver skulptur består af 4 bukkede plader. Pladerne danner tilsammen hver sin halve hvælving, de to hvælvinger er nær ved at mødes som port, en port der er sammensat af fragmenter fra flere epoker. …, som var de der før bygningerne eller først efter dem, ligesom den musik der skal spilles her kan være gammel, men ny, eller endnu ikke skreven". – Gunnar Aagaard Andersen 1982

De er derfor ret specifikke til koncerthuset og uanset hvor smukt der er ude i Hollufgårds Skulpturpark, så er det noget anderledes omgivelser, de er tænkt til. Helt personligt synes jeg de skal tilbage til byen, hvor de er skabt til, men indtil da eller måske for altid, så kan de beses i Hollufgårds skønne skovhave.

• Man - Søn: 00.00 - 24.00

Imellem Albanigade og Frederiksgade ligger Albanibryggeriet som en massiv kompromisløs kæmpe med høje, røde mure hele vejen rundt. Jovist, de fylder hele øens kiosker med Odense Pilsner, men bygningen har ikke givet meget tilbage til byen - altså før for nylig.

Siden 2016 har Albanibryggeriet blotlagt det hjørne af bygningen, som ligger længst nede mod åen, og på den høje væg ved siden af murstensbuer fra en svunden tid finder man fem høje former skabt af hvide og sorte trækantede klinker. Indimellem stikker trekanterne drilsk ud i luften fra den bagvedliggende udtryksløse murstensvæg. De små greb smyger sig i zigzag-mønstre hen over de fem store paneler, og hvis man stiller sig helt op til kunstværket, kan man faktisk gribe fat i nogle af dem.

Installationen på bagsiden af Albanibryggeriet er nemlig på en gang skulptur og klatrevæg. Kunstneren bag klatrevæggen, Jacob Skov, har udviklet de forskellige elementer i væggen i samarbejde med lokale klatrere og har dermed skabt kunst, man må lege på.

Udover at åbne selve bagmuren på bryggeriet op for kunst- og klatreentusiaster, er det lille grønne område op til væggen også blevet ryddet, og en lille legeplads er skudt op. Bryggeriets enorme organisme åbner sig på en smuk måde op for andre af byens skabninger, og det lille grønne område imellem mur og å er blevet en lille oase midt i byen.

Næste skridt må være at banke muren ned under en af buerne og åbne en lille bar, som sælger fejlmarkerede flasker til de unge mennesker, der slænger sig i pallemøbler i solskinnet. Den tager i bare Albani!

• Man - Søn: 00:00 - 24:00